page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Høhæk til tørring af hø

4 uger er gået, siden høet er slået. Tørring af hø er sket på høhæk. Nu skal høet køres hjem til stalden – her gemmes det indtil vinter, når dyrene kommer på stald.

Derfor laver vi vores eget hø

De fleste, som har lidt dyr for sjov vil formentligt vælge at købe hø og halm. Det gør vi ikke på Nymølle.

I hvert fald ikke hø. Halm køber vi, da vi ikke dyrker korn på markerne – og derfor ikke har adgang til strå fra korn, som bruges til halm. Hvem ved, måske det kommer.

Når vi er begyndt at lave vores eget hø på Nymølle, så er det egentlig ikke et spørgsmål om ikke at vide, hvad tiden skal bruges til. Det handler nu heller ikke om penge. Så dyrt er hø heller ikke – og slet ikke, når man blot har en lille flok får, som vi har.

Vi kom i gang med at slå hø af nød. Vi overtog gården maj 2017 og opdagede hurtigt at markerne var voldsomt angrebet af bjørneklo. Noget skulle derfor gøres og gift var vi ikke interesserede i, hvorfor løsningen blev får – Spelsau får, som elsker bjørneklo.

Læs om miljøvenlig bekæmpelse af bjørneklo her

Vi var altså ude og få købt får. De blev leveret august, hvor græsset var vokset vældigt højt.

Trods får gerne spiser bjørneklo, så spiser får – tilsyneladende – ikke højt græs. Vi blev derfor vejledt af sælger til at få slået græsset.

Nu er marken fårene går på, meget kuperet. Fra højeste punkt til laveste punkt på marken er et fald på 18 meter – så det var ikke sådan lige at overtale nogen til at komme forbi med en traktor.

Løsningen blev derfor en tur med le. Kan tilføje at det desuden er vældig sjovt at slå hø med le, når man først kommer igang – og modsat hvad de fleste tror, så er det ikke muskelhårdt arbejde.

Jo jo! Vi gik træt i seng, men at slå græs med le handler ikke om muskler, men teknik. Mestre man før den, så går det legende let – og uden ømme muskler.

Nu var græsset ligesom slået, så kunne vi ligeså godt lave det til hø – og dermed bruge det til foder til vinter. Og sådan kom vi igang med at lave vores eget hø. Sidenhen er vi blot fortsat.

Flere fordele ved hjemmelavet hø

En af grunden til at vi er fortsat med at lave vores eget hø er også at vi har fået inddelt vores græsmarker i flere folde, således at vi kan køre dyrene i roration på markerne.

Derved får den afgræssede mark en pause, så græsset kan gro godt frem igen – og vi behøver langt mindre arealer, når vi blot sørger for en god og hyppig rotation af dyrene fra mark til mark.

Den største fordel ved at have marker til roration er behovet for medicin – specielt ormekur. Vi bruger faktisk intet medicin til vores dyr. Ej heller ormekur, som ellers bruges i stor stil af fåreavlere. Orm får dyrene nemlig fra deres afføring. Ved at flytte dyrene hver 3 uge og give marken en pause på 6 uger, så er afføringen nedbrudt – og ormene væk. Ganske smart løsning.

Ulempen – som for os kun er en fordel – ved at køre i roration med dyrene er så blot, at fra dyrene kommer på græs, så går der lang tid før tredje mark tages i brug. Dermed er græsset vokset alt for højt til at fårene gider spise det.

Det er løst ved at vi før Sankt Hans slår første slæt hø – hvilket også skulle være det bedste hø. Vi slår ganske enkelt tredje mark, som dyrene kommer på tilsidst. Ganske praktisk. Vi slipper for orm og sygdomme hos fårene, ved at køre dyrene i rotation. Og vi får hø til vinter, da vi må slå tredje mark.

Læs blogindlægge om hjemmelavet hø her

Tørring af hø

Nu var vi allerede igang med at arbejde med de gammeldags teknikker til at slå græsset – nemlig brugen af le. Derfor var det oplagt at kigge nærmere på tørring af hø på høhæk, som er metoden man førhen brugte til tørring af hø.

Det fungerer super godt!

Den første høhæk vi fik lavet var vældig flot, men væltede i en blæst – og blev derfor afstivet med flere brædder og reb. Det lignede noget værre klamhuggeri.

Det var dog en god lektie. Vigtigst ved en høhæk er at den er bygget ordentligt fra start – ikke alene for at kunne holde til tørring af hø, men især for at kunne holde til vind og regn.

Med en høhæk slipper man desuden for at frygte regn. En høhæk fungerer som et stråtag. Det yderste bliver bleget og beskytter mod regn – det inderste forbliver lækkert. Så at det regner gør intet. Høet bliver bare på høkækken indtil der kommer 5-7 dage i streg med sol – om det så først er til august, så kan høet hentes ind til den tid.

Nu opbygger vi vores høhæk som et telt. Tre pæle bankes i jorden – ofte udgør den ene pæl et træ – snor spændes imellem dem og fra hver pæl træ spændes to barduner til jorden, som forankres med pløkker. Ganske nemt.

På snoren – imellem pælene – lægges et lag hø. Snoren trækkes over høet og et nyt lag hø lægges. Sådan fortsætter vi indtil vi har en god hæk af hø.

Efter tørring af hø, hjem til stalden

Når høet er tørret tør – det sker efter 5-7 dage med tørvejr – så kan høet hentes hjem. Vi fik et voldsomt blæsevejr og regnvejr ligeefter sankt hans, hvor høet var slået. Vi fik 70 mm vand i løbet af 3 dage. Det var helt tosset. Alt sejlede.

Siden har det regnet nærmest hver uge. De sidste 7 dage har det dog været tørvejr og nu er høet tørt, så det kan køres med hjem til stalden – og gemmes til vinter.

Tørring af hø mark høhæk

Når man lige ser sådan en høhæk og skal igang med trillebøren, for at køre høet hjem, så kan man godt overveje om det er det værd. Det går dog ganske hurtigt. Det tørre hø vejer jo ikke noget. Det blev til 8 ture med trillebøren, hvilket giver rigeligt hø til fårene – de spise knap 2 trillebørfulde om måneden, så der er nemt hø nok til 4 måneder på stald.

Nu høet er kørt hjem til stalden, så kan fårene også komme på ny fold – tænker vi flytter fårene i morgen, søndag 🙂 Det bliver de glade for.

Der er bare noget skønt ved at få fyldt stalden med hø. Måske fordi det er hjemmelavet er det ekstra skønt, men bare skønt at vide at der er styr på foderet til vinter. Også dufter det skønt. Tørret hø har sådan en skøn “tør” duft af græs. Det er herligt!

Vær den første til at kommentere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *