page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Sol og forårstemning i haven

Der er mange forårstegn – eller rettere sagt tegn på at vinteren er slut. Et virkelig forårstegn for mig er når jeg ser en humlebi besøge havens blomster.

Forårstegn – og afslutning på vinteren

For nogle er det forårstegn, når vintergækkerne blomstrer. Nogle vil måske mene rigtigt forårstegn er, når erantis blomstrer. For andre er forårstegn en dag med solskin og varme.

Når jeg ser en humlebi, så er det forår. Og idag har haven summet af humlebier på besøg i havens blomster. Jeg elsker det.

En humlebi er ikke nem at fotografere. Ofte er den fløjet videre til næste blomst, før billedet er taget. Og trods en humlebi ikke flyver hurtigt, så zigzagger de temmelig meget. Jeg fik dog taget nogle fine fotos af humlebier idag.

Humlebier kommer dog ikke sådan bare lige forbi. Vil man have mange humlebier i haven, så skal der planlægges efter det. Vigtigst er det at sikre mange tidligt blomstrende blomster. Her er især hyacinther og krokus rigtig gode.

humlebi krokus humlebier

Vintergækker og erantis er oftest afblomstret før humlebierne flyver rundt. Der skal nemlig være forholdsvis varmt om dagen, før en humlebi forlader sig vinterhi.

Netop derfor det for mig også det bedste tegn på forår, at få besøg af en humlebi. Måske der kan komme nattefrost en dag eller to, men dagene er slut med frost og sne.

Humlebi på besøg i haven

Her i det tidlige forår er der slet ingen tvivl om, hvor man bedst finder en humlebi. Godt gemt i bunden af en krokus – der er sikkert også ekstra lunt dernede.

De KÆMPE store støvdrager må desuden være noget af en lækkerbisken for en humlebi.

bed forårsløg tulipaner krokus

Endnu er det kun sporadisk med krokus i haven. Tulipanerne i bedet er dog godt på vej – såvel er mange flere krokus. I løbet af en uges tid vil bedes stå dækket af hvide krokus, og om 2 ugers tid vil de første tulipaner blomstrer.

Det bliver så smukt. Og endnu mere fantastisk for humlebierne.

Fortsætter temperatur stigninger, som det har gjort den sidste uge, så varer det heller ikke længe før bierne begynder at flyve – og give humlebierne selskab i bedet.

Læs om lægning af forårløg i bedet her

tulipaner i krukker

Det varer heller ikke mange uger før vi ser de første tulipaner blomstre i mange krukker med tulipanløg, foran huset.

Læs om tulipan dyrkning til buketter her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *