Vi startede med en lille klunke vintergæk løg. Ved årlig deling af vintergækker, så har vi nu ENORMT mange vintergækker. Sæson for formering af vintergæk er NU – og formering af vintergækker er NEMT!
Plantning af vintergækker langs hæk
Vi flyttede ind på Nymølle i 2017. Noget af det første vi gjorde var at få fjernet den gamle hæk – rettere sagt skov, som skærmede størstedelen af haven. Dernæst blev plantet en ny bøgehæk.
Foråret 2018 dukkede lidt vintergækker op i græsplænen. Vi vidste at græsplænen skulle væk. Vi ønskede nemlig at etablere en staudehave. Og vi ønskede generelt bare langt mindre græs.
Jeg er glad for lidt græs, men står det til Martin, så forsvinder alt græs – og vi får plantet massevis af blomster. Indtil videre er det da kun gået i retning af mindre og mindre græs, så nu må vi se hvornår det hele er væk – eller jeg får lov at beholde lidt…
Nå! Det var et sidespring med græs og hæk. Pointen er at vi pludselig stod med nogle små klynker af vintergækker. Nedenstående foto er ikke så godt, men husk vi er tilbage i 2018 – før iphone kameraer virkelig tog fart…hehe.
Enhver kan dog se, at der virkelig ikke er mange vintergækker. Sådan er det dog ikke længere. Vi har virkelig sat fokus på formering af vintergæk løg.
Idag har vi 25 meter med vintergækker langs hækken. Smukt syn, når de alle blomstre i februar og marts. Og vi er så småt begyndt at plante vintergækker ud i havens andres bede.
Drømmen er at vi i slutningen af februar kan nyde blomstrende vintergækker i alle havens bede.
Med den fart vi har fået vores vintergækker til at sprede sig allerede, så burde det ikke være noget problem indenfor et par år. Formering af vintergækker sker nemlig ganske nemt ved deling. Og hvert år kan vi nærmest fordoble antallet af vintergækker.
Hvornår skal man sætte vintergækker?
Førend jeg kommer for langt igang med dette blogindlæg om formering af vintergækker, så lad mig hurtigst slå fast: Det er spild af penge at købe vintergæk løg.
Naturligvis kan man købe vintergækker, hvis man gerne vil have andre sorter. Eller man kan købe vintergækker, hvis man ikke har nogle. Køb af vintergækker bør dog ske i bundter her i slutningen af marts, start april. Altså vintergækker, som endnu har bladmassen på.
Tørrede vintergæk løg, som sælges i efteråret, vil nærmest med garanti ikke blomstre. Man skal i hvert fald være mere heldig, end godt er.
Ved godt at LANGT flest forårsløg købes i efteråret, lægges i efteråret og man venter på blomstring til foråret. Sådan gælder det dog ikke med vintergækker, hvis man vil være sikker på blomstring.
Hvordan får man vintergækker til at sprede sig?
Guide til formering af vintergæk løg
Når det kommer til, hvordan man få vintergækker til at sprede sig, så er det så nemt. De gør det selv. Et bundt løg i jorden, deler sig – og året efter kommer flere blomster. Sådan gentages processen hvert år. Og inden længe, så har man store klynker med vintergækker rundt i haven.
Vintergækker spreder sig også flittigt ved frø, så det er endnu en mulighed til formering af vintergækker – og kan forklare, hvorfor man kan opleve at der pludselig dukker vintergækker op steder i haven, hvor man endnu ikke har lagt vintergækker.
Vil man speede processen op med spredning af vintergækker, så er deling af vintergækker en rigtig god måde til formering af vintergæk løg. Derved får løgene nemlig mere plads, som gør at der sættes endnu flere sideløg – som er den nemmeste måde til formering af vintergæk løg.
Det hele sker automatiks nede i jorden. Eneste man skal gøre er at kigge på blomsterne – nyde blomsterne, når de blomstrer og straks blomstringe er ovre, så er det tid til at grave løgene op og begynde deling af vintergækker.
Hvornår sætter man løg til vintergækker?
Normalt vil det være i slutningen af marts eller start april, at vintergækker er afblomstret – og dermed tid til deling af vintergækker.
Modsat tulipanløg, som skal tørres og gemmes til efteråret, så er det omvendt med vintergækker. Få endelig sat løgene igen med det samme. Des kortere tid, hvor vintergækker er oppe af jorden, des bedre.
Så til spørgsmålet “hvornår sætter man løg til vintergækker”, så er det ganske enkelt. Man sætter ikke løg, men man sætter løgplanter i slutningen af marts eller april – altså vintergæk løg, som fortsat har grønne blade.
Vintergæk formering
Metoden vi har brugt til formering af vintergæk løg er at vi graver en klynge med vintergækker op, deler i 3-4 portioner. En portion sættes samme sted, hvor vi har gravet op. Dermed har vi 2-3 portioner med vintergækker, som kan plantes nyt sted.
Vi forsøger at dele vintergækker hvert år. Nogle år glipper det dog. Det er også helt fint at springe et år over indimellem, så har man større klynker at dele næste år.
Hvordan deler man vintergækker?
Deling af vintergækker er virkelig nemt. Som sagt graver vi blot en klynke med vintergækker op – bundt vintergækker om man vil – også ryster vi løgene fra hinanden.
Imens bladene endnu er grønne, så sidder bladene ganske godt på løgene – og det er derfor nemt at gøre, ved blot at hive bladene fra hinanden. Så følger løgene med.
Dernæst plantes løgene på ny, med det samme.
Vi planter i små klynker – altså vi planter bundter af vintergækker i samme hul.
Alternativt kan man vælge at dele vintergækker i individuelle løg, som sætte én og én. Derved går der længere tid førend man igen skal grave op.
Effektiv metode til formering af vintergæk løg
Vi foretrækker dog vores metode, da vi synes det ser flottest ud i haven med denne metode til formering af vintergæk løg. Vi får nemlig allerede næste år en god gruppe af vintergækker, som blomstre side om side. Og ved at sætte grupperne af vintergækker tæt sammen, så får vi hurtigt et helt tæppe af vintergækker. Præcis, som vi ønsker.
Læs om vintergækker i haven her
Har man ikke vintergækker i haven, så kan jeg anbefale at tale med en nabo, ven eller familiemedlem. Har man først vintergækker i haven, så er formering ganske nemt – og man kan sagtens undvære et lille bundt.
Alternativ til vintergækker, er påskeliljer. Både vintergækker og påskeliljer kommer flittig igen år efter år – modsat tulipaner, som kan være sværere at have i haven.
Påskeliljer kan desuden købes i store mængder i efteråret, og lægges i haven i efteråret. Nå ja… man kan også vælge begge, da påskeliljer fint tager over for vintergækker.
Vi lagde flere tusind påskeliljer i vores frugthave for år tilbage. Noget så smukt her i foråret.
Læs om påskeliljer i græsplænen her
Vi har da også påskeliljer til at tage over for vintergækker langs hækken. Sidenhen følger tulipaner og endelig sluttes forårsløg sæsonen af med prydløg, før sommerblomster tager over og blomstrer langs hækken. Derved har vi et flot blomsterflor langs hækken, det meste af sæsonen.