Vi elsker kål. Det samme gør mange insekter. Specielt kålsommerfuglen er meget glad for kål, hvorfor dyrkning af kål kræver beskyttelse med insektnet til kål – for at undgå sprøjtning.
Kål dyrkning
Kål er blevet top moderne. Trods mange endnu ynder at sige, at de ikke kan lide kål. Jeg tror nu dog, at de fleste spiser kål på en eller anden måde – selvom jeg ikke lige vil kalde rødkål i en spand fra supermarkedet for kål.
Når det kommer til kål dyrkning, så har mange valgt det fra.
Kål angribes let af insekter og utøj i køkkenhaven. Der er desuden en del arbejde ved dyrkning af kål – først såning, dernæst prikling og sidenhen udplantning af kål i køkkenhaven. Nå ja! Og det handler om at komme tidligt igang – især med grønkål og palmekål – hvilket derfor kræver plads indenfor eller et opvarmet drivhus.
Det er synd! Det er faktisk ikke mere besværligt, end det lyder. Kål er desuden ofte en dyr grøntsag at købe i supermarkedet – i hvert fald fra frisk – og der er altså temmelig mange penge at spare ved dyrkning af kål. Og med insektnet til kål, så går det hele meget nemt.
Dyrkningsvejledning til kål
Lad mig starte med forspiring af kål. Grønkål og palmekål skal forspires i starten af marts – det kræver en vindueskarm, men ikke meget plads.
Indskyder lige: En pose med frø til kål indeholder nemt frø til flere hundrede kål. Lad værre at så dem alle – nøjes med at så TYNDT. Tænk på, at hvert frø bliver til en stor kålplante. Nøjes med at så 10, 20,30 frø… Det er rigeligt. Trods der er 300-1000 frø i en frøpose. Dermed er behovet for plads også langt mindre i vindueskarmen.
I april er frøene vokset så meget, at det er nødvendigt at få priklet om til større potter.
Til denne tid er det endnu for koldt om natten, til at kål kan klare sig udenfor. Planterne behøver dog ikke være indenfor – hvilket vi ikke har, for det har vi ikke pladsen til.
Jeg prikler om i hver sin plastpotte, som stilles i en plastkasse fra byggemarkedet. Denne fungerer som et minidrivhus. Og jeg kan derved have planterne stående ude hele dagen og de fleste nætter – når der er udsigt til nattefrost eller kølige nætter, så tager jeg blot kasserne ind. Ganske nemt.
I starten har jeg låg på plastkasserne, så kasser netop fungerer endnu mere som drivhus. Fra slut april er låget væk og til denne tid tåler kålplanterne fint nætterne. Til maj er det i hvert fald intet problem!
Og midt maj er det til til udplantning af de forspirede kål. Altså grønkål og palmekål.
Hvad med dyrkning af hvidkål? Og dyrkning af rødkål?
Den opmærksomme har bemærket, at jeg hidtil kun har talt om grønkål og palmekål. Det er også de eneste som er forspiret indtil videre. Først midt maj – når jeg udplanter grønkål og palmekål – forspirer jeg hvidkål og rødkål.
Det har jeg netop gjort idag. Og samtidigt med såning af hvidkål og såning af rødkål, så har jeg også sået savoykål.
Disse tre kål har nemlig ikke behov for helt samme dyrkningstid. Vel at mærke, når pointen er at jeg vil kunne høste kålhoveder til efteråret – indtil jul.
Vil man dyrke sommer hvidkål og spidskål, så skal de forspires samtidigt med palmekål og grønkål. Her i huset spiser vi dog kål om vinteren. Om sommeren gider vi det ikke. Plus køkkenhaven BUGNER af alt muligt andet lækkers, som vi ikke kan dyrke om vinteren.
De netop såede kål får også lov at spire frem i vindueskarmen indenfor – en vindueskarm i et værksted, garage eller lignende, ville dog være fint på denne tid. Det er varmt nok til forspiring udenfor.
Egentlig kan man undlade at forspire hvidkål og rødkål, men blot så direkte i køkkenhaven. Jeg har dog bedst succes med forspiring. Derfor vil jeg anbefale det før udplantning i køkkenhaven.
Udplantning af kål i køkkenhaven
Tilbage til grønkål og palmekål. Nu er tiden nemlig kommet til udplantning af disse kål i køkkenhaven, hvor de skal vokse sig store og lækre hele sommeren. Således at planterne kan klare frosten, når vi kommer til vinter. Og vi dermed kan høste grønkål og palmekål hele vinteren.
Kål dyrkning er pladskrævende planter. Jeg udplanter de forspirede kål med 50 cm afstand. Vi spiser temmelig meget kål og er selvforsynende med 12 grønkål og 12 palmekål. Dertil kommer 6-10 kålhoveder af henholdsvis hvidkål, rødkål og savoykål.
Kål dyrkning gør vi i vores højbede i køkkenhaven, som er 3,5 meter lange. Der får vi plads til 6 planter pr. række. Og for at give næring til planterne udplanter vi i mellemrum imellem planterne tagetes.
Tagetes holder desuden utøj væk fra vores kål. Så samtidigt med at tagetes er kvælstofsamlende til glæde for kålplanterne, så beskytter tagetes også mod insekter i vores kål. Vi tager dog ingen chancer og dækker også med insektnet. Kål er trods alt en vigtig afgrøde for os til vores vinterforråd.
Grønkål og palmekål dyrkes i hvert deres højbed. Udplantes langs kanten af et højbed, så vi til vinter nemt kan høste det – også i vådt vejr – uden at skulle ind i højbedet.
Grønkål og palmekål høstes ikke på én gang. Planterne står i køkkenhaven hele vinteren og vokser langsomt større og større, når der ikke er frost. Og vi høster blot løbende, hvad vi skal bruge. Modsat hvidkål og rødkål, som når høstet, så kommer der ikke mere. Derfor kan vi også nøjes med kun 12 grønkål og 12 palmekål.
Vi har altså to højbede reserveret til kål dyrkning.
Planteafstand ved dyrkning af kål
Hvert højbed er 1,5 meter bred. Og i en række med 25 cm afstand til kålplanterne er sået sommergulerødder – netop fordi disse også skal beskyttes med insektnet, for at undgå gulerodsfluen.
I en række igen 25 cm inde – altså centrum af højbedet – vil til juli udplantes henholdsvis rødkål, hvidkål og savoykål. Dermed har vi på et 1,5 meter højbed tre rækker med kål og 2 rækker med gulerødder.
Dette vil nogle måske mene er tæt plantning. Det er det også. Gulerødderne er dog hevet op og spist, længe førend kålplanterne er vokset store – og dermed har behov for pladsen.
Insektnet til kål dyrkning
Jeg har nævnt det nogle gange. Jeg startede sågar dette blogindlæg med at vise et foto af kålbedene med fibernet henover. Og ja! Det er altså nødvendigt med insektnet til kål dyrkning.
Vi har godt nok plantet tagetes imellem planterne, som er et godt økologisk råd til at undgå insekter i gulerødder og kål. Det er dog ikke nok…
Når nu man har gjort sig umagen med såning af kål, prikling af kål og sidenhen udplantning af kål, så er det MONSTER FRUSTRENDE at komme til juni og opleve første angred af kållarver. Kållarverne kan hurtigt fortære et helt kålbed.
Nå ja! Og når vi kommer til slutningen af juli, så kommer andet angreb af kållarver og kålsommerfugle. Og igen til august er det meget normalt med endnu et angreb. September måned, så skulle man være sikret – for to år siden var vi dog igen-igen-igen angrebet af kållarver i vores kål i midten af september. Frusterende!
Vi ønsker ikke at sprøjte vores grøntsager. Vi bruger slet ikke sprøjtemidler her i haven. Eneste løsning mod et angreb af utøj i kål – i hvert fald for os – det er derfor, hver aften at gå ud og fjerne larverne. Og spule planterne med vand. Nå ja! Og fjerne de alt for hårdt ramte planter.
Netop derfor bruger vi også insektnet til kål. Det er lidt besværligt at sætte op, men det gør hele arbejdet. Og forvandler kål dyrkning til en sjov opgave. HERLIGT!
Vi har nogle fine buer, som passer til vores højbede. Henover monteres fibernet, som under det lille bøj på buerne fastgøres langs jordoverfladen – således at vi slipper for sten og brædder rundt langs højbedets kant. Ganske praktisk.
Førend vi monterer insektnet til kål, så har de ny udplantede kålplanter naturligvis fået en ordentlig omgang vand – hvilket vi naturligvis fortsætter hele sommeren. Vand skal der til. Vander blot igennem insektnettet. Faktisk tager vi først nettet væk ved udplantning af rødkål og hvidkål – og sidenhen, naturligvis, ved høst af sommergulerødder.
Læs om såning af sommergulerødder her
Dyrkning af knoldselleri
Knoldselleri er godt nok ikke kål. Jeg vil dog alligevel lige afslutte dette blogindlæg med at nævne knoldselleri. Jeg såede nemlig knoldselleri samtidigt med såning af kål – altså palmekål og grønkål.
Knoldselleri vokser ENORMT langtsom. Og hvor både palmekål og grønkål er både priklet og nu udplantet, så er mine knoldselleri først kommet til at skulle prikles nu. Efter prikling af knoldselleri, så tager det dog som regel fart og til juli kan jeg udplante knoldselleri i køkkenhaven – samtidigt med hvidkål og rødkål.
Pointen er, at når man først får det hele sat i system, så er det ganske nemt at dyrke de fleste grøntsager. Og en lille bakke på 10×15 cm fylder ikke meget. Det har de fleste vist plads til i en vindueskarm – også trods det bliver 3 af samme bakke, for forspiring af flere grøntsager.