Tryk "Enter" for at gå til indhold

Guide til deling af Dahlia knolde

I denne guide viser jeg trin for trin om at dele dahlia knolde, så hver del får en spire og kan blive til en ny plante. Se videoen og lær den enkle metode.

Dele dahlia knolde – trin for trin guide med video

Jeg har efterhånden skrevet en del om dahlia her på bloggen. Også om at dele dahlia knolde. Alligevel vender spørgsmålet tilbage hvert eneste forår.

Vi elsker dahliaer her på Nymølle. Efterhånden har vi ret mange. De fleste står i krukker, fordi dahliaer er fantastiske til at flytte rundt med og pynte op med på terrassen, ved hoveddøren og i gårdspladsen. Men vi har også flere rundt omkring i havens bede. Når der opstår huller i haven efter forårsblomster eller tidlige sommerblomster er afblomstret, er dahliaer helt geniale til at fylde ud.

Faktisk elsker vi dahliaer så meget, at vi hvert år gør en stor indsats for at få dem til at blomstre tidligere. Derfor begynder vi allerede i januar at vække dahlia knolde til live – mere om det senere

Nu er det imidlertid tid til endnu en klassiker i dahlia-sæsonen: at dele dahlia knolde.

Derfor har jeg lavet en kort video, hvor jeg viser præcis hvordan jeg selv gør, når jeg deler dahlia knolde.

Så kig med, hvis du også elsker dahliaer – og vil have en enkel guide til at dele dahlia knolde.

Video: guide til at dele dahlia knolde

I videoen viser jeg, hvordan jeg finder spirerne, tuberne, og hvordan deler dahlia knolde, så hver del stadig kan blive til en ny plante.

Se hvordan jeg deler dahlia knolde, så hver del får en knold og et øje

Sådan deler du dahlia knolde

Når du skal dele dahlia knolde, er princippet enkelt. Hver ny plante skal have både en knold og en spire. Først finder du spirerne på knoldklumpen. Derefter deler du knolden med en skarp kniv eller saks, så hver del får mindst én spire og én knold. Derefter kan de plantes i potter eller direkte i jorden.

Kort sagt:

  1. Find spirerne på knolden
  2. Del knolden med en kniv eller saks
  3. Sørg for at hver del har en spire og en knold
  4. Plant knoldene igen
guide til at dele dahlia knolde

Derfor er det en god idé at dele dahlia knolde

Når dahlia får lov til at vokse et par år, udvikler de store knoldklumper.

Hvis man planter hele klumpen igen, får planten ofte mange skud, som står meget tæt. Når man deler dahlia knolde, får hver plante i stedet bedre plads til at udvikle sig.

Fordelene ved at dele dahlia knolde er blandt andet:

  • stærkere planter
  • bedre blomstring
  • flere planter i haven

Væk dahlia knolde før du deler dem

Inden jeg går i gang med at dele dahlia knolde, vækker jeg dem først. Det gør jeg primært for at få tidligere blomstring. Vi har efterhånden mange dahliaer, som vi passer henover vinteren, så jo tidligere de kommer i gang, jo længere kan vi nyde dem i haven og i krukkerne.

Når knoldene vækkes tidligt, får vi også langt kraftigere planter klar til udplantning. Samtidig mindsker vi risikoen for, at knolde går til i vinteropbevaringen, fordi de hurtigere kommer i gang med at vokse igen.

Jeg begynder typisk allerede i januar med at vække dahlia knolde. Du kan læse hele min guide til at vække dahlia knolde her

Og jeg har også delt lidt fra processen på Instagram fra jeg begynde i januar i år. Se post her

Når knoldene først er begyndt at skyde, bliver det nemlig meget lettere at se spirerne – og så er det langt nemmere at dele dahlia knolde korrekt.

guide til at dele dahlia knolde

Det vigtigste når du deler dahlia knolde

Når du deler dahlia knolde, er der én ting der er helt afgørende.

Hver ny plante skal have:

  • en spire (eller et øje)
  • en tube (eller en knold)

Begge dele skal være til stede.

En knold uden spire bliver ikke til en plante.
Og en spire uden knold har ikke energi til at vokse.

Derfor er det vigtigt altid at sikre sig, at hver del har både spire og knold, når man deler dahlia knolde.

Sådan deler jeg dahlia knolde

Når jeg skal dele dahlia knolde, gør jeg det ret enkelt.

Først banker jeg jorden lidt af knolden, så jeg kan se strukturen bedre. Derefter finder jeg spirerne og vurderer, hvor knolden naturligt kan deles.

Jeg bruger typisk en saks eller en skarp kniv.

Nogle gange kan man dele en knoldklump i to. Andre gange kan man få tre eller fire planter ud af den samme klump.

Så længe hver del har både en spire og en knold, kan den udvikle sig til en ny plante.

Kan man dele dahlia knolde for meget?

Kort sagt: nej, det kan man faktisk næsten ikke – så længe hver del stadig har én knold (tuber) og ét øje.

Det er i virkeligheden ofte bedre at dele dahlia knolde ret langt ned. Mange lader flere knolde sidde sammen, men det giver typisk bare en kraftig klump med mange skud, som konkurrerer med hinanden.

Når man i stedet deler dahlia knolde, så hver del kun har én knold og ét øje, får man ofte en mere balanceret plante. Den bruger energien på færre skud og udvikler sig mere jævnt.

Derfor kan det faktisk være en fordel at være lidt modig, når man deler. Har hver del en knold og et øje, er der i princippet en ny plante klar.

Det vigtigste er altså ikke hvor mange knolde du skærer af – men at hver del stadig har et øje og en knold. Så kan den vokse videre og blive til en ny dahlia-plante.

Plantning efter du har delt dahlia knolde

Når jeg har delt mine dahlia knolde, planter jeg dem i potter, så de kan vokse videre. Potterne kommer jeg i plastkasser, som fungerer som mini-drivhus. Kasserne kommer i kælderen, uden lys blot varme. Det er super indtil fremspiring. Når der er spirer flyttes kasserne i drivhuset og fungerer fortsat som ekstra beskyttelse – to drivhuse om planterne 🙂

Forspiring af dahlia knolde

Kasserne holder desuden på fugten, såvel gør opbevaring nemt. Stabler dem blot. Det er først, når der rigtigt er vækst – engang i april, hvor vejret formentlig er fint nok til at kasserne kan rykke i haven. Hvor jeg dog tager dem ind, ved tegn på kolde nætter.

Når temperaturen bliver stabil slut april, så planter jeg i krukker og senere ud i haven. Til den tid har jeg nogle ganske fine kraftige planter – se blot fotoet nedenfor, sådan så planterne ud sidste år 20 april… da de blev plantet i krukker i haven.

forspiring dahlia knolde forkultivering tidlige plantning

Hvis du vil læse mere om processen, kan du også se min tidligere guide til deling af dahlia knolde 

Video transcript: sådan deler jeg dahlia knolde

Her viser jeg, hvordan jeg deler en dahlia-knold.

Jeg har en knold her, som jeg lige har banket lidt fri for jord. Jeg lader faktisk jorden sidde på knoldene hen over vinteren. Det fungerer bedst for mig. Jeg pakker dem i aviser og gemmer dem frostfrit.

Når man skal dele dahlia knolde, er der mange små rødder omkring knolden. Dem skal man faktisk ikke tænke så meget på.

Det vigtigste er spirerne – eller øjnene – og selve knolden.

For at en dahlia kan blive til en ny plante, skal der altid være en spire og en knold.

Som knolden er her, kunne jeg godt lægge den direkte i jorden. Den skal nok blomstre. Men når der er mange spirer samlet, kommer planten til at stå meget tæt. Derfor deler man dahlia knolde.

Det handler ikke kun om at få flere planter – selvom det selvfølgelig også er en bonus. Det handler også om at give planterne bedre plads.

Fordelen ved at have vækket knoldene tidligt er, at spirerne er tydelige. Så kan man se præcis hvor knolden kan deles.

Jeg bruger typisk en saks eller en kniv. Det fungerer bedst for mig.

Her har jeg delt knolden én gang. Man kunne faktisk dele den endnu mere, så man får flere planter ud af den.

Nogle gange går det fint. Andre gange går det ikke helt så godt. Sådan er det.

Her klipper jeg faktisk en knold over for at komme ind til spiren. Det kan virke lidt voldsomt, men det fungerer fint.

Nu har den ene del en knold og en spire.

Og den anden del har også en knold og en spire.

Så nu har jeg i princippet to nye planter.

Begge dele har gode spirer og kraftige knolde.

Nu skal de bare i jord, og så kan de vokse videre til nye dahlia-planter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *