Nogle vil måske sige meget sen såning, men her er tale om såning af løvemund til næste år – også må der vel være tale om tidlig såning. Langt de fleste blomster i skærehaven sår jeg her i efteråret, for sundere planter.
Kategori: Skærehaven
Dyrkning af blomster til buketter bliver efterhånden et større og større fokus for os.
Vi har altid haft mange buketter i hjemmet. Siden vi flyttede til Nymølle i 2017, så har vi høstes massevis af blomster i haven – og forvandlet til skønne buketter.
Siden 2019 er vi begyndt med dyrkning af blomster selv – et forsøg på at være selvforsynende med snitblomster og grønt til buketter.
Vi elsker blomster og buketter fra haven
Vi elsker nemlig blomster. Det gør de fleste sikkert – mangler måske at møde det mennesker, som ikke bryder sig om blomster.
Vi er dog ikke bare glade for blomster. Vi har altid blomster i huset. Og her tænker jeg ikke på stueplanter, trods dyrkning af grønne planter bliver mere og mere populært. Jeg tænker på buketter med blomster.
Vi har altid mindst en buket med blomster i huset. Oftest flere – elsker at have en buket på spisebordet, sofabordet – og gerne en buket blomster eller grene med blomster på disken i køkkenet.
Nå ja! Og der kan også altid findes plads til en buket blomster på en kommode eller et lille bord. Kan virkelig ikke få for mange vaser med blomster.
Hjemmelavet buket med blomster
Jeg – martin – elsker at binde en buket med blomster. Når jeg laver buketter, så leger jeg gerne med store buketter.
Nogle kalder mine blomster dekorationer for Karen Blixen buketter. Det er måske også sandt.
En spandfuld blomster fra haven
Med anlæggelsen af skærehaven, så er der virkelig sat fokus på dyrkning af blomster til buketter. Og jeg nyder MEGA MEGET at gå i haven og hente en spandfuld – eller tre – med blomster, som jeg kan forvandle til skønne buketter til hjemmet.
Skærehaven – dyrkning af snitblomster
En ting er at hente blomster i haven. Noget andet er at dedikere en del af haven til dyrkning af blomster – såkaldt snitblomster.
Selvfølgelig henter vi fortsat blomster i haven. Det bliver dog mindre og mindre, da vi jo også gerne vil at prydhaven er flot.
Tidligere når vi hentede blomster til buketter i haven, så var det også ofteste blomster der var ved at være afblomstrede.
Med skærehaven høstes blomsterne helt friske. Hele pointen med en skærehave er netop at hver eneste blomst skal høstes og bruges til buketter.
Elsker det!
Med anlæg af skærehaven, så har vi pludselig også fået fokus på dyrkning af grønt til buketter – hvad jeg ofte har manglet tidligere.
Kan virkelig anbefale at komme igang med dyrkning af blomster til buketter. Det er både enormt sjovt at dyrke blomster, fremfor kun at dyrke grøntsager. Det er også virkelig fantastisk at kunne være selvforsynende med blomster til buketter.
Vil man virkelig være seriøs med dyrkning af blomster til buketter, så vil jeg anbefale at kigge nærmere ind i efterårssåning af blomster – specielt mange sommerblomster trives med efterårssåning.
Dyrkning af blomster til buketter i efteråret – og vinteren – kræver lidt mere planlægning end ellers. Sommerasters er dog et godt bud på en blomst til efterårsbuketter fra skærehaven.
Skærehaven bugner med blomster. Det er lige før jeg ikke kan følge med til at producere buketter – idag laves to smukke sensommerbuketter med orange dahlia, orange gladiolus, solsikke og lidt pink løvemund.
Dyrkning af solsikke til buketter kræver ganske enkelt at man glemmer alt, hvad man eller tror – har lært og tænker korrekt. I hvert fald hvis målet er slanke stilke på solsikke.
Ved dyrkning af blomster til buketter, så er ønsket langstilkede blomster. Naturligvis flotte lige stilke. Ved dyrkning af løvemund, så er det ekstra besværligt – tyngdekraften er problemet.
Bedet er luget. Nu skal vandes godt, førend Zinnia udplantning i skærehaven – så planterne kan vokse til store flotte blomster til buketter.
Det er virkelig højsæson for pæoner i juni. Bonderoserne er ved at blomstre af. Nu står silkepæoner flot – og der høstes mange langstilkede pæoner til buket fra skærehaven.
Ingen plante kommer tættere på – de fra supermarkedet store flotte langstilkede krysantemum – end sommerasters. Helt præcist Callistephus Chinesis. Og med forspiring af asters kan dyrkes flotte langstilkede blomster til buketter.
Løvemund er virkelig en skøn blomst til buketter. Startede såning af løvemund i februar, da forspiring af løvemund går langsomt. Nu er det tid til at plante løvemund i skærehaven.
Imellem rækkerne af jordbær lægges i efteråret tulipanløg. Alle tulipaner er høstet til buketter. Nu er det tid til opgravning af tulipaner – altså opgravning og dernæst tørring af tulipanløg – så de kan genbruge sigen til efteråret. Og så der kan blive plads til jordbærplanterne.