Elsket blomst i haven – samtidigt meget hadet…

Denne sæson bliver det et farvel til stolt kavaler i haven – i hvert fald for en tid. Pasning af stolt kavaler er simpelthen for besværligt…

Staudebed med pæoner og et årige sommerblomster

Langs indkørslen har vi to store staudebede. Mod indkørslen er et stensige, som skaber et skråt bed på modsat side. Det er her, hvor jeg har min store samling af pæoner.

De to bede er altså hovedsageligt forbehold pæoner. Det er utroligt smukt i maj og juni, når de mange pæoner blomstrer. For at give farve resten af året, så har vi suppleret med forskellige etårige sommerblomster – såvel lidt stauder.

Ved valg af stauder og sommerblomster, så var det vigtigt at rodnet fra disse ikke er voldsomt. Pæoner bryder sig nemlig ikke om at blive klemt eller presset.

Dermed sikrer vi et flot blomsterflor, størstedelen af året. I foråret er det hovedsageligt tulipanløg. Efter pæoner takker af, så tager digitalis over.

I sensommeren tager stolt kavaler over, sammen med floks. Stolt kavaler er helt genial til at skabe et VILDT og VOLDSOMT blomsterflor, uden at det kræver et stort rodnet. Cosmos, som denne skønne sommerblomst også kaldes, har et helt overfladisk og ganske lille rodnet. Virkelig en perfekt selskabsplante til pæoner.

Staudebed med pæoner

Ved at det ikke er så normalt at lave et helt staudebed kun til pæoner – eller i hvert fald med pæoner, som den hovedsagelige plante.

Nu er disse bede dog netop anlagt, for at fungere, som opbevaring af min samling af pæoner. Og fremfor at placere disse to bede et eller andet aflukket område, hvor pæonerne kan stå og vokse frem – så har vi placeret det, som en central del af haven. Og nyder den overdådige blomstring af pæoner i maj og juni.

Rundt i havens øvrige staudebede, udgør pæoner dog også en del – trods noget mindre skala. Tror vi har pæoner i alle havens bede. Hvor pæoner er plantet i selskab med andre stauder.

Ikke sagt at det er kedelige pæoner, vi har i havens øvrige bede. Det er det bestemt ikke, men det er mere gængse pæoner – som bedre tåler at blive klemt og presset lidt, fra naboplanter.

Pæoner i havens øvrige bede løftes og deles desuden med større hyppighed – samme med stauderne omkring – for at sikre at stauderne ikke presses, da det går vældigt meget ud over blomstringen.

Nå! Det skulle ikke handle om pæoner. Det skal handle om at vi i år siger farvel til stolt kavaler i haven. Stolt kavaler bliver ikke 100% bandlyst. Jeg vil fortsat have lidt stolt kavaler i skærehaven – til buketter er stolt kavaler virkelig god.

Pasning af stolt kavaler er dog besværligt

Egentlig mærkeligt at tale om stolt kavaler, som besværlig. Men det er den altså, når det kommer til pasning af stolt kavaler i haven.

Dyrkning og såning af stolt kavaler er nu ellers ganske nemt. Frøene spirer ganske villigt, behøver ingen vækslys, varme eller lignende. Såning af stolt kavaler er virkelig nemt. Man kan faktisk bare strø frø i haven, så skal de nok spire.

Vi har dog altid valgt at forspire stolt kavaler, hvilket vi blot gør i drivhuset i foråret. Prikler om og planter ud i haven i juni – under pæonerne. Det gjorde vi i hvert fald førhen. Nu er det slut.

Såning af stolt kavaler er nemlig ALT for nem. Forstået på den måde at stolt kavaler spreder sig ENORMT meget i haven, medmindre man konstant sørger for at nippe visne blomster væk – førend de sætter frø.

Det leder mig til pasning af stolt kavaler, som pludselig bliver et større projekt – for en sommerblomst, som burde være ganske nem.

Som med alle sommerblomster gælder det, at visne blomster skal knibes væk – ellers stopper blomstringen. Om ikke andet begrænses blomstringen, ganske betydeligt. Dette er især gældende med etårige sommerblomster.

At vi – nærmest haster rundt – og deadheader blomsterne handler ikke kun om at undgå spredning af frø. Det handler også om at sikre en fortsat blomstring.

Samtidigt gælder det, at des mere der klippes, des flere blomster.

Stolt kavaler blomst

Kort sagt: Pasning af stolt kavaler er ikke alene tidskrævende, det er FOR tidskrævende. Og det til trods for at det virkelig en en skøn sommerblomst.

Kombineret med forspiring og såning, som også tager tid – og skal være i en større skala, altså ganske mange planter til disse to store staudebede – så er vi endt med at en skøn sommerblomst, er blevet en pestilens. En tidskrævende pestilens.

Nu jeg er ved at nævne ulemper ved denne sommerblomst, så vil jeg lige tilføje at blomsten også har en uheldig ulempe i forhold til ukrudt. Planten er nemlig så luftig, at sollys trænger ned til jorden. Hvor andre planter skygger ukrudt og andre planter væk, når plantet tæt, så sker det ikke med cosmos.

Faktisk modsat. Cosmos giver beskyttelse og læ til at ukrudt kan spire frem. Dermed står vi – hvert efterår – når vi klipper sommerblomsterne ned, med et GANSKE stort luge arbejde i pæonbedet. Det er jo heller ikke optimalt. Og slet ikke i tråd med, hvad vi ellers forsøger at gøre her i haven. Nemlig at minimere vores arbejde med lugning, ved at lade planter skygge ukrudt væk og derved kvæle ukrudt.

Derfor siger vi farvel til denne skønne sommerblomst i havens bede.

Nemt staudebed med mange blomster

Beslutningen blev taget tidligere på sæsonen. Pasning af de store bede med pæoner – specielt pasning af stolt kavaler – var de seneste år blevet for meget. Trods vi ellers virkelig nød blomstringen, sidst pæ såsonen. Fuldstændig overdådig blomstring.

Men nu skulle disse to staudebede med pæoner opdateres til at være nemmere. Pæoner i sig selv er jo ganske nemme, så det er jo helt tosset at en nem staude pludselig har resulteret i alt andet end et nemt staudebed.

Derfor er købt forskellige stauder ind. Heuchera og geranium, skal fungere som bunddække og derved hjælpe til at undgå ukrudt spirer frem i bedet. For at fastholde det lette og luftige udtryk i staudebedet, som vi var så glade for, så skal ridderspore sikre blomstring fra juli og ud på efteråret. I kombination med lidt virginsk ærenspris.

Det skal nok blive smukt. Trods det kommer til at presse pæonerne lidt mere, end de er vant til. Så må vi justere frekvensen for opgravning og deling af pæoner, hvis det bliver for meget. Pæonerne har fortsat hovedfokus her i bedene.

Vi fortsætter desuden med fingerbøl i bedet. Dem vil vi ikke undvære, trods de også spreder sig nemt fra frø – men det er noget nemmere at undgå. Det er blot at klippe frøstande væk – én gang. Også kommer ikke flere blomster. Fingerbøl står desuden flot hele vinteren.

Nedenfor ses foto fra idag, her i november, hvor fingerbøl står flot endnu.

Bemærk nogle flotte efterårsfarver. Nu skal bedet lige luges, så skal fyldes op med flere forårsløg – i år tilføjet forskellige påskeliljer, til at blomstre før tulipanerne i bedene. Derved forlænges blomstringen i bedene endnu mere.