Tryk "Enter" for at gå til indhold

Opgradering af havens staudebed

Platning af roser i staudebed er perfekt til at sikre blomstring i overgangsperioderne imellem de forskellige stauders blomstring – og tilmed får stauderne roserne til at stråle endnu mere.

Weekendens haveprojekt

I forlængelse af bloginglægget om efterår i haven – læs blogindlægget her – hvor Rune fik nævnt at efteråret mest handler om klargøring af haven til vinter, så skal her følget et af havens nye tiltag.

Nemlig platning af roser i staudebed.

Rune nævnte godt nok allerede platning af roser i blogindlægget, så nogen nyhed er det måske ikke. Både Rune og jeg har vist også allerede – gentagne gange – erklæret vores kærlighed til roser. Så heller intet nyt her.

Vi har tidligere plantet roser i haven. Sidste efterår plantede vi 30 roser i en rosenhæk. Rosenhækken er allerede vokset godt til og har været et fantastisk syn hele sommeren.

Det er dog nyt for os, at plante roser sammen med stauder.

Det har nu hele tiden været planlagt at der skal være roser i vores staudebed. Staudebedet er anlagt med plads til roser.

Plantetidspunktet for roser er dog i efteråret – i hvert fald når det kommer til barrodsplanter, som kan anskaffes noget billigere end pottede stauder. Og dermed kan man lettere tillade sig at købe mange roser.

Stauderne i staudebedet blev plantet foråret. Farvetemaet for bedet er mørke pink – purpur er måske mere sigende. Derfor er roserne naturligvis også er holdt i disse farvetoner.

Her kommer tre forskellige roser: Brother Cadfael, Royal Jubilee og Princess Alexander of Kent. 18 roser i pink nuancer. Hver og en er af typen engelske roser og har en faaaantastisk duft.

Glæder os allerede til sommer, hvor vi skal opleve roserne i blomst for første gang. For ikke at tale om duften, som vi især glæder os til.

Inden plantning af roser i staudebed

roser i staudebed

Efterårsvejret – helt præcis lidt morgenregn – satte dog en bremser for planteprojektet. Nu var jeg ellers tidligt oppe denne lørdag morgen, for at ville tidligt i haven.

Rune er på kursus med arbejdet, så jeg har hele dagen for mig selv – til rigtig meget havehygge. Og roserne kom med posten fredag eftermiddag. Skønt projekt til weekenden.

Imens regnbygen drev over, så tog jeg – i bedste engelske stil – en kop te. Og fik bladret lidt i bogen “engelske haver” – helt præcist afsnittet om roser i haven.

Så bliver man ikke mere klar til at hoppe i arbejdstøjet og kommet i haven – og få plantet roser.

Platning af roser

Trods jorden allerede er godt våd, efter en morgenbyg, så er det første trin i plantning af barrodsplanter at sætte planterne i blød.

roser i staudebed

Rødderne skal gerne stå og trække vand i minimum 30 minutter. Imens fik jeg gjort klar til plantning.

Læs om platning af barrods roser her

Roser i staudebed

Roser fungerer ganske fint, som solitær plantet – specielt ved flere roser plantet tæt sammen, som f.eks. en rosenhæk.

Roser fungerer desuden rigtig godt i krukker.

Allerbedst fungerer roser i staudebed. Desværre planter de fleste roser, som solitær planter. Af en eller anden grund er en rosenhave populær – temmelig uforstående grund.

En rosenhave er kun flot i sommermånederne. Resten af året er en rosenhave temmelig kedelig – for ikke at sige sørgelig og uhyggelig.

Ingen tvivl om at jeg mener at roser er smukkest plantet sammen med stauder. Ellers mener jeg at roser skal plantes “skjult”, så de skal opsøges i haven – som vi f.eks. har gjort med vores rosenhæk.

Vores rosenhæk er plantet ved bærhaven, hvor vi opholder os om sommeren. Skønt at have en masse smukke roser at kigge på, når bærrene er modne. Roserne tiltrækker desuden mange nyttedyr, som bekæmper orm og skadedyr i vores bær.

Når det kommer til haven, hvor vi beværger os rundt dagligt, så er her ikke plantet nogle bede kun med roser – og ingen rosenhække. I haven skal kun plantes roser i kombination med andre planter – som oftest stauder.

Stauder og roser komplimenterer hinanden fantastisk. I marts og april, hvor arbejdet med roserne er størt (beskæring), så er stauderne visnet ned – og det er let at komme til roserne.

I maj, hvor roserne står kedelige er de tidlige stauderne allerede godt igang – og skjuler roserne. I juli og august, hvor roserne virkelige ikke må udtørre, dækker stauder jorden og holder på fugten i jorden.

Roser i staudebed hjælper desuden med til at sikre blomtring i overgangsperioderne fra de tidlige stauder til de sommer blomstrende stauder – og igen fra sommerstauder til de sent blomstrende stauder. Og hele vinteren pryder roserne staudebedet med de fine bær på roserne.

Stauder og roser passer bare helt perfekt sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *