Tryk "Enter" for at gå til indhold

Jordbærsæson i oktober

Inden nogen bliver skuffede, så er her ikke tale om jordbær til spisning – endnu. Dette blogindlæg handler om udplantning af jordbær i køkkenhaven. Det nemlig sæson NU!

Dyrkning af jordbær

For de fleste er køkkenhaven formentligt forbundet med grøntsager. Undtagelsen er jordbær, som indgår perfekt i sædskifte i køkkenhaven – og netop ligesom grøntsager ikke kan dyrkes samme sted igen og igen.

For bedst succes med jordbær, så plantes i efteråret. Dette passer også godt med, at køkkenhaven er ved at være tom – og man har fået det optimale ud af køkkenhaven hele vækstsæsonen.

Første sommer giver jordbærplanten kun et lille udbytte. Desuden oftest små jordbær, som er fine at bruge til marmelade.

Anden sommer har planten sin storhedstid. Herefter graver de fleste planten op. Har man plads i køkkenhaven, så lad planterne få endnu en sommer – tredje sommer giver et ganske fint udbytte, trods anden sommer er bedst.

Derefter bør der ikke planges jordbær samme sted, før 3 – helst 4 – år senere.

Overholdes denne rotation i køkkenhaven, så er jordbær ganske nemme at dyrke – og der undgås de fleste sygdomme i planterne. Samtidigt sikres det bedste udbytte.

Læs om dyrkning af jordbær her

Det behøver desuden ikke koste noget at plante nye planter. Har man først jordbær i haven, så er det ganske nemt at lave stiklinger af planterne – og dermed producere massevis af nye planter, som kan plantes i køkkenhaven.

Læs om stiklinger af jordbær her

Udplantning jordbær i køkkehaven

udplantning af jordbær stiklinger

Tilbage i slut juli blev der lavet stiklinger af jordbær. Stiklinger er afløbere fra gamle jordbærplanter. Stiklingerne blev pottet op i hver sin potte, og har sidenhen vokste godt til – gødning fik planterne i august, ellers blot vandet.

Nu er er jordbærplanterne klar til udplantning i køkkenhaven.

Passer perfekt. Køkkenhaven er nemlig også ved at være tom. Den sidste salat er høstet, samme gælder det for bønner, ærter og andre sommer grøntsager. Tilbage i køkkenhaven er kun vintergrøntsagerne – kål, porre og rodfrugter. De optager ikke meget plads på denne årstid.

Udplantning af jordbær sker ganske nemt med en lille planteskovl. Det våde efterårsvejr er desuden helt perfekt til udplanting af jordbær i køkkenhaven.

Med en planteskov graves et hul, hvorefter jordbærplanten stikkes i hullet. Vigtigst ikke at plante dybere end stiklingen har stået i potten. Derudover er der intet at tage hensyn til.

Rækkeafstand bør være 30 cm. Imellem planterne i rækkerne blot 20 cm. Lad endelig værre med at tænk, at du gør det bedre ved at plante med større afstand. Det gør du ikke. Du risikerer bare, at der kommer for meget bar jord – hvor ukrudt vil spire op.

Ved at plante tæt, så dækker jordbærplanterne hurtigt jorden. Dermed kvæles ukrudt og der er behov for langt mindre luge arbejde. Lugearbejdet mindskes desuden betydeligt ved at lægge lidt nedfaldne blade omkring planterne efterplantning – dette giver desuden næring til de nye planter.

Til foråret – starten af sommer – bør jorden dækkes med halm eller afklip fra græsplænen, for at beskytte jordbær, holde på fugt i jorden og ligeledes for at mindske ukrudt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *