Dyrkning af løvemund er en nødvendighed i skærehaven. Virkelig en STOR favorit, når det kommer til dyrkning af blomster til buketter. Såning af løvemund og forspiring startede i efteråret. Derved sikres langstilkede blomster til buketter. Forspiring af løvemund kan dog også gøres nu i februar.
Snitblomster – dyrkning af blomster til buketter
Vi er efterhåndende ved at være ganske godt selvforsynende med blomster til buketter. Altså dyrkning af snitblomster i skærehaven.
Skærehaven er en del af haven, som er anlagt netop til dyrkning af blomster til buketter. Naturligvis også grønt fyld til buketter. Hver enkelt blomst i skærehaven er dyrket for at skulle bruges i buketter – og det er skønt at kunne høste blomsterne, når de er lige ved at springe ud.
En af min helt store favoritter i skærehaven er løvemund. De lange spir med blomster, som fås i et utal af farver, er bare FANTASTISKE. Giver både et godt fyld i hjemmelavede buketter og løvemund har lang levetid i en buket.
Ved at mange har udfordringer med forspiring af løvemund. Førhen havde jeg også temmelig store udfordringer med såning af løvemund. Det er dog virkelig en favorit blomst, så jeg dykkede ned i dilemmaet og fandt to problemer ved forspiring af løvemund.
Problemer med forspiring af løvemund er en kombination af temperatur og lys.
I forhold til temperatur så er dilemmaet oftest for høj temperatur. Løvemund spirer helst under 20 grader. Ideelt ved 18 grader. Ved såning af løvemund i foråret, som oftest anbefales, så kan det være et dilemma at holde temperaturen lav nok.
Ved såning af løvemund er det desuden vigtigt IKKE at dække frøene. Løvemund behøver nemlig lys for at frøene vil spire. Frø fra løvemund skal ganske enkelt lægges ovenpå jorden.
Kan løvemund sås direkte?
I forlængelse af ovenstående skriv om temperatur og lys til forspiring af løvemund, så kan jeg virkelig heller ikke anbefale at så løvemund direkte.
Ved godt at nærmeste alle frøpakker skriver at løvemund kan sås direkte i marts eller april. Personligt har jeg aldrig haft succes med det. Og tvivler på at ret mange vil have det, da temperaturen hurtigt bliver temmelig svingende i løbet af dagen og natten. Temperaturen bør ligge nogenlunde fast omkring 15-18 grader, som altså er svært at opretholde i marts og april.
De bittesmå frø af løvemund vil desuden hurtigt flyve væk, hvis de bare drysset ovenpå jorden i en krukke eller bed i haven. Så nej. jeg kan virkelig ikke anbefale direkte såning af løvemund i haven.
Forspiring af løvemund
For succes med forspiring af løvemund – også kaldet snapdragon på engelsk eller det latinske navn antirrhinum majus – så vil jeg anbefale en af to metoder til såning af løvemund.
Eller måske en kombination af begge, for at sikre længere blomstring.
Skal jeg anbefale én metode, så vil jeg klart anbefale efterårssåning af løvemund.
Efterårssåning af løvemund for tidlig forspiring af løvemund
Der jeg har absolut bedste succes med forspiring af løvemund er ved efterårssåning. Nedenstående plante er sået tilbage i midten af september.
Mange frygter at løvemund ikke tåler frost. Det er noget sludder. Løvemund tåler fint frost. Jeg har dog mine løvemund til at spire frem i drivhuset. Dette for at beskytte mod blæst og regn. Nå ja! Også dækker jeg med fiberdug, når det bliver minusgrader.
Faktisk foretager jeg mere og mere efterårssåning af sommerblomster. Ganske enkelt fordi jeg med efterårssåning bedre kan styre temperatur, såvel lys i drivhuset. Og dermed sikrer en langsom fremspiring og dermed langt sundere planter.
Læs om forspiring af sommerblomster om efteråret her
Endnu en gevinst ved efterårssåning af sommerblomster er at jeg får langt kraftigere planter. Og modsat såning i foråret, så er blomsterne allerede godt igang før vinteren. Det giver både tidligere blomstring og større planter til udplantning.
Endnu en gevinst ved forspiring af løvemund i efteråret er at jeg får langt længere stilke. Og når vi taler dyrkning af blomster til buketter, så er dyrkning af langstilkede løvemund klart et fokus.
Læs om dyrkning af langstilkede løvemund til buketter
Lad mig desuden hurtigt pointere, at jeg hverken bruger vækstlys i drivhuset til forspiring af løvemund. Drivhuset er desuden uopvarmet. Eneste beskyttelse jeg giver planterne er at jeg dækker med fiberdug, når det virkelig bliver vinter. Fremspiring sker langsomt. Priklede om første gang i december. Og nu har jeg netop priklet om igen. Denne gang til 7×7 cm store potter.
Se lige nogle sunde og flotte planter. Om 1-2 uger begynder jeg vanding med flydende gødning – jeg vander med tanggødning, som jeg oplever fungerer super fint. Når vi kommer til april har jeg nogle store flotte planter klar til udplantning. Og de vil være klar til blomstring fra midt juni. Og levere blomster til buketter indtil frosten sætter ind i efteråret.
Vintersåning af løvemund eller forspiring af løvemund i foråret
Er man endnu ikke begyndt såning af løvemund, så kan det fortsat sagtens nå. Intet problem med forspiring af løvemund her i februar – eller starten af marts. Trods jeg dog vil anbefale forspiring af løvemund i et køligt lokale. Gerne sydvendigt for optimal lys. Alternativt kan sås under vækslys, men ENDELIG uden brug af varmemåtte. Tværtimod bør det sikres at temperaturen forbliver under 20 grader, da man ellers vil opleve nogle ranglede planter – og kan risikere at frøene slet ikke vil spire.
I år har jeg ikke gjort det. Er ved at have mangel på plads i skærehaven, hvorfor jeg også arbejde på en udvikdelse af skærehaven – så jeg kan begynde dyrkninge af endnu flere blomster. Jeg har dog tidligere foretaget endnu en såning af løvemund her i januar. En såkaldt vintersåning af løvemund. Dette for at sikre en længere blomstring.
Ikke fordi de planter jeg planter ud til foråret – af de efterårssåede løvemund – ikke nok skal blomstre indtil efteråret og frosten sætter ind. For det skal de nu nok. Og des flere blomster man klipper, des flere nye skyder frem. Min erfaring er dog at de første 5-7 blomster af løvemund er de pæneste. Altså de tætteste blomster i stænglen. Efter blomst 7, så begynder der at komme større og større afstand imellem blomsterne. Også er det fint at have et senere hold forspirede planter at plante ud.