page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Endnu et vinterprojekt…

Hvem siger, at der ikke er noget at lave i haven om vinteren? Det er netop om vinteren, at der er tid til en række praktiske opgaver – f.eks. at lave planteskilte til frugttræer.

Planteskilte til frugttræer

Det er snart ved at være længe siden, at vi fik vores planteskilte. Det er dog først nu, her i vintermånederne, at tiden til at få sat planteskiltene op.

planteskilte til frugttræer hjemmelavet skilte

Førend vores nye planteskilte til vores frugttræer kan komme op, så skulle vi også først lige have lavet pæle til skiltene. Dernæst sat pælene i jorden, ved siden af hvert frugttræ. Og den slags arbejde er jo virkelig et perfekt vinterprojekt – mest kan gøres indenfor i værkstedet, resten er hurtigt klaret i haven.

Når alle pæle er sat op, så skal de fine resopalskilte skrues fat på træpælen.

Se de fine resopalskilte

Det smarte ved resopalskilte er at de er meget holdbare, vejrbestandige (misfarves ikke af solen) og kan fås i nærmest alle farver, former osv. Vi har vores planteskilte til vores frugttræer fra SkiltDirect

Hjemmelavet planteskilte

Kan ikke helt sige, at vores planteskilte er hjemmelavet. Selve skilte er trods alt købt, men pæl, montering osv er da hjemmegjort 🙂

Vi har valgt at købe skilte her til frugthaven, da skiltene netop skal være ude 365 dage om året – og alt slags vejr. Ellers har vi tidligere selv lavet mange planteskilte – f.eks. skilte til georginer. Her tages skiltene dog også ind om vinteren, så er ikke helt så udsatte for vind og vejr.

Skilte til frugttræer

Det virker måske voldsomt at sætte skilte op til frugttræer. Det ville jeg også synes, hvis det drejede sig om nogle få træer. Vi har dog mange forskellige frugtræer i vores frugthave – vi har 28 forskellige sorter. Og det er nu engang dejligt at kende navnet på de træer vi har.

På skilte til vores frugttræer har vi desuden tilføjet en lille notits med, hvorvidt det er spiseæbler, gemmeæbler og høsttidspunkt. Det gør bare det hele meget nemmere – og man undgår at bide i et cideræble, som er en kedelig fornøjelsen (trods æblerne er virkelig flot røde)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.