Forspiring er et GENIALT værktøj til at komme tidligt igang med dyrkning af køkkenhaven. Ved tidlig forspiring er det dog vigtigt med fokus på spiretemperatur, lysbehov og væksttemperatur.
Tidlig forspiring for tidlig høst
Der er mange grund til at gå igang med forspiring, fremfor at så direkte i køkkenhaven. Den helt store årsag er at vi med forspiring kan fremskynde tiden – vi kan pludselig komme igang langt tidligere, end vejret tillader såning udenfor.
En anden vigtig årsag til forspiring er at man kan plante større planter ud i køkkenhaven, hvilket med skadedyr i haven virkelig kan være en afgørende faktor. Dertil kommer også at fremspiring og spiretid ikke optager plads i køkkenhaven, hvormed man ved forspiring kan øge udbyttet fra køkkenhaven – ganske enkelt ved at fjerne de uger og måneder, hvor afgrøder blot er frø og gemt væk under jorden.
Endnu en gevinst ved at plante forspirede grøntsager ud i køkkenhaven er at vi faktisk bruger mindre tid på både lugning og udtynding. Vi planter ud med rigtige plante afstand. Og jorden er dækket af græsafklip, dækafgrøder, grøngødning plastik eller andre grøntsager, indtil vi planter ud – hvilket holder ukrudt væk.
Netop af disse årsag er vi nået dertil, at vi vælger forspiring af stort set alle grøntsager til køkkenhaven. Vi forspirer sågar rødbeder, som ellers er noget af det nemmeste at så direkte i køkkenhaven. Der går dog hurtigt 4-6 uger fra såning af rødbeder førend vækst. Det er lang tid, hvor ukrudt kan tage over. Og det er lang tid, hvor planterne er bittesmå – og dermed ekstra udsatte for snegleangreb.
Så med forspiring handler det ikke kun om at komme tidligere igang. Det handler også rigtig meget om at optimere udbytte fra køkkenhaven, såvel sikre en god og pæn høst.
Nå ja! Også har forspiring den fordel at vi ved tidlig forspiring kan høste grøntsager tidligere. Dette er ekstremt vigtigt, hvis man gerne vil forsøge at dyrke ens køkkenhave med øje på selvforsyning.
Hvornår kan man komme igang med forspiring?
Jeg har måtte tænke lidt over, hvordan jeg bedst tager denne overskift – altså svarer på spørgsmålet, hvor tidligt kan man begynde såning til køkkenhaven.
Taler vi hvornår i det nye år, man kan begynde forspiring, så starter vi med tidlig forspiring af peberfrugt 1. januar – samtidigt med at vi begynder forspiring af chili til drivhuset.
Peberfrugt er nemlig chili og har en enormt lang vækst, førend de er klar til at sætte frugt. Det samme gælder artiskok, som også sås 1. januar.
Det er en hyggelig tradition vi har, at begynde såning af årets første afgrøde på årets første dag – og samtidigt en hyggelig måde at “komme i haven” på.
Måske de fleste ikke lige dyrker peberfrugt – og hvis de gør, så dyrkes de i drivhuset, side om side med chili. Det gør vi dog ikke. Peberfrugt dyrker vi på friland i køkkenhaven. Bruger peberfrugt som efterafgrøde til udplantning efter f.eks. kartofler. Fungerer super fint. Og peberfrugt trives super godt på friland, da de gerne vil have godt med luft.
Det vil dog være forkert at sige, at vi først starter i januar med dyrkning af køkkenhaven. Helt præcis forspiring af nye afgrøder til køkkenhaven. De første frø blev lagt i jorden tilbage i november måned. Nemlig vinterærter.
Vintersåning af grøntsager

Henover vinteren vokser vinterærter frem i drivhuset, ganske langsomt. Og når vi kommer til foråret – engang i marts – så plantes pæne ærteplanter ud i køkkenhaven. Gevinsten er meget tidlig ærter. Allerede i løbet af maj måned høster vi de første friske ærter, fra køkkenhaven. Dette er kun muligt med vinterærter – vi dyrker douce provence. Til denne tid har vi først kun lige sået de tidlige ærter. Og de vil først være klar til høst i slutningen af juni.
Så tidlig forspiring af grøntsager og afgrøder til køkkenhaven er lidt et bred begreb. Men vil dog allerede nu påpege, at det med ALT forspiring er vigtigt at huske: planter bliver store. Nogle større end andre. Og ved tidlig forspiring er det super vigtigt at huske, hvornår man kan plante ud i køkkenhaven.
Vi har forsøgt med såning af frilandstomater allerede i februar. Det gør vi ikke igen, da vi kæmpede for at passe på de kæmpe store planter – før de kunne plantes ud i køkkenhaven til juni. Det var – ærligtalt – et mareridt.
Hvad kan man så i januar, for tidlig forspiring til køkkenhaven?
Tomater er altså måske ikke lige det smarteste at starte med såning af i januar. Før tomater kan plantes ud i køkkenhaven, så er vi henne i juni måned.
Der er dog MANGE grøntsager, som vokser enormt langsomt. Og derfor med fordel kan sås allerede her i januar. Kan f.eks. nævne bladselleri, knoldselleri og pesillerod. Det er 3 afgrøder som ikke bare vokser ENORMT langsomt – fremspring går også enormt langsomt.
Der går nemt 4 uger fra såning af knoldselleri og bladselleri før fremspiring. Det vil altså sige at man ved såning 1. januar først rigtigt ser spirer i slutningen af januar – hvis ikke først februar. Giver sig selv, at det ikke fylder meget i vindueskarmen, eller hvor forspiring nu sker.
Samme med porrer og løg. Disse kan man også med fordel så allerede i januar. Porer bredsår vi i små potter – efter 2-3 uger er spiret, men går længe før vi er nødt til at prikle. Løg forspirer vi 3-4 frø i et 2×2 cm såkammer. De spirer også i løbet af 2-4 uger, men før de prikles går der nemt flere måneder fra såning. Så igen, fylder virkelig heller ikke meget.
Hvad kan man så i februar, for tidlig forspiring til køkkenhaven?
Tidlig forspiring i februar, så begynder vi at nærme os de lidt sjovere ting. Pludselig er der ikke så længe til at de først afgrøder kan komme ud i køkkenhaven, uden at lide last fra kulde og sne. Dette gælder f.eks. vintersalat, rødbeder, basilikum, radiser og knoldfennikel.
Basilikum kan godt nok ikke plantes ud i køkkenhaven før til juli, men kan fra maj flytte i drivhuset. og væksten går langsom. Så basilikum kan fint forspires fra februar. Vintersalat kan plantes ud i køkkenhaven fra slutningen af marts, dækkes af fiberdug. Rødbeder og radiser og knoldfennikel det samme – har vi et mildt forår, så behøves ikke engang dækkes med fiberdug over disse.
I februar forspirer vi ligeledes spinat og ruccola. De dyrkes hele vinteren, fra tidlig efterår og indtil sommer. Sår direkte i køkkenhaven i september og forspirer i februar for udplantning i slutningen af marts.
VIGTIGT ved tidlig forspiring
Lad mig starte med at gentage, HUSK at planter bliver større. Når man går igang med tidlig såning af planter, så hav derfor i tankerne at man også skal have pladsen til planterne – sidenhen, når de bliver større. Og førend de kan plantes ud.
Det er intet problem at begynde med såning af agurk i januar. Frøene skal nok spire. Vi skal dog hen i juni førned det er varmt nok i drivhuset til at plante agurk i drivhuset. Og agurk vokser ganske hurtigt. Så ved såning af agurk i januar, så har man allerede i februar nogle ganske store planter.
Ovenstående med plads har jeg dog nævnt, men det er vigtigt at gentage – og SUPER vigtigt at huske, når man begynder med tidlig forspiring. Det er virkelig ærgerligt at stå med massevis af forspirede planter, som man må kassere. Ganske enkelt fordi de går til af kulde, mangel på lys osv – af den årsag, at man ikke har plads til planterne i vindueskarm, under vækstlys osv. Og selvom vi kan være heldige at få tidligt forår med høje temperaturer, så er det ikke sikkert. Og trods tidlig forår, så kan vi fortsat få frost og sne i april – vi har sågar oplevet sne i maj, her på matriklen.
Dette leder mig videre til en række vigtige fokus områder ved tidlig forspiring. Lad mig tage dem én for en her:
Forspiring lys – evt. vækstlys og vækstlamper
Lys skal der til. Det er vigtigt ved alt forspiring. Der er sågar frø, som behøver lys for at spire – og derfor ikke må dækkes af jord. Dette gælder f.eks. selleri. Her tænker jeg både på knoldselleri og bladselleri, hvor frøene blot lægges ovenpå jorden og ENDELIG IKKE må dækkes.

Vi forspirer knoldselleri og bladselleri allerede har i januar, da væksten går langsomt. Går nemt 4 uger fra såning af knoldselleri før fremspiring. Vi forspirer i et østvendt vindue – over en radiator, for at sikre 20-24 grader til frøene.
En ting er dog lys til forspiring, hvor der her i januar er mere end rigeligt lys i dagstimerne til at få frø til at spire. Noget andet er lys til den videre vækst. Vil sige at det kun er artiskok, som man uden problemer kan fremspire i januar – uden vækstlys.
Selvfølgelig kan man have succes med andre planter, men de vil som oftest blive ganske ranglede planter. Da vi skal hen i marts måned førend der er nok dagslys til langt de fleste planter. Og dermed kan undgå at planterne strækker sig efter lyset og dermed bliver enormt ranglede. For en del planter kan problemet dog løses ved at plante dybere, såvel ved at sikre en ganske lav temperatur – vækst temperatur, som jeg lige vender længere nede.
Succes med vækstlys til tidlig forspiring
Men vil man være seriøs med tidlig forspiring af grøntsager til køkkenhaven, så vil jeg kraftigt anbefale investering i vækstlys. Det gør altså en verden til forskel. Priserne er desuden ved at være ganske overkommenlig på vækstlys – også kaldet grolys, forspirings lys, vækstlamper eller plantelys.
Vækstlys bruger desuden ikke meget strøm, så det vil ikke koste alverden i strøm at have kørerne. Vi startede selv ud med tanken, at vi ikke skulle have vækstlys – vi klarede os fint med sydvendte vinduer. Som køkkenhaven blev anlagt og vi valgte at forspire mere og mere, så har vi dog erkendt at væktslys er nødvendigt. Og idag har vi et fint setup nede i kælderen. Det fungerer bare. Og vi har LANGT sundere planter.
Lad mig desuden lige tilføje til vækstlys, at de ikke skal være tændt 24/7. Vækstlys har vi tændt 8 timer på denne årstid fra marts 10 timer og fra april 12 timer i døgnet. Man kan købe vækstlys med timer, men et gammeldags tænd/sluk ur (strømur) til 25 kr klarer opgaven perfekt. Og ganske nemt at betjene.
Varme til forspiring
Præcis som mange frø behøver lys til fremspiring, så behøver enormt mange frø ekstra varme for at spire.
Placering henover en radiater – eller evt. blot placering af såbakker på gulvvarme – kan fint fungere. ellers findes også varmemåtter. Vi har flere af dem, som vi bruger til at kontrollere varmen. Og dermed forsøge at sikre en optimal temperatur til forspiring.

Spire temperatur
Når vi taler varme til forspiring så vær dog opmærksom på at der er forskel på spiretemperatur og væksttemperatur. Lad mig starte med spiretemperatur, som varierer for nærmest alle planter.
Artiskok – for lige at tage denne, nu jeg har nævnt den – behøver ganske høje temperaturer til at spire. 24-28 grader vil være helt super, for at sikre god fremspiring. Omvendt behøver chili 20-26 grader. Og løg spirer helst ved 18-22 grader. Så ved forspiring, så er det også vigtigt at sætte sig ind i de individuelle frø. Ikke blot om de behøver lys eller mørke for fremspiring – altså om de skal lægges ovenpå jorden, eller dækkes af jord. Men også i forhold til hvad temperatur frø spirer ved.
Vækst temperatur
Når først frø er spiret, så går vi fra at tale spiretemperatur til at tale væksttemperatur. Chili og artiskok vil gerne have en temperatur på ca 20 grader til videre vækst, da væksten ellers kan stå stille.
Langt de fleste andre planter bør man dog forsøge at sikre en lavere temperatur. Her på matriklen sigter vi efter 16-18 grader til fremspiring i januar og februar – og har så en varmemåtte under chili og artiskok, indtil de er spiret godt frem. Når vi kommer til marts og april, så har vi svært ved at holde temperaturen på 16-18 grader i kælderen – og nærmer os mere 18-20 grader, hvormed vi slukker for varmemåtten til chiliplanterne og artiskokplanterne.
De færreste varmemåtter har termostat. Og vil bare varme konstant, ganske meget. Det er fint i fremspiring, men ikke i vækst. Vi har løst problemet ved at sætte et såkaldt “strøm ur” på stikkontakten – som tænder og slukker for varmemåtten. Tænker hver 2-3 time i 1 times tid, for derefter at slukke. Det kræver lige at man forsøger sig lidt frem – måler temperaturen i jorden forskellige tidspunkter på dagen og derved justerer sig frem til, hvor ofte strømuret skal været tændt/slukket. Det virker måske bøvlet, men når det er gjort en gang – så kører det fremover. Og vi bruger samme indstillinger år efter år.
Vi har erfaret at det faktisk er vækst temperatur, som er noget af det sværeste. Udenfor er alt for koldt, så forspiring må ske indenfor – og det er faktisk ganske svært at få en temperatur på 16-18 grader.
Vigtigt er det dog at gøre en ihærdig indsat – og holde nøje øje med temperaturen. Bliver det for varmt, så må man i første omgang øge mængden af lys. Lys og temperatur skal følge ad – des varmere det er, des større behov for lys. Samtidigt gælder det dog at planterne skal have en hvileperiode fra lyset – skygge – for ikke at blive svedne. Og en lav temperatur sikrer langsom vækst, som netop er det vi ønsker på denne årstid. Ikke for at fastholde planterne i dvale, som små plante – men for at sikre en pæn og jævn vækst, som giver de kraftigste planter.
Luftcirkulation ved tidlig forspiring
Sidste punkt jeg lige vil vende er EKSTREMT vigtigt. Måske faktisk det vigtigste – trods lys og temperatur virkelig også er vigtige. Luftcirkulation er et ENORMT vigtigt fokuspunkt.
Man skal ikke have sået ret meget førend planter står tæt – og dermed er tiltrækkende for skadedyr (lus, mider og andet utøj), som ikke rigtigt har andet at sætte deres fokus på, på denne årstid.
Noget af det nemmeste at gøre for at bekæmpe utøj i forspirede planter er at sikre konstant og kontinuerlig udluftning, såvel luftcirkulation.
Husk derfor – først og fremmest – at få luftet ud, i lokalet til forspiring. Minimum dagligt, gerne 30-60 minutter med åben dør/vindue – så luften kan skiftes ud.
Sørg desuden for at luften bliver cirkuleret i lokalet. Dertil kan en vindblæser være en god ide, eller blot at lave gennemtræk – altså åbne vindue/dør i to sider af lokalet.
Vil dog kraftig anbefale at få en vindblæser. Og lad den gerne køre 30 minutter 2-4 gange dagligt – og blæse på de forspire planter. Okay, ikke lige de helt små ny fremspirede planter. Men lad endelig en blæser blæse på priklede planter, for at få tørret bladene ud – og skabe cirkulation og vind omkring bladene på planterne. Dette stimulerer også væksten, så planten bliver kraftigere. Netop fordi planten til forsøge at sætte kraftigere rødder, for at holde planten oprejst.
Succes med tidlig forspiring
Nå! Det blev pludselig et ganske langt blogindlæg. Håber vores erfaring fra tidlig forspiring kan bruges. Afslutningvis, så lad mig endelig motivere til at komme tidligt igang med forspiring. Det er ikke bare sjovt at lege med temperatur, vækstlys og alt det andet “tekniske”. Det giver også en fantastisk forståelse af forspiring, fremspiring og vækst hos planterne.
Nå ja! Også er det SKØNT at komme igang med at så, prikle og arbejde med jord igen… efter vinteren.
Jeg må sige at jeg virkelig elsker denne årstid. Nyder på så mange måder at få lov til at så og se plantene vokse frem. Det er virkelig det vildeste energiboost på en ellers mørk årstid.
Største anbefaling herfra.
Dette var en meget nyttig post. Takk! Jeg forspirer alltid masse blomster, men har ikke tenkt mye på å så ting som skal i kjøkkenhagen, bortsett fra paprika, tomater og lignende.
Hej
Herligt at du læser med – og fedt at du kan bruge den information vi deler 🙂
Blomster er der straks MANGE flere af, som kan forspires nu og her… Især stauder og de hårdføre etårige kan fint forspires allerede nu – og egetnligt blto forspires i et drivhus. Det gør vi, så tager det ikke plads i vindueskarmen eller under vækstlys 🙂