Tryk "Enter" for at gå til indhold

Forårsstemning

Forårsløg er godt på vej opad jorden – Det samme med alle de mange forårsløg i krukker. Idag er eftermiddagen brugt på udplantning af primula i krukker, som kan pynte i haven…

Forårsblomster i krukker

Når det kommer til forårsblomster i krukker, så er det udentvivl mest forårsløg vi har i krukker. Eller rettere sagt, som Martin har i krukker. Det er vist mest Martin, som går op i det med at plante krukker til. Personligt nyder jeg blot blomstringen.

Når det kommer til forårsløg i krukker, så er det absolut flest tulipaner der lægges i krukker. Martin er tosset med tulipanløg. Læs om tulipaner i krukker her

Fortiden nyder jeg de mange forårsløg, som er ved at spire frem i krukkerne. Har fornøjelsen af at kigge på de mange – temmelig mange – krukker med forårsløg, når jeg fodrer vores kaniner og ellers er i stalden.

Når det kommer til forårsblomster, så er jeg dog også meget glad for primula. For mig er primula en af de skønne forårsblomster – og tilmed en forårsblomst, som klarer sig rigtig godt i krukker.

dyrkning primula forspiring kodriver

Vinteren igennem har vi haft stiklinger af primula til at overvintre i stalden. Planterne ser godt nok lidt sørgelig ud nu og her, men når hver plante lige er blevet nusset og soigneret lidt. Altså de visne blade er klippet væk, så har planterne det rigtig godt.

Udplantning af primula i krukker

På traditionelvis, så er det tid til udplantning af primula til 15 marts. Plejer at plante mine primula i potter hvert år d. 14, 15 eller 16 marts. Det plejer at passe rigtig fint med at planterne kan tåle vejret.

Primula tåler fint lidt nattefrost. Primula klarer også helt fint en omgang sne, hvis vi skulle få det senere i marts – eller april.

Normalt er primula da også en fuldt hårdfør plante i haven. Primula i krukker er dog noget mere udsatte for vind og vejr – og stiklinger af primula er heller ikke så modstandsdygtige for hård frost. Derfor tager vi planterne indenfor, henover vinteren. Og det giver bare bedst mening at overvintre stiklinger. Primula vokser nemlig vældig stærkt i foråret – og trods krukkerne ser ldit sparsomt plantet til nu, så går der ikke længe førend krukken er helt dækket af blomster.

Læs om stiklinger af primula her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *