Tryk "Enter" for at gå til indhold

Er græsset grønnere hos naboen? Sådan får jeg en grøn græsplæne

En grøn græsplæne handler først og fremmest om gødning af græsplæne.
Får græsset ikke den rette næring, bliver det hurtigt gult og trist.
Her deler jeg vores simple tilgang til gødning af græsplæne og hvordan vi får en tæt og grøn plæne.

Græs skal være grønt – ellers giver det ikke mening

Græs skal være grønt. Ellers giver det ærligt talt ikke ret meget mening at have græs i haven.

Jeg er egentlig ikke den store græs-type. Var det op til mig, havde vi lavet hele haven om til staudebed. Men sådan er det ikke. Rune vil gerne have græs. Og det giver også mening – især når Ingrid løber rundt og leger.

Så vi har græs.
Faktisk en del.

Lige nu har vi omkring 900 kvadratmeter græsplæne. Noget af det er baghave, hvor man mest går igennem. Men vi har også en stor plæne omkring havedammen, hvor der er gynger og plads til leg.

Så hvis vi skal have græs, så skal det også være pænt.
Og vigtigst af alt: det skal være grønt.

Nå ja! Også har vi en pæn sjat hektar med græs. Og selvom det er græs til græsning – altså græs til dyrene – og vi derfor ikke klipper græsset, så har vi fortsat STORT fokus på grønt og sundt græs. Så selvom jeg ikke er fan af græs, så har jeg efterhånden ganske stor erfaring med græs – ikke mindst at sikre grønt græs. For når jeg skal have græs i haven, så skal det være grønt græs.

Skal det bare være vildt?

Ja! Ved godt at vild have er blevet moderne. Hvor man bare lader græsset gro. Men ærligt, du læser næppe med på blogindlægget her – hvis du ikke har samme holdning som mig, at græsplæne skal være grøn… og fri for mos, ukrudt og alt muligt andet fniller-fnaller.

Nu har vi så meget plads, at vi trods ganske meget veltrimmet græsplæne også har plads til vild have. Eller rettere sagt en blomstereng. Og kan kun anbefale at lade et stykke af haven vokse vildt – eller måske ikke bare lade vokse vild, men netop dyrke og skabe plads til de vilde blomster. Lad mig i den forbindelse tilføje, at tror du det er nemmere – så tag min erfaring, en flot grøn græsplæne er 100 gange nemmere end en blomstereng. Der er ganske meget arbejde i en blomstereng, for at sikre at de vilde blomster trives.

Læs om vores anlæg af vild blomstereng her

Hvorfor er din græsplæne ikke grøn?

De fleste gør det alt for kompliceret. Måske lært på vej af gammeldags tankegang i forhold til at få en pæn grøn græsplæne. Har selv været der. Da jeg startede ud med pleje af græsplænen, så var jeg tilbage i “hvad min far gjorde” – og han har egentlig bare gjort, “hvad bedstefar gjorde”.

Jeg husker, hvordan plænen fik kalk i foråret. Og fik en tur med vandekanden med en speciel vander til græsplænen – det var vist jernvitrol, som plænen fik. Sådan gjorde man dengang. Jernvitrol bruger man ikke idag, det er ulovligt i Danmark.

Men stadigvæk går tankerne til de – præcis samme ting – som man gjorde førhen. De fleste tænker kalk, efterså og rivning for mos, når der skal fokus på plænepleje. Måske kombineret med lidt gødning af ens græsplæne. Skal det være ekstra kraftigt og effektivt, så begynder de fleste at undersøge vertikalskæring, rulning og luftning af plænen.

Sandheden er dog at i langt de fleste tilfælde er problemet meget mere simpelt:

Græsplænen mangler næring

I langt de fleste tilfælde skyldes en kedelig plæne manglende gødning af græsplæne.

Hvis din græsplæne er gul, tynd, ujævn eller bare er kedeligt at se på – eller måske fyldt med mælkebøtter, ukrudt eller alt muligt andet end græs..

… så handler det næsten altid om det samme. Den får ikke det, den skal bruge for at vokse.

Og en smule gødning til græsplænen i maj, som man gjorde det førhen. Det er altså bare slet ikke nok, hvis plænen skal være flot grøn.

Gødning af græsplæne er det eneste der for alvor virker

Vil du have en grøn græsplæne, handler det først og fremmest om gødning af græsplæne.

  • Ikke kalk.
  • Ikke maskiner.
  • Ikke avancerede metoder.

Og det kræver hverken hårdt arbejde med rivning af plænen, topdressing af græsplænen eller timer bagved en plænelufter, vertikalskærer eller lignende weekend-ødelæggende-monstrer.

Det handler om gødning. Ganske enkelt.

Det er det, der giver farve, vækst og tæthed.

Korrekt gødning af græsplæne er det, der gør forskellen på en gul og en dybgrøn plæne.

Alt det andet kan være fint som supplement, hvis man gider. Men uden gødning sker der ikke noget.

Og…

Korrekt gødning styrker desuden græsset, så græsset kan nedkæmpe og kvæle ukrudt. Dertil gælder også at mos ikke trives i en næringsrig jord. Dermed sagt at godt gødet græsplæne, bekæmper mos.

En grøn græsplæne handler i praksis om to ting:
gødning og løbende klipning.

Hvornår skal man gøde græsplænen? Start med gødning af græsplæne nu

Det vigtigste er ikke bare hvad du gør – men hvornår du gør det.

Og her er mange for sent på den til at komme igang med gødning af deres græsplæne.

Vi starter ikke om 14 dage.
Vi starter ikke “når vejret bliver bedre”.

Vi starter nu.

Datoen er i skrivendestunde 18 marts. Og det er et virkelig perfekt tidspunkt at komme igang med gødning af græsplænen allerede her i midten af marts.

Når vækstsæsonen begynder, skal græsset nemlig have næring med det samme. Ellers halter det bagefter fra start. Og resultat er at mælkebøtter og mos, som mere eller mindre har vokset hele vinteren – imens græsset har været i dvale – får et alt for stort forspring.

Det er svært at indhente senere. Og manglen på gødning i foråret ses tydeligt, allerede når vi kommer til april – hvor græsplænen fortsat vil være gul, hvis der ikke er tilført gødning i april. Mest af alt ses det i maj, når mælkebøtter springer ud. Har plænen gået godt med gødning i marts og april, så er græsplænen i virkelig god vækst i maj – og har i løbet af april nedkæmpet det meste ukrudt.

Manglen på gødning i marts og april, ses altså i maj, ved at græsplænen er mere gul af mælkebøtter – end grøn af græs.

Så hvis du sidder og tænker, at du lige venter lidt…
så lad være.

Vores anbefaling af bedste gødning til græsplæne

Reklame: Vi er ikke betalt for at anbefale, men vi er oprigtigt glade for disse produkter og deler vores erfaring.

Sidste år testede vi gødning til vores græsplæne fra DM greenkeeping. Vi havde fået mange reklamer fra dem på nettet. Og det lød fantastisk, så vi gav det et forsøg.

Hjulpet godt på vej af, at vores daværende gødning ikke helt var optimalt. Vi gødede godt, og græsset voksede og vi havde meget lidt ukrudt. Vi oplevede dog at plænen hurtigt blev gul, når sommervejret kom og manglen på vand opstår. Og ved længere tørke, så var græsset brunt.

Kort sagt. Vi havde med gamle gødning, en flot græsplæne i foråret. Fra sommer og indtil sensommer var græsset ofte gult og vissent. Og i denne periode spirede ukrudt frem, som “pyntede” henover efteråret, hvor græsset langsomt blev grønt igen.

DM greenkeeping ændrede alt det. Det lover de også, men indrømmet vi var skeptiske. Vi gik jo ikke fra IKKE at gøde, til at gøde. Vi gik fra at gøre alt det rigtige, til blot at skifte gødning.

Nedenfor ses to foto, fra samme hjørne i haven. Ikke helt samme vinkel, men bøghæk og ligusterhæk ses i baggrundet. Ene foto er taget 20 marts 2025. Det andet er taget – CHOK – 21 april 2025. Der er altså blot en måned imellem de to fotos. Og det er efter blot første gødning med DM greenkeeping.

Grønt græs er bare sjovere – og flottere

Det der overraskede mig mest var ikke bare, at græsset blev grønnere.
Det var hvor ensartet og tæt det blev.

Den helt store forandring var dog at græsset forblev grønt hele sommeren. DM greenkeeping styrker virkelig græsset, så det bedre klarer tørkeperioder. Vi havde pludselig ikke bare en grøn græsplæne i foråret, men også hele sommeren. Og nærmest intet ukrudt henover efteråret.

I år er græsplænen nærmest ukrudtsfri, når vi nu starter sæsonen. Det er noget af en forandring for, hvad vi har været vant til. Og tegner jo bare til at blive endnu en fantastisk sæson med DM greenkeeping, som vores hjælp til gødning af vores græsplæne.

Vi kørte en fast rutine hen over sæsonen. Ikke noget avanceret. Bare konsekvent.

Og resultatet var ret tydeligt.

Så i år gør vi præcis det samme.
Starter tidligt. Holder rytmen. Og lader gødningen gøre arbejdet.

Se lige noget flot grønt græs, på ovenstående fotos. Det først er fra 15 juli. Det andet er fra 15 august. Vi har aldrig tidligere haft så flot grøn en græsplæne, henover sommeren. Og hvor var det virkelig bare fantastisk.

Sådan en lækker grøn græsplæne lægger virkelig an til leg. Ingrid legede med dukker på et tæppe, så meget den sommer. Og med bare tæer løb hun rundt i græsset. Virkelig en skærende kontrast til vores græs tidligere somre, hvor græsset bliver så tørt at det stikker.

Vores simple rutine for gødning af græsplæne

Vi gør det så simpelt som muligt.

Ingen avancerede planer.
Ingen komplicerede systemer.

Bare start i tide, gød løbende og gød grundig. Det er faktisk det.

Lidt mere konkret, så gøder vi i marts og april med Cold Master – en special forårs gødning til græsplæne fra DM greenkeeping. Det geniale ved Cold Master er at den fungerer ved temperaturer ned til 8 grader, som det ofte er her i foråret.

I maj og juni gødes med Micro Master, som virkelig giver næring og styrke til plænen.

Vi gøder med 15 kilo pr 500 kvadratmeter. Og det er ganske vigtigt at overholde, for at plænen får nok. Og ja, det er ganske meget – virkelig lidt voldsomt at fordele på plænen, men det virker!

Vi har rigtig gode erfaringer med gødning efter denne plan. Vil dog lige tilføje at DM greenkeeping anbefaler gødning hver 6-8 uge, for at undgå græsset overgødes og svides. Vi er selvfølgelig opmærksomme på at holde øje med græsset. Og er det varmt og tørt i april, så springer vi cold master anden omgang over.

Vil man give plænen ekstra næring henover efteråret og vinteren, så kan jeg anbefale at gøde igen i september. Det er ikke nødvendigt, men hjælper til at plænen står flot indtil januar. Fra januar, så begynder plænen at se gul og trist ud. Det er svært at undgå, men når ukrudt bare holder sig på afstand… så er det hurtigt fikset med gødning i marts.

Gødning af græsplæne og robotplæneklipper – den nemme løsning

For os handler det ikke kun om resultatet. Det skal også være nemt.

Gødningen tager ikke lang tid. Når først man har styr på gødning af græsplæne, er det hurtigt klaret.

Og resten? Det klarer robotplæneklipperen.

Den kører løbende og holder græsset nede hele tiden. Det betyder, at vi ikke skal bruge tid på at slå græs. Men det giver faktisk også en bedre plæne.

En robotplæneklipper klipper tilfældigt. Den kører ikke i faste baner.
Det betyder:

  • ingen spor i plænen
  • mere ensartet vækst
  • tættere græs

Den vejer også meget mindre end en almindelig plæneklipper. Det giver mindre tryk på jorden. Og det er vigtigt, for hård jord hæmmer væksten.

Derudover bliver det afklippede græs liggende som små fine rester. Det fungerer næsten som en naturlig gødning og hjælper med at holde fugten i jorden.

Så vores setup er ret simpelt:

  • Gødning → giver vækst og farve (og en sund plæne holder ukrudt væk)
  • Robotplæneklipper → holder plænen tæt og pæn

Vil man gøre det endnu nemmere, så tilbyder DM Greenkeeping faktisk også at stå for gødning af græsplæne. Vi gør det selv. Men det er en fin løsning, hvis man bare vil have resultatet uden selv at bruge tiden.

Hvad med vertikalskæring og luftning?

Det er ikke fordi, det er forkert.

Men det er heller ikke det, der gør forskellen.

Hvis du gøder korrekt, vil du i mange tilfælde opleve, at behovet for både vertikalskæring og luftning bliver meget mindre.

Det kan være fint som supplement.
Men det er ikke der, du skal starte.

Start med gødning af græsplæne.

Og samme med topdressing af græsplænen. Det er ikke der forskellen ligger for græsset, men topdressing kan være fint til at sikre en pæn og jævn græsplæne.

Konklusion – på pleje af græsplæne

En grøn græsplæne handler ikke om avancerede løsninger.

Det handler om:

  • at starte i tide
  • at give græsset næring
  • at holde det ved lige

Holder du en fast rutine med gødning af græsplæne, vil du opleve markant bedre resultat.

Og gerne gøre det nemt for sig selv undervejs. Vi har valgt gødning fra DM greenkeeping, som har vores største anbefaling. Vi er enormt glade for deres produkter. Nu starter sæsonen igen, og det er virkelig en fornøjelse at opleve, at plænen har det langt bedre i år – end tidligere år – og det trods en virkelig hård vinter. Så vi er enormt optimistiske for årets grønne plæne.

Vi har valgt en løsning, hvor vi bruger gødning og robotplæneklipper. Det fungerer. Og det passer ind i vores hverdag.

Og når Ingrid løber rundt på en tæt, grøn plæne…
så giver det hele lidt mere mening.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *