En sommerkage skal være frisk, let og lækker – Og gerne nem at lave, så man ikke skal bruge sommeren indendøre….
Vandbakkelse med jordbær
Intet siger sommerkage – for mig – som vandbakkelse. Og i anledning af, at vi får gæster til eftermiddagskaffen, så har jeg været i køkkenet – trods varmen – og bage en vandbakkelses lagkage, kringle, kage eller hvad vi nu skal kalde det.
Vandbakkelse forbinder mange med noget svært, at lave. Det er det dog ikke. Faktisk er det ganske nemt. Og man har næsten altid i køleskabet til at kunne bage vandbakkelse. Eneste, som der skal til er smør, mel, vand og æg – og det er det.
Vand og smør koges op i en gryde, hvortil der tilsættes mel. Det hele røres – ikke piskes – til en dej. Og ét efter ét tilsættes æg til dejen.
Og det er faktisk det.
Det tager max 10 minutter i køkkenet at lave en sådan vandbakkelsesdej. Sæt dejen på en bageplade og sæt i ovnen. 30 minutter senere kan man tage en lækker kage ud af ovnen.
Og voila. Det er det!
I dagens anledning, da vi skal være flere til kaffe, så har jeg lavet en lagkage – eller kringle – af vandbakkelse. Man kan også fint lave boller, som kan portionsanrettes. Jeg synes dog det er nemmest at lave en, så folk selv kan tage det de vil spise.
Når kagen er af ovnen, så lad den køle ned på en rist. Med en saks kan kagen klippes i to, så du har en top og bund. Og nu er det egentlig kun fantasien, som sætter grænser for, hvad der kan laves af fyld.
Det er super lækkert med is og syltetøj.
Idag har jeg dog brugt de sidste af vores jordbær, som jeg har råmarineret med lidt sukker og vendt i noget flødeskum. Ganske let.
– og kan sige, at kagen smagte skønt.
Lyst til at dyrke dine egne jordbær til en sådan kage?
Læs om dyrkning af jordbær her