Vi har sat langt flere kartofler end vi har nået at spise. Det var nu også meningen! Vi vil naturligvis gemme en del kartofler til vinteren – kig med her og se vores vinteropbevaring af kartofler…
Opgravning af gemme kartofler
Kartofler, som skal gemmes til vinteren, det skal være kartofler med lang holdbarhed. De tidlige kartofler – altså de kartofler, som vi spiser som nye kartofler i det tidlige forår – de dur ikke til at gemmes. Gode gemmekartofler er Sava kartofler, King Edward, Asparges kartofler og ligeledes æggeblommekartofler.
Asparges kartofler og æggeblommekartofler smager helt fantastisk, men kræver en god lerjord for at gro godt. Det har vi på Nymølle. Og vi har allerede spist asparges kartofler og æggeblomme kartofler i hele august og september. Æggeblomme kartofler er især lækre til fisk og fiskeretter. Vores favorit er dog klart asparges kartofler!
For både asparges kartofler og æggeblomme kartofler gælder det, at de skal spises inden midt januar.
Bedste gemmekartofler er med andre ord Sava og King Edward. Sava er klart den bedste kartoffel at gemme. Sava bliver kun bedre og bedre igennem vinteren – i det tidlige forår bliver Sava melet, men smager fortsat fint.
King Edward fungerer aller bedst til kartoffelmos – det fungerer den til gengæld også fantastisk til! King Edward er uden tvivl den bedste kartoffel til kartoffelmos. Og hører kartoffelmos ikke bare til rigtigt meget vintermad? Hos os gør det. Vi elsker langtidsstegte gryderetter med kartoffelmos og grøntsager til. MUMS!
– Som almindelig kogt kartoffel fungerer King Edward dog også fint, men Sava smager bare bedre.
Guide til at gemme kartofler til vinter
Vil du opgrave kartofler og bruge tid på vinteropbevaring af kartofler, så gør dig den tjeneste at vælg de rette sorter. Og vælg gerne flere sorter af kartofler, så du kan få variation i smag.
I år har vi dyrket både Sava, King Edward, Asparges kartofler og æggeblomme kartofler.
Lær om dyrkning af kartofler her
Sava og King Edward vil helt sikkert være fast del af vores køkkenhave. Asparges kartofler er vi også meget glade for! Det fantastiske ved Asparges kartofler er, at de kan spises, som nye kartofler i august og september.
Sådan får du nye kartofler i september
Skulle undre meget, hvis Asparges kartofler ikke også fortsat bliver fast del af køkkenhaven – såvel som en eller to sorter af tidlige kartofler. Æggeblomme kartofler giver dog et meget begrænset udbytte og trods smagen er skøn, så tager de meget plads i køkkenhaven – tænker vi dropper æggeblomme kartofler næste år.
Vinteropbevaring af kartofler
Fra slutningen af september og indtil frosten sætter ind er det rigtige tidspunkt til opgravning af kartofler til vinter opbevaring. Dermed er kartoflerne færdigt udviklet, har fået et fint skræl og er klar til at blive gemt væk for vinteren. Vigtigt så er toppen af kartoflen visnet ned, og alt styrken er trukket ned i kartoflen.
Selve opgravningen foregår på præcis samme måde, som enhver opgravning af kartofler. Hvor toppen har stået graves ned, for at finde rodklumpen med alle kartoflerne – Pas på med ikke at stikke og smadre kartoflerne. Kartofler med huller, mærker eller sår kan ikke gemmes!
Når kartoflerne er gravet op, så kan jorden med fordel graves igennem – derved vil der kommer en del flere kartofler frem, som har været gemt længere nede i jorden eller har flyttet sig rundt i jorden.
Sørg for at gemmengå kartoflerne for skader.
Vi plejer at lægge de opgravede kartofler i spande. Og derfra flytte kartoflerne enkeltvis over i de kasser, som de skal gemmes i. Dermed får vi tjekket alle kartofler og sikret, at der ikke gemmes nogle dårlige kartofler – som ellers kan få andre kartofler til også at rådne.
Vinteropbevaring af kartofler hos os gør vi i nogle fine plastkasser, som kan stables. Vi lægger avis i bunden, som kan hjælpe med til at holde på fugt og varmen i kassen – en flamingokasse er også en god ide. Kartoflerne skal endelig gemmes med jord på! Begynd endelig ikke at vaske kartoflerne, så mister de smag og vil ikke holde sig godt.
Nem vinteropbevaring af kartofler fra haven
Kasserne placeres i et helt mørkt lokale – kartoflerne må endelig ikke få lys, da de så begynder at spire. Og sørg for en temperatur på 5-10 grader. 10 grader er bedst, men det gør intet at temperaturen i højvinteren falder til 5 grader.
Det er en god ide at have et termostat til overvågning af temperaturerne i lokalet, hvor kartoflerne gemmes.
Temperaturen skal ikke under 5 grader. Derfor vi pakke kartoflerne med avis – bliver det en meget kold vinter, så pakker vi kartoflerne yderligere ind. Dog ingen grund til at pakke for meget ind fra start af, da kartoflerne også gerne skal have luft for at holde sig godt. Trods kartofler oftest sælges i plastikposer i supermarkedet, så vil man ikke kunne gemme kartofler i plastikposer – det vil fremme forrådnelse og hurtigere give melede kartofler.
Vores vinteropbevaring af kartofler sker i stalden. Helt præcis i et gammelt depot til mel – gården hedder trods alt Nymølle og har tidligere fungeret som bageri.
Læs om vores gårds historie her
Er man ikke heldig at have en stald til vinteropbevaring af kartofler, så kan en garage eller kold kælder også ganske fint bruges – når blot der ikke bliver koldere end 5 grader.
Hele arbejdet med at opgrave kartofler og gøre dem klar til vinteropbevaring afsluttes med at vi gravede jorden igennem – så er jorden klar til at der kan sås nyt 🙂
Jeg overvejer at dække mine kartofler, som stadig er i jorden, med plast
Er det nogen god ide?
Vh Gert Mikkelsen
Hej Gert
Jeg ved det faktisk ikke. Har aldrig hørt om, at nogen gjorde det – og ville nok være urolig for at de ville rådne væk pga kondens/fugt.
Ved at nogen vælger at lade kartofler blive i jorden. Det er så uden jorddække, men vi graver nu op.
Vintergulerødder lader vi blive i jorden, men dækker med halm. Det fungerer fint. Måske du kan det samme med kartofler. Ved det ikke, men ville ikke turde dække med plastik.
Vh. Rune