Med det enormt kolde vejr vi pludselig har fået, så er det lige før vi skal kalde det vintersåning – fremfor efterårssåning af blomster. Kalenderen skriver dog endnu kun november og dermed efterår…
Efterårssåning af sommerblomster
Tilbage i oktober og start november begyndte jeg såning af en lang række sommerblomster, som de fleste vil vente med såning af indtil foråret. Jeg arbejder ud fra teknikken efterårssåning.
Gevinsten ved efterårssåning er at jeg er LANGT tildligere igang. Dermed får jeg tidligere blomstring. Og kan høste blomster til buketter over en længere periode.
Endnu en vigtig gevinst ved efterårssåning af sommerblomster er at jeg får langt sundere og kraftigere planter. Dertil kommer at jeg hverken bruger vækslys, varmeplade eller anden resource krævende bidrag – altså også langt grønnere at dyrke planter med efterårssåning.
Ved at det lyder mærkeligt, men tænkt sådan her på det. Dilemmaet ved såning af sommerblomster i foråret er først og fremmest mængden af lys – det er ganske enkelt for mørkt. Derfor bruges vækslys, for at sikre en ordentlig vækst, medmindre man bare acceptere ranglede planter.
Endnu et problem ved såning af sommerblomster i foråret er varmen kontra mængden af lys. Det er svært at holde temperaturen langt nok nede i f.eks. sydvendigt vindueskarm. Omvendt kræver det varmemåtte at få frøe til at spire i drivhuset, da der vil være for koldt.
Det hele er løst med efterårssåning. Der er ganske meget sollys her i efteråret. I hvert fald tilstrækkeligt til den samtidigt dalende temperatur, hvormed frø spirer langsomt og planter vokser langsomt til. Derved fås nogle – helt fra frø – sundere og kraftigere planter.
Læs om såning af sommerblomster i efteråret her
Langt de fleste sommerblomster vil desuden spire ved temperaturerne 18-22 grader, som vi nemt får i drivhuset i slutningen af oktober måned.
Såning af sommerblomster i efteråret – frostfrit drivhus
Fremspiring af de såede sommerblomster sker blot i drivhuset. Jeg bruger hverken varmekanon eller anden opvarmning af drivhuset. Faktisk vil jeg netop helst at der kommer frost i drivhuset, da væksten blot stopper derved – og genoptages efter frosten.
I år har vi dog fået temmelig tidlig frost – og udsigten er at vi får hård nattefrost den næste uges tid. Det er lige tidligt nok med så meget frost til de små planter. De er jo nærmest kun lige spiret frem.
Derfor vælger jeg at dække med fiberdug henover planterne. Bare lige for at tage en værste kulde – og give lidt ekstra isolation til planterne.
Næste uge skulle vi dog gerne få plusgrader igen, så kommer fiberdug væk igen. Og når vi kommer lidt ind i december, så begynder jeg at prikle de mange såede sommerblomster om. Dermed får rodnettet mere plads og planterne får tilført ny næring, så de kan vokse sig større og dermed helt fint kan klare det vintervejr vi plejer at få i januar og februar.
Ved efterårssåning forsøger jeg at så ét frø for hvert såkammer. Derved undgår jeg at skulle prikle om tidligere, hvilket ikke bør ske – netop for at undgå at forstyrre rødderne her i kulden.
Lægning af ranunkler gør jeg også i efteråret. Af præcis samme årsag, som efterårssåning af sommerblomster. Jeg får langt kraftigere planter, som vokser langsomt og blomstrer tidligere.
Se lige, hvor fine mine ranunkler står i drivhuset – tages netop før jeg lagde fiberdug henover, for at beskytte mod frosten.