Det er endnu meget tidligt at begynde med såning her i januar. Der er dog nogle afgrøder til køkkenhaven – såvel blomster – som kræver såning i januar for at få succes.
Hvad kan man så i januar?
Tidligere på ugen skrev jeg om såning af chili. Chili er noget af det første det er værd at komme igang med såning af. Faktisk bør chili sås i løbet af vinteren for at nå og kunne blive til ordentligt planter, som kan bære frugt.
Chilifrø er dog langtfra eneste frø, som med fordel kan sås i januar. Der er ikke mange frø, som trives med såning i januar. Det er endnu meget tidligt, men der er faktisk en del frø som med fordel kan sås i januar.
Artiskok er ligesom chili en af de afgrøder, som bør sås i januar. Samme gælder det med løg, hvis man vil dyrke løg fra frø. Dertil kommer en række blomster, som også med fordel kan sås i januar – kan f.eks. nævne lupiner, ærteblomst, pragtkærte, solhat, verbena og eucalypsus.
Sidst nævnte er godt nok mere et træ, men genial som grønt til buketter. Det er muligt at overvintre eucalypsus træer, men dyrkning som etårige planter fungerer også rigtig fint. Ved såning i januar skal man nok have nogle fine planter at bruge som bladgrønt til buketter.
Dertil kommer også kongekongen, vild gulerod, løvemund og vild kørvel – hvis man da ikke allerede i efteråret har sået disse frø.
Læs om efterårssåning af sommerblomster her
Endnu en grøntsag, som er værd at nævne er vinterært. Denne kan også med fordel sås i efteråret, men har man endnu ikke gjort det – så kan det endnu nåes. Høsten vil dog blive noget senere end ved efterårssåning af ærter, men stadigvæk noget tidligere end de tidlige ærter.
Såning i januar uden vækstlys
Lad mig hurtigt slå fast at såning i januar ikke behøver omfatte brug af vækslys. Til alt efterårsåning bruger vi f.eks. hverken vækslys eller varmemåtte, eller anden varme. Vi lader blot planterne vokse langsomt frem i drivhuset. Godt nok dækket af fiberdug, når det er ekstra koldt, som nu.
Chili og artiskok har vi mange år dyrket i et sydvendt vindue med ganske gode resultater. Også uden at vi har fået ranglede og sørgelig planter. Samme med ærteblomst, lupiner, pragtkærte og mange andre sommerblomster – og stauder, som kræver vintersåning for at blive til noget den kommende sæson.
Det skal dog pointere at vækslys er en gevinst ved tidlig såning om vinteren. Ikke alene giver det plads i vindueskarmen. Planterne der sås i januar bliver jo også større før det bliver forår. Det skal man huske, når man begynder med vintersåning. Alene chili bliver nogle ganske store planter før maj, hvor de kan flytte i et drivhus – april, hvis vi har et mildt forår.
Ærgerligt at begynde såning og måtte erfare at man ikke har plads til ens planter i vindueskarmen.
Idag forspirer vi så enormt meget, at vi er gået over til dyrkning med vækslys. Det har virkelig gjort en kæmpe forskel – og må kraftigt anbefales vil man igang med tidlig såning, såvel virkelig være ihærdig med forspiring indendørs.
Læs om forspiring med vækstlys her
Såning af tidlig salat – vintersalat dyrkning
Har man vækstlys, så kan jeg også kraftigt anbefale tidlig såning af salat. Den gængse sommersalat dur dog ikke, men vintersalat – altså salat der fint tåler frost – kan med fordel sås allerede i januar.
Derved vil vi have salat klar til udplantning i marts, når hypper de tidlige kartofler første gang.
Udplanter ganske enkelt salat i rækkerne imellem de tidlige kartofler – sådan ca midt marts, når vi hypper kartoflerne første gang. Fiberdug henover, også har vi salat klar til høst i løbet af et par uger.