page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Vintergækker i haven

Elsker vintergækker. De er de tidligste forårsløg i haven – og virkelig en forårsbebuder. Med deling af vintergækker har vi efterhånden fået rigtig mange i haven.

Vintergækker i haven

Hidtil har vi kun de helt almindelige vintergækker – den klassiske vintergække, om man vil. Martin og jeg har dog allerede planer om at udvide vores sortiment. Vintergækker er jo ikke bare den lille hvide blomst, som pynter så fint i haven i det allertidligste forår – for ikke bare at sige slutningen af vinteren.

Vintergække er en KÆMPE stor familie af forskellige blomster. Nogle har gule aftegninger, andre har grønne, nogle er dobbelte og andre lang eller kortstilkede. Ens for dem alle er dog, at vintergække er hvid liljeblomstrende lav flerårig løgplante. Den mest almindelig vintergække i Danmark er Galanthus Nivalis

I løbet af de næste par år, så skal vi have anlagt en hvid have her på Nymølle. Bedene er allerede klargjort, hæk omkring er plantet og det næste er roser og stauder – måske også lidt buske. Senere kommer løgplanter og ville det ikke være OPLAGT at lade den hvide have give plads til en samling af forskelligen sorter af vintergækker. Det synes jeg! Martin er vist også blevet lokket med på ideen.

Jeg har allerede øje på én vintergække jeg gerne vil have “Galanthus plicatus“. Det er en af de største vintergækker. Normalt bliver en vintergække 10-20 cm høj, men “Galanthus plicatus” bliver 30-35 cm høj.

Deling af vintergække

Nå! Nok om fremtidsdrømmene – trods de er en vigtig del af havearbejde. Dette blogindlæg skulle handle om formering af vintergække, så man kan få MANGE vintergække i haven.

Vi startede for nogle år siden. Startede med en ret begrænset mængde – og hvert år, når vintergækkerne har afblomstret, så har vi gravet vores vintergækker op og delt løgene. Plantet igen med god afstand. Resultatet er at vi nu har en 25 meter lang bramme af de skønne hvide blomster, langt vores hæk.

Læs om deling af vintergække her

Deling af vintergække skal ske her i løbet af marts måned, når blomsterne er afblomstret. Endnu står de mange vintergække dog så fint langs hækken. Utroligt at tænke på at om 1 måneds tid, så er hele stykket her dækket af massevis af tulipaner. Det bliver så flot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *