Begynder køkkenhaven at blive tom, her i efteråret? Og der ses mere sort jord end grønne planter? Det er synd! Fortsæt endelig med dyrkning af køkkenhave om vinteren, for høst af massevis af lækre grøntsager om vinteren.
Køkkenhave om vinteren
Man skal ikke læse ret meget om køkkenhave på denne årstid, førend det hele handler om høst, vinterklargøring, jorddække osv.
Det er dog synd, at der ikke er mere fokus på dyrkning af grøntsager om vinteren. Dyrkning af køkkenhave behøver ikke kun være en sommer og forårsting. Faktisk vil jeg næsten gå så langt, som til at sige at man gør noget forkert – har man ikke fokus på dyrkning af grøntsager om vinteren.
Med alt den fokus på madspild, som der er, så er det da egentligt også spild af køkkenhavejord og plads i køkkenhave, at der ikke dyrkes grøntsager henover vinteren.
Vi gør det. Vi har gjort det i mange år efterhånden. Og har faktisk et ganske stor fokus på dyrkning af vores køkkenhave om vinteren.
Grøntsager om vinteren – og dyrkning af køkkenhave om vinteren
Egentlig er det lidt sjovt. Alt vi dyrker i køkkenhaven henover sommer er forspiret. Faktisk er der ingen afgrøder, som tager mere tid og fokus end dyrkning af afgrøder henover sommeren. Ikke blot i forhold til såning, forspiring og prikling, før udplantning i køkkenhaven.
Når udplantet i køkkenhaven, så skal der hel sommeren være fokus på vanding. Netop vanding kan blive en ganske bekostelig affære, såvel en stor tidsrøver. Derfor har vi også installeret automatisk vandingsanlæg – og vander med regnvand opsamlet på gårdens tage.
Omvendt er det med dyrkning af køkkenhave om vinteren. Her bruger vi kun ganske lidt tid på forspiring. Og vi bruger absolut ingen tid på vanding.
Forspiring af vintergrøntsager gør vi kun med de langsomtvoksende grøntsager. Langt mest af de tvi dyrker henover vinteren sås dog direkte i køkkenhaven her i efteråret, spirer frem henover efteråret og klar til høst hele vinteren. VIRKELIG nemt!
Dermed sagt at grøntsager om vinteren virkelig ikke behøver være besværligt. Det er det slet ikke.
Nå ja! Glemmes må heller ikke at vi virkelig ingen tid bruger på at dække af med fiberdug eller insektnet. Henover efteråret og vinteren, så er antallet af skadedyr så enormt lille. Det er virkeligt langt nemmere.
Endligt skal også pointeres, at vi ikke bruger drivhus til dyrkning af grøntsager om vinteren. Et drivhus ville klart være en hjælp, men det har vi ikke – og klarer os faktisk ganske fint uden.
Hvad kan man dyrke om vinteren?

Det åbentlyse er grønkål. Det er virkelig en skøn grøntsag til hele vinteren. Samme med savoykål, som står flot hele vinteren. Modsat rødkål, hvidkål og spidskål, som høstes før frosten.
Gulerødder er også værd at nævne. Altså vintergulerødder. Såes i maj, vokser frem henover sommeren – ja, kræver meget vand – og dækkes med halm i efteråret, for at kunne høste friske gulerødder hele vinteren.
Læs om dyrkning af vintergulerødder her
Dernæst skal nævnes de lidt mere anderledes grøntsager til dyrkning om vinteren. For trods kål og gulerødder er skønne, så bliver det en lang vinter – om det er eneste grønsager vi kan få og spise.

Af salat kan nævnes mizuna, tatsoi, ruccola og spinat. Første to er asiatiske salatsorter, som trives GODT med kulde. Vi forspirer i august, planter ud i midt september. Og høster hele vinteren – uden fiberdug eller nogen dække.
Spinat og ruccula, såvel samme med dild, sår vi direkte i køkkenhaven start september. Og nyder hel vinteren. Samme med persille og koriander, for lige at nævne et par lækre krydderurter til maden.

Den grøntsag vi spiser allermest igennem vinteren er dog knoldselleri. Det er på alle måder en vintergrønsag. Smager skønt i kartoffelmos, gryderetter eller bare grillet i ovne.
Guide til dyrkning af knoldselleri her
Også er der alle de klassiske vintergrøntsager, som f.eks. vinterporrer, rødbeder, persillerod – hver og en trives bedst i køkkenhaven henover vinteren. Kun hård frost i flere dage, som skaber problemer. Ikke i forhold til grøntsagerne, men i forhold til høst. Så vi høster løbende, for at have klar på lager.
Vinterklar køkkenhave – og klargøring af køkkenhaven til vinteren med jorddække og grøngødning.
Sandt skal det dog siges. Trods vi har stort fokus på dyrkning af vores køkkenhave om vinteren, så har vi større køkkenhave end vi kan plante til med grøntsager til vinteren.
En stor del af sommerens grøntsager gemmes jo også til vinteren – især kartofler – men også mange grøntsager er frosset ned, syltet eller henkogt. Så vi når slet ikke at spise det hele.
Køkkenhaven ligger dog aldrig bare nøgen hen. Dermed ment at vi aldrig har bar jord i køkkenhaven. De højbede, som ikke plantes til med vintergrøntsager – eller overvintrende grøntsager, som f.eks. vinterløg og hvidløg, som sættes i oktober og høstes til juli – der dækkes jorden med grøngødning.
