Tryk "Enter" for at gå til indhold

Fra varmt til tørt…

Succesfuld tørring af Gladiolus løg handler først om varme, dernæst om varme. Og det hele handler om at sikre, at løgene blomstrer næste sommer.

Vinteropbevaring af gladiolusløg

Gladiolusløg tåler ikke frost. Præcis ligesom det gælder for Georginer og andre frostfølsomme sommerblomster, så skal gladiolusløg graves op i efteråret.

Opgravning af gladiolus har vi allerede overstået. Vi gravede løgene op for 14 dage siden, hvorefter de blev samlet i bundter – klar til vinteropbevaring.

Læs om opgraving af gladiolusløg her

Vinteropbevaring af gladiolusløg er dog en ting. Det sker ganske nemt i løgsække et mørkt og frostfrist sted. Noget helt andet er tørring af løgene.

Tørring af gladiolus

Tørring af gladiolus sker i to etaper. Tre etaper, hvis man tæller vinteropbevaringen med.

Først og fremmest skal løgene hænges et varmt sted. Helst ved 28-30 grader, for at sikre hurtig tørring. Helt så varmt har vi intet sted længere, siden vi er kommet af med vores fyr – og har skiftet til jordvarme.

Læs om etablering af jordvarme her

I “fyrrummet” – måske bedre at kalde teknikrummet – for vores jordvarmeanlæg bliver 24-25 grader her i efteråret. Det er ganske fint. Ellers kan et lunt brygges bruges – eller et varmt gulv.

Løgene skal hænge varmt i 10-14 dage. Herefter skal løgene flyttes til et tørt lokale. God udluftning er nødvendigt.

Vi hænger løgene i stalden, hvor vores får senere kommer ind. Her er dejlig tørt. Her er ikke frostfrist, når det bliver rigtig koldt. Det er dog mindre vigtigt at finde et frostfri lokale nu og her. Løgene skal håndteres igen midt december – altså før frosten rigtigt tager fat.

Og det er egentlig tørringen.

Nu skal løgene hænge her i stalden de næste 30-50 dages tid og blive godt tørre. Derefter klippes bladene af, løgene kommes i løgposer og hænges til vinteropbevaring et tørt, mørkt og frostfrit sted.

Ganske nem tørring af gladiolus

Ved tørring af gladiolus skal man godt nok have ved løgene flere gange. Det er dog hurtigt gjort. Og med denne måde at tørre gladiolusløg, så er der størst sikkerhed for at løget vil blomstre til sommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *