Juli er tid til hvidløg høst. Dernæst tørring, lægning af næste års hvidløg og naturligvis smagning af de nye hvidløg.
Hvidløg høst
Det korrekte høsttidspunktet for hvidløg er ikke sådan lige at se med det blotte øje.
Normalvis, når løg er klar til høst, lægger toppen sig ned. Dette gælder ikke for hvidløg. Præcis ligesom toppen ikke bliver gul eller visner.
Faktisk er den eneste måde at tjekke det korrekte tidspunktet for hvidløg høst ved at lave en opgravning af et hvidløg. Tidspunktet er dog, som regel, fra midten af juli og indtil slutningen af juli.
Der sker dog rigtigt meget for hvidløg – især størrelsen på hvidløg og dermed antal fed – de sidste par uger. Lad derfor værre med at høst for tidligt. Start derfor med at grav et enkelt hvidløg op og vurder størrelsen. Er størrelsen godkendt, så graves de resterende hvidløg op.
Når hvidløg er høst klare, så kan man tydeligt se markering af fed bagved skallen.
Lad desuden ikke hvidløg stå for længe, da det ellers kan risikeres at hvert fed begynder at spire – også går der altså 12 måneder igen-igen, før høsttid. For sen høst af hvidløg forringer desuden det yderst beskyttende lag på fedene, så holdbarheden betragteligt forringes.
Opgravning af hvidløg gøres lettest med en greb – lidt ligesom, når man graver kartofler op. Løsn jorden med greben og hiv hvidløget op af jorden. Bank jorden af rødderne og læg årets hvidløg høst til tørre i solen.
Tørring af hvidløg
Ved hvidløg høst – eller rettere sagt tørring af hvidløg – gælder samme regel, som for alle løg. Tørring skal ske med rødder og top. Begynd endelig ikke at fjerne toppen eller rødderne, før løget er helt tørt.
Tørring skal desuden ske et tørt og lugtigt sted. En bænk i solen er ganske fint de først par dage – indtil den fugtige jord er helt tør.
Derefter kan jorden børstes af og løgene samles i bundter – eller flettes til hvidløgsranker – og hænges op et luftigt og tørt sted, hvor tørringen kan fortsættes.
Fra hvidløg høst tager det 3-4 uger før hvidløgene er helt tørre. Til denne tid er rødderne oftest faldet af – eller kan knubbes væk – ligesom stilken kan klippes væk. Stænglen må dog aldrig klippes kortere end 2-3 cm fra løget. Bedst er det dog at lade stænglen blive på, hvorfor det netop også er en god ide at binde hvidløg i ranker – også kaldet hvidløgsfletninger – hvor stænglerne netop skal blive på.
Næste års hvidløg høst
Med høst af hvidløg, så er det også tid til at tænke på næste års høst af hvidløg. Når de høstede hvidløg er tørret i nogle dage kan man allerede tage fra til næste års høst.
Man kan også vente de 3-4 uger, indtil løgene er helt tørre, før man lægger næste års hvidløg i køkkenhaven.
Modsat de fleste typer af løg, så skal hvidløg lægges i sommerperioden. Helst inden udgangen af august, for at sikre nok udviklingstid. Har man ikke nået det, så kan man så hvidløg også i september og oktober, men slut juli og start august giver de bedste hvidløg.
Som med alt avl, så husk at brug de bedste planter til videre avl. Udvælg derfor de flotteste hvidløg – ikke nødvendigvis største, men flottese og pæneste – og brug fed herfra til videre avl.
Vi lader lægger nye hvidløg i køkkenhaven i slut juli, da det passer med pladsen i køkkenhaven – til denne tid er andetårs jordbærplanterne gravet op, hvor vi dyrker næste års hvidløg.
Jeg har ladet mig fortælle at man løbende kan klippe toppen af hvidløg, så bliver selve hvidløget større. Er der noget om snakken?
Hej Rikke
Jeg ved ikke, hvorvidt løget blivser større ved det. Det har jeg intet kendskab til.
Men jo, det er korrekt at du kan klippe toppen – og bruge det i madlavning. Giver en lækker hvidløgssmag. Og på denne måde får man brugt hele planten. Gør det selv især i juni, hvor de gemte hvidløg er ved at være lidt kedelige…
Vh. Rune