Vinterklargøring af blomsterengen

Findes ikke en vedligeholdelsesfri have. Findes nemmere haver. Og en vild blomstereng er en af de nemme, da pasning af blomstereng sker efterår…

Vild have til glæde for…

Når man anlægger en have, så er det en god ide at starte med at spørge sig selv – hvem er haven til glæde for? Samme gælder det ved anlæg af en vild have.

Vi har igennem det sidste år forvandlet vores kæmpe store græsplæne i vores frugthave til vild have. Eller som vi ynder at sige: “vi har lavet en vild blomstereng”.

Alene ved at ændre betegnelse fra vild have, til blomstereng, så har vi understreget at her er tale om et hav af blomster. Ikke en staudehave. Ikke lige rækker af blomster. Ikke farvekoordinerede bede. Tværtimod et virvar af forskellige blomster.

De fleste, når de hører ordet blomstereng, får i hvert fald et billede af en frodig eng med massevis af blomster, som vejer i vinden. Vi kender det sikkert alle, fra vores barndom

Når vi tilmed tilføjer ordet vild. Altså en vild blomstereng, så har vi understreget at her er tale om en naturlig, hjemmehørende og vilde blomster. Ikke noget med stokroser, stoltkavaler, digitalis eller hvad der nu findes i diverse frøblandinger, som sælges som blomsteren.

Vi kunne tilføje at vi har anlagt en flerårig vild blomstereng. Der er nemlig forskel på, om der er tale om etårige blomsterfrø eller flerårige blomsterfrø. Først nævnte er hurtig til etablering og står smukt allerede første sommer.

Ulempen er ved en etårig blomstereng er at blomster vandre – spreder sig, når vinden tager frø med videre. Og samme blomst blomster KUN én gang. Så en etårig blomstereng er afhængig af at der også falder frø på jorden, hvor man ønsker blomster. Derfor er det med en etårig blomstereng ofte nødvendigt at efterså i foråret, for at sikre blomstring igen året efter.

Sidste nævnte – en flerårig blomstereng – bliver, hvor den er. Samme blomst blomstrer igen og igen. Og frø sørger for at der kommer flere til. Etableringen er dog noget langsommere og det kan nemt tage nogle år førend man rigtige vil opleve ens blomstereng i fuld flor.

Blomstereng til insekter og vilde buketter

Om man ønsker en etårig blomstereng eller en flerårig blomstereng – eller hvordan man anlægger ens vilde have, besvarer dog ikke spørgsmålet. Hvem – eller hvad – er ens vilde have til glæde for? Og det er faktisk ret så vigtigt at vide, da det afgør pasning og vedligeholdelse.

Er ens have til for at man ikke skal arbejde i haven? Måske man ønsker en fuldstændig vedligeholdelsesfri have? Så er en blomstereng nok ikke løsningen, men man kan blot lade det hele gro og passe sig det. Det bliver hurtigt vild have. Ikke så meget til glæde for andet ens at man har en arbejdsfri have, trods mange godt nok vælger at definere dette som “rigtig” vild have.

Vild have i min optik handler om at give plads til hjemmehørende vilde blomster, som der ikke rigtigt er plads til i naturen. Herunder også at give plads til de mange insekter, som lever på de hjemmehørende blomster – og fordi der ikke er plads til blomsteren i naturen, så er insekter også pressede.

Og nej! Lader man barer alting vokse, så bliver der ikke mere plads til de vilde hjemmehørende blomster. Lader man bare alting vokse, så springer det hele hurtigt i skov – også er vi egentlig ligevidt. I hvert fald, når det kommer til at sikre levesteder til de mange insekter, som lever på hjemmehørende vilde blomster.

Og det leder mig egentlig til pointen. En vild have til glæde for hjemmehørende vilde blomster kræver arbejde. Ikke meget arbejde, men kræver arbejde. Og det er især i efterår at en vild blomstereng kræver arbejde.

Lad mig forresten lige kommentere fotoet af den vilde buket, som Martin har bundet. Vi har ikke anlagt en vild blomstereng for at lave vilde buketter. Det er dog en herlig gevinst ved at have massevis af blomster. Og trods blomsterne nok have bragt mere glæde for insekter i haven, så har ovenstående buket bragt ENORMT mange samtaler og spørgsmål fra besøgende, om vores blomstereng. Og jeg ved at i hvert fald et vennepar er ved at etablere blomsteren.

Pasning af blomstereng efterår

Efter ovenstående indledning til dette blogindlæg – temmelig lang indledning – så behøver jeg næppe sige at der findes mange måder at have vild have. Når fokus er at sikre plads til vilde hjemmehørende blomster, så skal der dog pasning til. Og det gælder uanset om det er en etårig blomstereng eller en flerårig blomsteren. Og for begge gælder det, at det især er efterår at blomstereng kræver pasning.

Først skal slåning af blomstereng gøres. Det er lettest gjort med le, da alting pludselig er vokset meget højt. Dernæst skal det slåede rives sammen, fjernes fra blomsterengen for at undgå tilførsel af næringsstoffer til jorden.

En vild blomsteren trives bedst på en næringsfattig jord. Når der tilføres næring til jorden – det værende gødning, kompost eller blomster der visner ned – så går græs bedre vækstbetingelser. Og græs udkonkurrerer hurtigt de vilde blomster.

Derefter kan man passende køre gentagne ture med en plæneklipper, som gradvist sættes længere og længere ned i klippehøjde. Vælg desuden at sæt græsopsamler på plæneklipperen, så man igen får fjernet alt afklippet.

Nå ja! Og ligesom den vilde buket, så har ovenstående arbejdsproces ført til mange snakke henover hækken med naboer og forbipasserende. Kommentarer har oftest været “troede en vild have var vedligeholdelsefri” eller “nedlægger i blomsterengen”. Sidst nævnte ofte i forlængelse af “det ville være synd”.

Det hele er en del af pasning af blomstereng. Netop for at imitere græssende dyr, som i naturen ville gøre PRÆCIS det samme på en blomstereng. Nemlig sørge for at spise alt græsset. Og i løbet af efteråret og vinteren, som maden slipper op, får spist græsset HELT NED til jorden.

Læs om pasning af blomstereng her

Slåning af blomstereng i efterår

Decideret slåning af vores blomstereng gjorde vi i slutningen af august. Her blev vores blomstereng slået med le. Hele september har vi løbende kørt en tur med plænelipperen, for at gradvist at komme længere og længere ned i klippehøjde.

Det er blevet til temmelig mange ture med plæneklipperen, for at få græsset HELT ned. Se blot ovenstånde foto, som er fra starten af august. Endnu meget grønt. Både rester fra blomster, men også meget fremspiret græs.

Se dernæst nedenstående foto, hvor man tydelig kan se de grønne gange igennem vores blomsteren – og tydeligt kan se at vi med plæneklipperen har fået klippet HELT Ned.

Det er helt perfekt! Bedste klargøring af vores blomstereng til vinter, som vi kunne give.

I år vælger vi desuden at efterår med lidt flere blomsterfrø. Vores blomstereng er jo helt ny, ikke alt er spiret frem efter såning af blomstereng i foråret. Derfor får vores blomstereng lige lidt flere frø. Såning af blomstereng gøres desuden bedst i efteråret, men foråret er også helt fint. Det fungerede fint for os i hvert fald. Vi eftersår dog alligevel nu og her – ganske lidt – for at supplere med lidt flere blomster og arter.

Denne gang smider vi blot frøene udover det afklippede. Og krydser fingre for at det vil få jordfæste og spire. I foråret gjorde vi det noget anderledes, men der var vi også igang med anlæg af blomsteren.

Læs om såning af blomstereng her