Tryk "Enter" for at gå til indhold

Så skal der sættes kartofler

Jorden er 8 grader varm. Ingen tegn på nattefrost. Nu er det til til at få sat kartofler.

Dyrkning af kartofler

Der er mange råd og ideer til at få tidligere kartofler. Nogle lægger plastik over jorden. Andre begynder dyrkning af kartofler i drivhuset, for at få tidligere kartofler.

Vores mål med at dyrke kartofler er ikke at være hurtigst. Vores ambition er slet ikke at få de tidligste kartofler.

Det kan da godt være, at den drøm kommer. I år vil vi bare gerne igang med at dyrke kartofler, så vi kan få kartofler fra egen have.

Og trods vores køkkenhave endnu ikke er anlagt, så har vi fundet et fint stykke af haven til dyrkning af kartofler. Naturligivis i køkkenhaven, at vi i fremtiden vil dyrke kartofler. Men nu start vi op med at indrage en del af vores frugthaven til dyrkning af kartofler.

Så kan her blot sås græs til efteråret, når vi har fået høstet alle kartoflerne.

Det er nemt!

Der er mange guides på nettet om dyrkning af kartofler. I bund og grund lidt sjovt at der kan skrives så meget om noget, som virkelig er så nemt.

Dyrkning af kartofler handler kort sagt om 3 ting:

  • Grav en rende og smid kartofler deri.
  • Når planten er 5-10 cm høj, så dæk den med jord – hedder at hyppe kartofler.
  • Vent 4 år, før du planter kartofler samme sted.

Det er det! Dyrkning af kartofler er super nemt!

Kartofler gror på nærmest alt slagt jord. Der findes sorter som er bedre til sandjord eller lerjord, men det handler mest om udbytte og her kan man jo altid blot sætte nogle flere planter.

Dyrkning af kartofler kræver ikke engang at du har fræset eller luget jorden. Vi har godt nok fået pløjet og fræset jorden, som kartoflerne plantes på – men det er nu mest fordi her er anlagt frugthave. Ideen med at sætte kartofler her, er først kommet senere.

Og apropos ukrudt, så vil kartofler hurtigt kvæle det meste ukrudt. Så brug endelig ikke kræfter på at kæmpe med ukrudt, for at kunne begynde dyrkning af kartofler.

Fejlagtigt vil mange også tror at kartofler skal lægges til forspiring. Det er igen helt forkert! Dyrkning af kartofler kan nemt gøres uden forspiring. Forspiring er kun et spørgsmål om, at få tidligere kartofler.

Vi har plantet 8 forskellige sorter af kartofler. Kun 1 af sorterne var begyndt at spire – og det er ikke noget vi har sat igang. Det er noget, som er sket helt af sig selv i posen, hvor kartoflen har været gemt – og de lange fine spirer på kartoflen er nu egnetligt blot et tegn på at kartoflen bør hurtigt i jorden.

Kartofler er altså virkelig en nem afgrøde at dyrke!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *