Tryk "Enter" for at gå til indhold

Fantastisk stor succes med stiklinger i år

Endelig kom der regn! Det trænger haven til. Jeg bruger regnvejret til at prikle mine stiklinger om – og sikke en succes med stiklinger i år. WAUW! Jeg har virkelig knækket koden til stiklingeformering.

Stiklingeformering

Jeg har egentlig ikke haft den største succes med stiklinger – altså tidligere år. Misforstår mig ikke. Jeg har produceret temmelig mange stiklinger, som er blevet til nye gratis planter til haven. Så det er ikke fordi jeg ikke har fået lavet stiklinger. Jeg har bare altid taget ENORMT mange stiklinger, hvor succesraten har været 10-20%.

Når jeg f.eks. har lavet stiklinger af pelargonier, så har jeg normalvis taget 12-16 stiklinger. Og fået 2-4 nye planter. Det er godt nok ikke ret meget.

Mange får ellers det at tage stiklinger til at lyde noget så nemt. Jeg har også læst mig til, at rigtig mange bruger væksthormon til stiklingeformering. Det har jeg nu aldrig gjort. Jeg har dog prøvet meget forskelligt.

Jeg har både prøvet at få stiklinger til at slå rod i et glas vand. Jeg har prøvet forskellige mærker af så-og priklejord, ligesom jeg har forsøgt mig med grit (altså sten, som holder på vandet) og perlite. Jeg kan egentlig ikke sige at noget har været bedre end andet.

Nå ja! Og jeg har både forsøgt at tage stiklinger i efteråret, såvel i foråret – hvor der normalt er meget fokus på at tage stiklinger i diverse magasiner.

Min mistanke er, at det handler om at der ikke er andet at skrive om. Jeg har i hvert fald skiftet til at tage stiklinger i løbet af sommeren – og det virker FANTASTISK!

For mig giver det egentlig også mere mening at tage stiklinger i løbet af sommeren – altså i løbet af juni og juli måned. Det er jo på denne årstid, at de fleste planter virkelig er i vækst. Såvel har sat massevis af nye skud.

Succes med stiklinger

Mit første råd til at få succes med stiklingeformering er altså at tage stiklinger, når planten er i god vækst.

Glemt alt om at lave stiklinger af afklippet fra planter – altså når planter klippes tilbage, for at forynge planter. Tag stiklinger, når planten ER i rigtig god vækst. For de fleste planter er det i løbet af juni og jul.

Og sørg for at tage stiklinger, førend planten har sat knopper til blomst. Det er det absolut bedste tidspunkt til at tage stiklinger, hvis jeg skal anbefale.

Endnu et godt råd til at få succes med stiklinger er at forspire i en god så- og priklejord. Efter min erfaring er det vigtigt at vælge en så- og priklejord med massevis af sten, så jorden ikke bliver kompakt. Jeg bruger pindstrup. Det er efter min mening – og erfaring – den absolut bedste så- og priklejord på markedet.

Må hellere sige, at jeg ikker er betalt eller bedt om at anbefale Pindstup. Må også hellere sige, at jeg – naturligvis – ikke har prøvet alle mærker på markedet. Jeg har dog prøvet temmelig mange forskellige. Lige fra dyrere, til det helt billige fra supermarkeder og byggemarkeder. Pindstrup så-og priklejord er KLART den bedste, som jeg har brugt. Den er både lækker løs, fin i strukturen og har en lækker luftig struktur. Den er desuden økologisk, som jo også er et plus.

Trejde punkt for succes med stiklinger er varme, såvel fugt. Igen kommer årstiden til stor gavn – altså at tage stiklinger i juni og juli, hvor det oftest er dejlig varmt. Sommervarmen er dog ikke nok, der skal mere til. Et mini plastik drivhus, en plastkasse eller bare en plastikpose henover en potte kan gøre det. Selv har jeg fået et fint lille vægdrivhus til stiklinger. Det fungerer SUPER godt!

Væksthus stiklinger stikling drivhus

Det er et mobilt vægdrivhus, så jeg kan tage det ind til vinter – hvor jeg også kan bruge det til opbevaring af frostfølsomme planter. Jeg tænker især at alle mine pelargonier skal overvintres i drivhuset her.

Med en fordrøver kan jeg sørge for en høj luftfugtighed, som virkelig har gjort mirakler i min stiklingeformering.

Prikling af stiklinger

Min succes med stiklinger har faktisk været helt overvældende i år. Ud af 12 stiklinger af pelargonier, så har jeg nu 12 nye planter. Ud af 24 stiklinger af krysantemum, så har jeg 23 planter. Og ud af 40 stiklinger af hortensia, så har jeg 38 planter.

Når succesraten er SÅ stor, så er det straks noget sjovere at lave stiklinger.

Det er kun en lille måned siden at jeg tog stiklinger af krysantemum, pelargonier og hortensia. Og se lige nogle rødder – foto til venstre er en stiklinger med rødder (Foto til venstre viser den ene stikling, som ikke slog rødder)

Flere af stiklinger er allerede så godt i vækst, at der er nye skud på stiklinger. Det er helt vildt. Jeg har aldrig oplevet at have sådan en succes med stiklinger. Jeg er helt begejstret, bare af at gentage oplevelsen her på skrift. SKØNT! Føler virkelig, at jeg har knækket koden til stiklingeformering.

Nu skal alle stiklinger prikles i god jord, så de får mere næring. Desuden skal pottes op i en lidt større potte, så planterne får mere plads til at rødderne kan udvikle sig. Lad dog værre at pot op i for stor potte nu og her. Start med en lidt større potte og arbejd op derfra, derved fornyes jorden også løbende – hvormed der også tilføre mere og mere næring til planterne.

succes med stiklinger stiklingeformering stikling

Succes med stiklinger af pelargonier

Nu nævnte jeg de tre punker til at få succes med stiklingeformering:

  1. Tag stiklinger, når moderplante er i god vækst. Oftest juni/juli, lige før knopper til blomster dannes.
  2. Brug god og luftig så- og priklejord
  3. Sørg for høj varme og høj luftfugtighed – et drivhus er perfekt, men en plastpose kan også gøre det.

For stiklinger af pelargonier, så vil jeg lige tilføje at punkt 3 er ekstra vigtigt at have for øje. Vil faktisk sige at stiklinger af pelargonier hellere må have lidt for meget vand, end for lidt. Pelargonier er virkelig glade for fugt, når de skal trives.

Derfor lod jeg også mine stiklinger af pelargonier være i et lille plastik drivhus – som de, der bruges i vindueskarmen til forspiring – og stille det ind i mit nye vægdrivhus. Dermed var mine pelargonie stiklinger altså pludselig i dobbelt drivhus.

forspiring stikling pelargonie væksthus

Normalt vil jeg ikke lade potter stå og soppe i vand, men det gjorde jeg med mine stiklinger af pelargonier. Jeg sikrede at der konstant var 1 cm vand i bunden af plastbakken.

På sin vis lavede jeg lidt en light version af at lade stiklinger stå i vand – hvilket mange har succes med for pelargonier til formering af stiklinger. Det har jeg dog aldrig rigtig haft. Stiklinger rådner for mig. Men denne løsning var GENIAL. Jorden var konstant våd. Og der var kontant høj luftfugtighed, så plastklokken duggede til. Tog den af hver anden eller tredje dag, for at udskifte luften hos stiklingerne.

Der er ingen tvivl om at det er denne metode til formering af stiklinger, som har fungeret allerbedst. 12 ud af 12 stiklinger er blevet til fine små planter. Ikke nok med at der er massevis af nye rødder på alle stiklinger, så er samtlige stiklinger allerede i god vækst med nye sideskud og blade.

forspiring stikling pelargonie væksthus succes med stiklinger

Man kan jo ligefrem se, hvordan det lille drivhus er ved at sprænges af bladmasse. Det er godt nok noget andet end det par få blade, som der var på stiklinger – da jeg lavede dem for en lille månedstid siden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *