page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Vintermad behøver ikke være tung mad…

Vintermad – især julemad – bliver meget hurtigt fed og tung mad. Og med masser af kager, slik og lækkerier i december, så bliver december hurtigt lidt for “god“…

Sund og lækker vintermad

Vintermad behøver ikke være tung og fed. Og trods køkkenhaven er ved at være ret så kedelig – og der ikke rigtigt længere, hentes store mængder friske grøntsager fra køkkenhaven – så er der fortsat masser af friske grøntsager.

Vi høster fortsat artiskokker, grønkål, rødbeder og masser af persille i køkkenhaven

Kig med i vores køkkenhave

Ellers bugner supermarkederne også af mange grøntsager.

Netop rodfrugter er sæsonvare til vintermånederne – så tag en pause fra iceberg, agurk og lignende, og begyndt at spis rodfrugter.

Vi elsker rodfrugter. Vi dyrker selv rødbeder og gulerødder, og næste år vil vi forsøge at dyrke knoldselleri i køkkenhaven.

Netop vores beslutning om at ville dyrke knoldselleri, har insprieret til dette blogindlæg.

Vi er vilde med knoldselleri. Spiser ret meget knoldselleri og har altid gjort det.

Hvorfor vi endnu ikke dyrker det i køkkenhaven – ja, det vides ikke. Eneste forklaring må være, at vi overtog gården Nymølle i maj 2017 – og ikke er nået dertil endnu.

Næste år vil vi helt sikkert forsøge at dyrke knoldselleri.

Grøntsagsfrikadeller med Knoldselleri

En af vores favorietretter med knoldselleri er grøntsagsfrikadeller, som hovedsageligt laves med knoldselleri.

Dertil kommer løg, æg, god olivenolie, lidt mel og naturligvis salt og peber.

Opskrift på grøntsagsfrikadeller

  • 1 knoldselleri
  • 5 løg
  • 5 fed hvidløg
  • 5-6 æg
  • 2-3 dl. mel
  • 1 dl. havregryn
  • 1/2 dl. olivenolie
  • Salt og peber

løg knoldselleri klargøring

Første trin i at lave grøntsagsfrikadeller er at pille løg, fjerne skræl fra knoldselleri og skære knoldselleri i nogle passende skiver.

Derefter skal løg, hvidløg og knoldselleri rives fint.

rivejern rivemaskine foodprocessoer

Vi bruger et ekstra udstyr til vores røremaskine – det fungerer super godt. Du kan dog også fint bruge et almindeligt rivejern eller en foodprocessor, hvis du har sådan en.

Løsningen er egentlig ligegyldig, når blot du ender ud med at have både løg, hvidløg og knoldselleri revet eller hakket i små stykker. Det skal være ganske fint revet.

Herefter er det, præcis, som med frikadeller…

frikadeller grøntsager grøntsagsfrikadeller

Det videre forløb i at lave grøntsagsfrikadeller med knoldselleri – altså frikadeller uden kød – det foregår egentlig præcis, som når du ellers laver frikadeller.

Salt røres ind i “farsen” – af knoldselleri, løg og hvidløg. Der skal en del salt til – 2-3 spiseskefulde salt.

Derefter tilsættes lidt mel, havregryn, og æg.

Eneste ekstra tilføjelse er olivenolie. Olivenolie tilsættes, for at hjælpe med til at binde grøntsagsfrikadellerne sammen, så de ikke falder fra hinanden på panden – eller bliver for tørre.

Også… er det blot krydre.

Vi krydrer idag, blot med salt og peber – hvidløg, løg og knoldselleri giver også kraftig smag.

Vi kan dog – af og til – finde på at krydre med frisk timian, chili eller persille. Det fungerer rigtigt godt.

Idag laver vi dog bare helt almindelige grøntsagsfrikadeller.

Stegning af grøntsagsfrikadeller

frikadeller pandestegte smør stegning frikadeller grøntsager

Modsat almindelige frikadeller, så behøver frikadeller lavet på grøntsager – og uden kød – ikke trække i køleskabet. Du kan fint lade frikadelledejen stå i køleskabet et par timer, hvis det passer dig. Det er dog ikke nødvendigt for smag og struktur i frikadellerne (hvilket det er for frikadeller lavet på kød).

Så efter at have rørt frikadellerdejen sammen, så kan du gå direkte til stegningen.

Stegning af grøntsagsfrikadeller sker på præcis samme måde, som med almindelige frikadeller. En god klat smør på pandne, lad det bruse op og derefter sættes frikadellerne på panden.

Frikadellerne vendes, når du er stegt færdige på den ene sige – og steges videre på den anden siden.

Ganske nemt.

Imens frikadellerne steger, så kan man passende skrælle kartofler.

Vi spiser aspargeskartofler til, som vi har høstet i haven.

Læs om dyrkning af asparges kartofler her

aspargeskartofler asparges kartofler skrællede asparges kartofler haven

Det er måske også et fint tidspunkt at nævne, at der bliver til temmelig mange grøntsagsfrikadeller ud af sådan en portion her.

Man kan selvfølgelig blot lave en mindre portion, men når man alligevel er igang, hvorfor så ikke lave frikadeller til fryseren også? Knoldselleri har det også bedst med at blive spist, samme dag, som skrællen tages af.

Og grøntsagsfrikadeller kan fint fryses…

Der blev til en god portion til aftensmad, og vi har desuden pakket til fryseren, til 6 aftensmåltider. 7-8 små frikadeller i hver pakke, pakket i 6 portioner – lige til at tage op, varme i ovnen og sikre en nem aftensmad en anden aften, hver i vintermånederne. Herligt!

Også er der serveret!

Grøntsagsfrikadeller serveret tallerkenHerligt aftensmad! Virkelig lækkert!

Det kan klart anbefales!

Grøntsagsfrikadellerne er nemme at lave – og ved at koge panden af, så bliver der sky til en fortrinlig sovs. Kartoflerne er fra egen have. En lille salat til, hvilket også kunne have været nogle kogle bønner, en rødkålsalat eller lignende.

Velbekom!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.