Tryk "Enter" for at gå til indhold

Nogensinde smagt friske mandler?

Har man først smagt friske mandler, så glemmer man det ikke. Det smager skønt! Et mandeltræ er desuden et meget smukt træ – får fine pink blomster i foråret.

Dyrkning af friske mandler i Danmark

Første gang jeg smagte friske mandler var på en ferie med en god kammerat for snart 14 år siden. Glemmer det ikke! Friske mandler smager virkelig bare helt vidunderligt. Det er noget helt andet end de tørrede mandler, som vi normalt spiser.

Siden min første oplevelse med friske mandler, så har jeg smagt friske mandler flere gange. Jeg er også stødt på et mandeltræ eller to, rundt i danske haver. Og trods de færreste ved det, så er det intet problem at dyrke mandler i Danmark. Vel at mærke, hvis man vælge de testede og hårdføre sorter.

Og nu! Langt om længe, skal der plantes to mandeltræer på Nymølle. Har netop fået træerne leveret.

Jeg har plantet to “Prunus Dulcis Papierski”. Det er en hårdfør sort til dyrkning af mandler på friland i Danmark. Ved valg af mandler, så vær forresten opmærksom på at vælg sødmandler. Bittermandler smager ikke godt. Og ferskenmandler har intet med mandler at gøre, trods de sælges om mandeltræer.

Nu skal mine mandeltræer i jorden. De skal plantes i køkkenhaven, hvor de står opad vores plankehegn – der står de mere lunt, hvilket træerne har behov for.

Trods mandler er hårdføre i Danmark, så skal der godt med varme til for at frugterne kan nå og modnes. Derfor anbefales det at plante et mandeltræ opad en sydvendt væg. Det gør jeg. Planter to, for at sikre bestøvning. Planter desuden to, for at der skal stå ét træ på hver side at en bænk – så træerne også kommer til at skabe lidt hygge i køkkenhaven, såvel skygge på siddepladen.

Mandeltræ i Danmark

Lad mig desuden tilføje, at det kan være svært at finde forhandlere af mandeltræer. Ved ikke hvorfor, måske fordi det ikke er så efterspurgt og populært træ. Eller fordi mange tænker at et mandeltræ er meget eksotisk og kræver speciel pleje. Det gør det nu ikke. Når det først er plantet, så klarer det sig selv.

Men jo! Et mandeltræ vil trives bedst opad en sydvendt væg, så det skal man da lige have.

Jeg har da også selv ledt længe efter salg af mandeltræ, før jeg fandt et ordentligt sted. Forstået på den måde, at jeg ønskede træet i en vis størrelse – og ikke bare en lille gren eller lilel busk. Jeg ønskede et rigtigt mandeltræ, som kan pynte i køkkenhaven, omkring en bænk.

Efter lang tids søgning, så fandt jeg et mandeltræ hos Fuchsiahaven. Derfra har jeg bestilt mine to mandeltræer. Super god service!

Godt nok intet med mandeltræer at gøre, men WAUW nogle fuchsia de har hos Fuchsiahaven. Det er vist også nemt at gætte – ud fra ravnet på planteskolen – at det er deres specialitet med Fuchsia. Når foråret kommer, så må jeg retur og købe nogle til haven.

Træerne blev desuden hurtigt leveret – pænt pakket ind – og nu skal de i jorden. Plantning af et mandeltræ er præcis, ligesom plantning af ethvert andet træ i haven. Intet specielt der, udvoer at et mandeltræ gerne skal plantes opad en sydvendt væg, som tidligere nævnt.

Plantning af træer i haven

Når det kommer til planting af træer, så lad værre og køb noget special jord til træer. Det er langt bedre at plante træet i den jord, som er i haven. Også tilføje kompost OVENPÅ jorden.

Men førend træet kan plantes, så skal graves et hul.

Plantning træer støtte træ opbinding jord

Her i køkkenhaven er undergrunden MEGET stenet og hård. Også derfor at vi har højbede i køkkenhaven, for ikke at skulle dyrke direkte i alle de mange sten.

Mange vil sikkert tænke, at det er helt håbløst at plante et træ i sådan en jord. Tværtimod. Det er helt super! Vandet løber nemt væk, så træets rødder ikke står og supper. Endnu en gevinst er at træet tvinges til at arbejde for at stå stabilt, så træet bruger endnu flere kræfter på rydder – og det er jo netop det, som man ønsker.

Plantning træer støtte træ opbinding jord

Lad derfor endelig værre at brug energi på at tøm hullet for jord – og påfyld en masse ny god jord. Det er spildt og gør intet godt for træet. Sørg blot for at jorden er løsnet i et spadestik dybde. Placer træet i hullet, dæk til med jord. Og træd let omkring stammen, for at få træet til at stå fast.

Herefter kan man så med fordel tilføje noget kompost. Normalt vil jeg vente til foråret, hvor træet får brug for næring. Nu har vi dog et meget mildt efterår i år, så derfor får træerne en smule kompost nu og her – og endnu en portion til foråret.

mandeltræ dyrkning mandler friske danmark

Det er det! Ikke noget med støtte til træet – udover den bambus pind, som træet allerede var bundet til. Den fjerner jeg til foråret, så træet kan få lov at kæmpe med vinden og dermed sætte sig rigtig fast i jorden. Træet er kun 2 meter, så støtte til træer er helt unødvendigt! Kun til større træer er det nødvendigt med støtte.

Læs om støtte til træer og opbinding af træer her

Nu er det blot at vente. Og glæde sig til at kunne høste de første friske mandler fra haven. Det regner jeg med at kunne allerede til efteråret næste år. Glæder mig.

2 Kommentarer

  1. Anne Lise Juncker
    Anne Lise Juncker 17. november 2021

    Venter spændt på at se blomsterne,held og lykke med dem begge.

    • Martin
      Martin 19. november 2021

      Mange tak! 🙂 Vi GLÆDER os… Du må komme over og smage, når vi kan høste friske mandler. Forhåbentlig næste år 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *