Tryk "Enter" for at gå til indhold

Guide til dyrkning af lathyrus – ærteblomst

Lathyrus er en SKØN klatreplante. Vi har forsøgt med forskellige metoder til dyrkning af lathyrus (ærteblomst). Vi har størst succes med vintersåning af ærteblomster.

Dyrkning af lathyrus (ærteblomst)

Må vist hellere starte med at sige, at vi har haft et par år uden lathyrus i haven. Ikke fordi vi ikke kan lide planten. Vi er meget glade for denne skønne klatreplante. Vil heller ikke sige at lathyrus er en svær plante, trods det ikke er en af de nemme. Lathyrus er dog en af de mere tidskrævende planter.

Det tidskrævende opstår i at lathyrus KONSTANT skal nippes, for at undgå at planten sætter ærtebælge.

Lathyrus sætter mange – enormt mange – blomster. Når de er afblomstret, så skal de klippes væk. Ellers sætter planten frø, som stopper væksten og stopper for nye blomster.

Sagt på en anden måde, så skal man virkelig være klar på at bruge tid på at deadheade – som det så fint hedder på engelsk. Vi har ikke noget ord på dansk, men der bruges oftest nippe eller klippe.

Vi tog en pause med lathyrus i haven, da Ingrid kom til. Ganske enkelt for at begrænse vores aften arbejde i haven. Jeg savner dog ærteblomster i haven. Savner virkelig duften af lathyrus. Og nu er vi ved at renovere facaden på huset – og jeg vil elske at have espalier med ærteblomster stående opad husmuren til sommer.

Nå ja! Også har vi droppet dyrkning af stoltkavaler til næste år – en anden tidskrævende (meget tidskrævende) plante i forhold til at fjerne afblomstrede blomster.

Læs om stolt kavaler i haven – og hvorfor vi dropper den – her

Måske fjollet at genfinde en anden tidskrævende plante. Sammenlignet med stolt kavaler, så er ærteblomster noget nemmere. Rettere sagt vi dyrker ærteblomster i noget mindre skala, fremfor to kæmpe store bede med stolt kavaler.

stolt kavaler efterårsblomster cosmos

Forspiring af lathyrus

For succes med lathyrus (ærteblomster) så er man nødt til at forspire. Lathyrus vokser enormt langsomt, så for at nå og se blomstring i haven, så skal er forspiring løsningen.

Man skal ikke have kigget ret meget på lathyrus førend man vil opdage at der er ganske mange metoder til forspiring. Rettere sagt ganske forskelige tidspunkter til, hvornår man forspirer lathyrus.

Vi har forsøgt os med lidt forskelligt. Først startede vi med såning af lathyrus i januar. Helt simpelt i vindueskarmen. Det fungerede rigtig fint, men vi havde hurtigt nogle lange planter, klar til udplantning. Vi var lige ved at have en hel jungle i vindueskarmen. Det var vi ikke fan af.

Året efter forsøgte vi med såning lidt senere på året. Vi såede ærteblomster i marts, som de fleste frøposer anbefaler. Da vi nåede til maj, hvor planterne kunne plantes ud, så havde vi allerede store planter. Trods den senere såning. Dog langt fra, så store planter som ved såning i januar. Det giver næsten sig selv.

Ulempen ved såning i marts er desuden at man ikke rigtigt når at klippe ens ærteblomster ned, som sikrer en kraftig forgrening. Og samtidigt sikrer kraftigt vækst med flere grene, helt fra bunden af.

Den helt store ulempe ved såning af ærteblomster i marts var dog, at planterne slet ikke nåede at blive store klatreplanter før blomstring. Se blot nedenstående foto.

ærteblomst klatreplante

Virkelig ikke en imponerende klatreplante. Bevars! Der var fin vækst. Og massevis af blomster, men ikke sådan at espalieret var dækket af ærteblomster.

Måske jeg lige skal tilføje at når blomstringen begynder, så daler væksten. Dermed også sagt at man gerne vil at ens ærteblomster har vokset alt det, som de skal, før blomstring. Altså at ens espalier er totalt dækket af massevis af ærteskud, før blomstring af lathyrus.

Vintersåning af lathyrus (Vintersåning af ærteblomst)

Hvad vi har fundet fungerer bedst. Og faktisk også er allernemmest, det er vintersåning af ærteblomst.

Såning af ærteblomst i januar kan vel også kategoriseres som vintersåning. Og egentlig mærkeligt at tale om vintersåning, når såning faktisk sker i efteråret – men det er nu engang sådan det omtales.

Helt kort sagt, så er vi gået over til at så lathyrus i november. Og fremfor forspiring af lathyrus sker i en lun vindueskarm, så foretager vi forspiring i drivhuset.

overvintring af ranunkler og franske anemoner i drivhus

JA! Der bliver frostgrader i drivhuset om vinteren. Vores drivhus er uopvarmet. Vi har netop haft en uge med masser af sne og temperaturer ned på minus 7 grader. De mange såbakker med efterårssåede planter til skærehaven står fint i drivhuset. Samme med de såede ærteblomster. Faktisk trives ærteblomster – virkelig godt – med de kølige temperaturer.

Vi dækker med fiberdug, når det virkelig bliver vintervejr. Hvilket normalt sker i januar og februar. Et par nætter med nattefrost er intet problem – hverken for ranunkler, anemoner eller de øvrige mange planter til forspiring til skærehaven. Det er da også netop fra vores erfaring med efterårssåning til skærehaven, at vi har fået inspirationen til at komme igang med vintersåning af lathyrus. Og det fungerer altså!

Guide til dyrkning af lathyrus om vinteren

Lang historie kort. Vi anbefaler at vinterså Lathyrus. Og til næste år vil vi have lathyrus i haven igen, hvorfor vi allerede er godt igang med dyrkning af lathyrus til udplantning på espalier i haven til maj.

Derfor tænkte jeg at lave et komplet guide itl såning af lathyrus om vinteren. Vores ærteblomster er stået for 14 dage siden, men det er slet ikke for sendt at komme med – men såning af ærteblomster bør ske her i december. Vil anbefale før jul, for at planterne kan nå og komme igang før vintervejret.

Jeg har været tilbage i såkasserne og finde gamle frø af ærteblomster frem – høstet fra tidligere år.

frø fra ærteblomst

De er spiret fint frem, kan jeg konkludere nu. Jeg har dog været ude og købe lidt nye lathyrus frø også –så nu har vi 3 forskellige varianter af lathyrus. Alle samme i pink nuancer. Tænker det kan blive flot, at de vokser sammen.

Nå! Lad os komme til såning af lathyrus. Først step er blødlægning af frøene.

Blødlægning af lathyrus frø

Når man vil vinterså lathyrus, så handler det om at frøene spirer hurtigt frem. Lathyrus har en hård skal, som det kan være svært for spirerne at komme igennem. Ved at lægge frø af lathyrus i blød 24 timer, så giver det en gevaldig god hjælp til dyrkning af lathyrus – så frøene hurtigt spirer frem.

Sådan gælder det desuden med alle ærte, så hvorfor skulle ærteblomster være en undtagelse.

Det er desuden ganske nemt gjort. Blot tag en skål eller bøtte, hæld frøene i og fyld med vand – lad stå 24 timer på køkkenbordet. Sørg gerne for at udskift vandet 2-3 gange.

dyrkning af lathyrus med blødlægning af frø for såning

Efter 24 timer kan man nærmest se at frøene er ved at springes. Nogle vil nærmest allerede se ud, som om de er ved at sætte spirer. Det tegner til en rigtig god spireevne, trods frøene her var 4 år gamle.

Såning af lathyrus

Efter blødlægning er det tid til at komme igang med decideret dyrkning af lathyrus. Vi lægger lathyrus frø i såpotter på 7 cm i diameter. Fylder med god så- og priklejord. Lægger 3 frø i hver potte.

Sørg desuden for at vælg en såpotte med en god dybde, da lathyrus sætter dybe rødder. Også derfor det er fint at lægge 3 frø i hver. Rødderne fylder ikke meget i bredden, men i dybden.

Dyrkning af lathyrus med vintersåning af ærteblomst

Som med alle ærter, så har også ærteblomst tendens til at rådne i stænglerne lige i jordoverfladen. Jeg har fundet at det afhjælpet gevaldigt ved at dække med sand. Derved sikres det at der ikke står vand på overfalden, eller gror mug som dræber ens ærteblomster. Nemt lille trick. Jeg bruger blot almindelig muresand – endelig ikke strandsand, da der er salt i.

Forspiring af lathyrus med vintersåning til dyrkning af lathyrus

Efter såning stilles såpotter i drivhuset. Dæk med plastik og vent. Fremspiring går ganske stærk. I løbet af et par uger vil man se fine små skud.

dyrkning af lathyrus med vintersåning og forspiring af lathyrus blomster

Det er helt normalt at ærteblomster spirer frem i forskellige etaper. De første spirer kommer i løbet af en ugestid eller to, men der kan sagtens gå 4-5 uger før alle frø er spiret. Specielt med vintersåning af lathyrus er det vigtigt med tålmodighed – og ikke bare give op på fremspiring. Det tager tid.

Det er hver, hvor vi er nået til nu – idag 6 december. Lathyrus frø er lagt slut november. Allerede flere fine spirer vokset frem. Jeg vender retur, med opdatering løbende, som væksten og sæsonen skrider frem.

Kan lathyrus tåle frost?

Tænkte det er tid til en opdatering på dyrkning af lathyrus, henover vinteren. Og efter vi nu igen har haft en længere kuldeperiode med hård frost, så er det passende at vende hvorvidt lathyrus kan tåle frost.

Det hedder sig at lathyrus ikke tåler frost. Og det er på sin vis også rigtigt nok. De flotte ærteblomster vil ikke blomstre og væksten går i stå. Helt at sige at lathyrus ikke tåler frost er dog noget sludder. Da nedenstående foto er taget, så er det -7 grader udenfor. Inde i drivhuset er der efter 3 dage med hård nattefrost også ved at være koldt. Der var – -6 grad i drivhuset samme nat med -7 udenfor. Så drivhuset øger da beskyttelsen lidt – der var dog frost. Og vores lathyrus står fortsat pænt.

dyrkning af ærteblomster  i drivhus om vinteren

Okay! Måske ikke ligeså rank, som tidligere. Nogle af planterne er væltet, men de rejser sig straks frosten er ovre igen.

Så ja, dyrkning af lathyrus i et drivhus henover vinteren er altså muligt – også selvom det bliver frostvejr. Vi tager ikke planterne ind på noget tidspunkt. Vigtigt er det dog at passe på med vanding, når det er vinter.

Beskæring af lathyrus – for dyrkning af kraftige buske planter

Så blev det marts. Jeg har netop priklet de flot fremspirede lathyrus om, såvel klippet planterne tilbage. Ved at klippe tilbage, så sikres at planterne begynder at skyde til siderne – og dermed får man en kraftige vækst, helt fra bunden.

omplantning af ærteblomster lathyrus

Retter sagt, jeg klipper ned først. Og dernæst planter om. Det gør det noget nemmere, da jeg dermed ikke skal “kæmpe” med de lange skud. Klipper over et bladpar – ca 10 cm over potten. Bemærk hvordan der allerede er sideskud på stammen, det er disse der nu skal til at skabe en busket vækst.

Efter omplantning, så får hver potte desuden en plantepind – for at planterne har noget at vokse op ad.

Dyrkning af lathyrus

Her ved omplantning planter jeg til almindelig krukkemuld. For at give planterne noget mere næring. Og om en uges tid, når planterne er faldet til i de nye potter – så begynder jeg at vande med tanggødning, for at give planterne næring til at vokse.

Udplantning af ærteblomster efter vinter dyrkning af lathyrus

Kalenderen skriver nu maj. Siden december, hvor vi startede ud med dyrkning af lathyrus, så er planterne nu vokset til nogle super flotte store planter.

dyrkning af lathyrus med vintersåning af ærteblomster

Planterne blev priklet om i marts, så knap 2 måneder siden. Dengang var det nogle ganske små planter, som det også kan ses af ovenstående fotos. Der var dog pæn vækst. Sidenhen er væksten dog nærmest eksploderet, hvilket netop er gevinsten ved dyrkning af lathyrus henover vinteren. Lathyrus er nemlig ENORMT langsom i opstarten.

Som det varmere vejr er kommet til, så skyder lathyrus dog virkelig i vejret. Og nu har vi super flotte planter klar til udplantning. Bemærk også lige et FANTASTISK flot rodnet, på nedenstående foto.

store flotte lathyrus til udplantning på espalier til ærteblomster

Planter 3 lathyrus på denne størrelse i en potte på 45 cm i diameter. Før efteråret, så er hele pottet fyldt med rødder. Trods dyrkning af lathyrus med succes kræver at rødderne ikke begrænses, så kan lathyrus også godt lide at stå tæt. Vi planter desuden netop i potter, fordi alt jorden efterfølgende skal kasseres. Jorden dur i hvert fald ikke til dyrkning af ærteblomster eller ærter, de næste 7 år.

Gevinsten ved at have lathyrus i krukker er desuden, at vi kan flytte planterne ud i haven – når blomstringen begynder. Og indtil da, have planterne stillet et diskret sted. Ikke at det ikke også kan være pænt og hyggeligt at se væksten – men hvor vi stiller krukker, vil vi gerne at der er blomst.

Espalier til dyrkning af lathyrus

Ved dyrkning af lathyrus, så er det vigtigt at huske at her er tale om virkelig dygtige klatreplanter. Lathryus vil opad. Derfor er det også nødvendigt at sikre et godt espalier.

espalier til lathyrus efter dyrkning af ærteblomster om vinteren

Der findes mange forskellige løsninger til at lave espalier – ellers kan også købes alle mulige finde jernstativer til opbinding af klarteplanter. Vi gør det dog nemt. Stikker 3 bambuspinde i jorden – og deromkring bindes snor hele vejen opad og omkring. Dermed har vi lavet et enkelt espalier., Og ganske diskret og naturligvis, hvis man spørg os.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *