December, januar og februar er månederne, hvor vi har ekstra tid – da der ikke er meget havearbejde. Dermed tid til reparations opgaver og vedligeholdelse af ens have, så alting fungerer…
Vedligeholdelse af have
Alene bloggen her, tegner vist et godt billede af, at vi har mange projekter i haven. Og nyder at bruge meget tid på havearbejde. Det sker da også – temmelig tit – at havens besøgende mener, at vi må bruge alt vores tid i haven.
Sådan er det nu ikke. Vi når nu også andre ting, men vi er meget i haven. Vi vil også gerne være i haven.
Men vi har en stor have, så vi forsøger at gøre tingene nemt. Derfor får problemer heller ikke lov til at vokse sig store. Vi sørger for en løbende vedligeholdelse af vores have.
Nå ja! Og vi forsøger at gøre tingene smart, første gang, så vi ikke skal gøre tingene om.
Vi gør også en del tiltag, for at minimere de ellers tidskrævende opgaver. Vores have er f.eks. stort set ukrudtsfri. Og det trods vi har en sprøjtefri have.
Selv ved dyrkning af brombær, har vi fokus på at det skal være nemt og lige til. Og brombær er eller noget, som hurtigt bliver noget rod. Får man ikke startet rigtigt ud, så ender man med et forfærdeligt brombærkrat – og et temmelig besværligt arbejde med at plukke brombær.
Stativ til opbinding af brombær
Det er faktisk ganske enkelt. To pæle er sat i jorden. Et par skråstolper afstiver, for at tage vægten af planten.
Midt imellem stolperne – der er 5 meter fra stolpe til stolpe – er én brombær plantet. Hver år skyder planten mange skud op. Gemmer 4 skud, som føres ud på hver deres snor.
Brombær sætter KUN bær på sidste års grene. Så de skud vi får i år, vil først bære frugt næste sommer. Nu er vi i 2023, så skud som skyder op i løbet af 2023 – de giver brombær i efteråret 2024
Alle skud 2022 blev først til venstre på vores stativ til brombær. Har netop fjernet alle skud fra 2021, som bar frugt 2022. Henover sommeren vil alle skud, som skyder op, blive først til højre – og det er disse skud, som vil bære frugt 2024.
Det er lidt besværligt at forklare, men ganske enkelt – når man først kommer igang.
Men ganske enkelt, så har man én snor pr skud. Ser ikke ud af meget nu, men til efteråret er hele venstre side dækket af brombær – og hele højreside er dækket af friske skud til næste års bær høst.
Med dette stativ til brombær, så holder vi styr på vores brombær. Vi undgår at få et vildt brombærkrat. Og vi kan høste massevis af brombær på en nem og praktisk måde.
Reparation af brombær stativ – årlig vedligholdelse af have
Nu er problemet blot, at en af stolperne til vores brombærstativ er knækket i jordoverfalden. Vores stativ til brombær blev sat op tilbage i 2017, så også ved at være 6 år gammelt. Derfor kun naturligt, at der må være en smule vedligeholdelse.
Kunne måske lave noget afstivning, men det vil aldrig blive helt godt. Og vil blot udskyde problemet. Nemlig at stativet vælter, så vores brombær ender i et brombærkrat. Det ønsker vi ikke, så derfor igang med lidt vedligeholdelse. Nemlig udskiftning af den ene stolpe, så vi forhåbentligt kan få 6 år mere med stativet – førend det må udskiftes.
Her er brugt lærketræ. Og det holder 10-15 år i jorden, så vi burde kunne få nogle gode år endnu med dette stativ – førend vi må udskifte.
Det er helt sikkert ikke det sjoveste at skulle igang med denne type af vedligeholdelse af ens have – eller rettere sagt reparation. Det er altid besværligt og tidskrævende. Det er dog det hele værd.
Efter nogle timers arbejde i haven – heldigvis i dejligt solskin – så er pælen udskiftet med en ny. Og udover lidt jord omkring pælhullet i græsplænen, så er reparationen nærmest ikke til at se.
Og nu er vi klar til endnu en sæson med brombær fra haven.
Denne slags “små” reparationer har vi konstant. Ved at få dem løst løbende, så undgår vi at problemerne bliver store. Nogle opgaver skal løses nu og her, hvor man bare må få det gjort. Andre opgaver kan skubbes til vintermånederne, som f.eks. denne med vores stativ til brombær.
Læs om dyrkning af brombær her
Ligesom vi har et fint stativ til vores brombær, så har vi også et praktisk stativ til hindbær. Nå ja, og det meste andet vi laver. Ved at have styr på “fundamentet” fra start, så bliver pasning og dyrkning des meget nemmere – og langt mindre tidskrævende i forhold til løbende pasning, opbinding osv osv.