Tryk "Enter" for at gå til indhold

Stiklinger af jordbærplanter

Jordbærhøsten er overstået. Jordbærene er spist. Nu er det til til at lave stiklinger af jordbær, så vi kan få endnu flere jordbærplanter næste år.

Stiklinger af jordbær

Jordbærplanter er nogle af de nemmeste planter at tage stiklinger af. Faktisk producerer jordbær selv  stiklinger  – lige til at potte i en lille krukke og lade vokse større.

Straks en jordbærplante er færdig med at lave jordbær, så begynder jordbærbusken at producere stiklinger i form af lange grene, som gror ud fra jordbærplantet. Hver gang sådan en stiklingen rammer jorden, så bliver der lavet rødder og dermed stiklinger af jordbær. Og det er netop disse sideskud eller sideløbebere, som nogen kalder dem, at man skal klippe af og sætte i en potte med jord.

Ganske nemt! Rødderne er allerede dannet, der er allerede lidt bladvækst – og med en god omgang jord, at vokse i, så bliver en sådan stikling hurtig til en stor jordbær plante.

Til efteråret kan planterne så plantes ud i haven og næste år har man masser af nye jordbærplanter.

stiklinger jordbær trillebør jord

Dyrkning af jordbær

Det er faktisk nødvendigt at tage stiklinger af jordbær for at kunne fortsætte produktionen af jordbær. Nu plantede vi først vores jordbærplanter sidste år – og jordbærplanterne har kun båret frugt en gang. Næste sommer skal jordbærplanterne dog graves op. Når en jordbærbusk har båret jordbær 2 gange – altså 2 somre – så er planten færdig.

Man kan selvfølgelig sagtens fortsætte med at høste jordbær de efterfølgende år også, men jordbær bliver mindre. Og der kommer langt færre jordbær, så det er ikke det værd. Kasser istedet jordbærplanterne, når de har båret frugt 2 gange – og gør det til en vane at tage stiklinger hver sommer.

Derved kan man hurtigt producere mange jordbærplanter, så man mange år fremover har jordbær. Kræver ikke meget arbejde at kunne høste bunker af jordbær, hver sommer 🙂

Lær om anlæg af jordbærbed her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *