Tryk "Enter" for at gå til indhold

Forvirring om digitalis – også kaldet fingerbøl

Der er meget forvirring om den skønne blomst, digitalis, som pynter i haven med sine lange spir. Nogle tror digitalis er flerårig. Andre frygter at digitalis ikke kan overvintre i haven.

Tidlig forårsrengøring af haven

Normalt klipper vi først stauder ned i foråret – efterlader havens bede med alt det visne, henover vinteren. Når det kommer til digitalis, så er sagen dog en anden.

Digitalis er denne skønne tidlige sommerblomst, som pynter i havens bede i juni måned med de lange spir – blomsterne ligner fingerbøl, hvorfor digitalis på dansk kaldes fingerbøl. Og brombasserne er VILDE med at kravle ind i de fine blomster.

Vi har digitalis i vores to store pæon bede. Normal vil jeg egentlig anbefale at sætte pæoner ud i staudebedet. Jeg har dog nogle ganske særlige pæoner, som jeg værner ekstra meget om. Derfor har jeg et bed dedikeret til mine særlige pæoner, hvor mine pæoner ikke skal slås om pladsen med andre planter.

Pæoner kan ikke lide at slås om pladsen i jorden, med andre rødder. Det begrænser blomstringen. Mange stauder er for voldsomme til de sarte pæoner, men i mange tilfælde kan det fint fungere.

Her i pæonbedet har jeg pæoner, som blomstrer fra slut maj og indtil lidt inde i juli. For at bedet ikke skal være kedelig resten af året, så har jeg nogle etårige sommerblomster og toårige sommerblomster, som jeg planter ud i bedet – KUN nogle med et begrænset rodnet, som ikke spreder sig voldsomt.

I foråret har jeg derfor digitalis, som blomstrer nærmest i maj – og fortsætter blomstringen sideløbende med pæonerne. Pæoner og digitalis passer bare super flot sammen. Efter digitalis har jeg stoltkavaler – også kaldes Cosmos – som blomstrer fra juli og indtil frosten sætter ind.

Nu havde vi første nattefrost, natten til igår. Derfor er det tid til at få fjernet alle stoltkavaler – og få plantet digitalis ud i haven.

Lugning af ukrudt

Efter fjernelse af stoltkavaler og før udplantning af digitalis, så får jeg også lige lavet en lugning af bedet. Der er nu ellers ikke meget ukrudt at luge væk. Bedet er dækket af blomster hele sæsonen, så det er ikke meget ukrudt, som spirer frem. Lidt kommer dog – især mælkebøtter. De bliver luget væk, hvorefter der bliver udplantet digitalis.

Kan digitalis overvintre i haven?

forspiring digitalis dyrkning overvintre

I og med at jeg udplanter digitalis, før frosten, så har jeg næsten allerede svaret på spørgsmålet: “kan digitalis overvintre?”. Og ja, digitalis kan overvintre udefor.

Til spørgsmålet: “er digitalis flerårig?”, er svaret dog nej. Og trods digitalis går godt i staudebedet, så er digitalis ikke i en staude. Digitalis er en toårig sommerblomst.

Digitalis sås i løbet af juni og juli. I løbet af efteråret spirer planten frem og danner fine bladrosetter af grønne blade. Og først året efter – altså til maj – blomstrer digitalis i haven.

Jeg vælger altid at forspire mine digitalis indenfor, prikle om i potter og sidenhen plante ud i haven. Ganske enkelt fordi, der ikke er plads i bedet førend nu. Det er dog intet problem at smide frø i haven, og bare lade spire frem af sig selv.

Faktisk frøformeres digitalis ganske nemt. De afblomstrede digitalis smider massevis af frø, hvis man lader frøstandende tørre på planten – og disse frø, vil i løbet af efteråret spire frem og blomstre til næste år. På denne måde kan man sige at digitalis er flerårig, via sin egen frøformering.

For at styre, hvor jeg har digitalis, så vælger jeg dog at klippe alle blomsterstande af – og høste frøene, som sås indenfor. Og først nu plantes ud i haven. Det kan ellers meget hurtigt tage overhånd med mængden af digitalis, hvormed mine pæoner bliver klemt. Og det er jo netop ikke pointen. Jeg ønsker heller ikke at have digitalis i hele haven.

Læs om forspiring af digitalis

Udplantning af digitalis i haven
– og endnu en fordel ved at digitalis kan overvintre i haven

kan digitalis overvintre fingerbøl udplantning

Endnu en gevinst ved at digitalis kan overvintre i haven, er at bladene forbliver grønne hele vinteren. Dermed får man altså noget grønt til at dække jorden i løbet af vinteren. Det hjælper til at holde ukrudtet væk.

Nu har jeg netop lige udplantet de forspirede digitalis, så det ser ikke ud af meget på nuværende tidspunkt. I løbet af en månedstid, så er næsten hele bedet dog dækket af grønt. Og når frosten rigtigt kommer til januar og februar, så vil bedet står flot grønt. Og til foråret vælter det op med massevis af tulipaner og andre forårsløg her i bedet, førend pæonerne tager over i maj.

Ved altid at have jorden dækket, så slipper jeg stort set for at luge bedet for ukrudt. Det er da ren win-win.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *