Et pæonbed er en kort fornøjelse. Derfor er det nødvendigt med selskabsplanter til pæoner – også kaldet gode naboplanter til pæoner. Dermed kan anlægges et smukts bed med pæoner…
Bed med pæoner
Jeg et KÆMPE bed med pæoner langs indkørslen. Faktisk har jeg to, som symmetriske kloner af hinanden. Hvert bed er på 13 meter i længden og 2,5 meter i bredden. Og hvert bed rummer 15 pæoner Plus naturligvis en masse selskabsplanter til pæoner, som dette blog indlæg egentlig skal handle om.
Et bed kun med pæoner er sjældent en god ide. Medmindre man skal dyrke pæoner kommercielt. Det bliver i hvert fald en meget kort glæde ved det bed. Pæoner blomstrer nemlig kun i juni og juli, hvorefter et bed med pæoner vil være temmelig sørgeligt resten af året – foruden nogle ellers ganske pæne efterårsfarver.
Normalt gør jeg mig faktisk ikke rigtigt i bede specielt til én sort. Jeg foretrækker at mikse de forskellige planter, så de supplerer hinandens blomstring. Generelt synes jeg at det giver det flotteste resultat. Der er dog ingen regler uden undtagelser. Vi har f.eks. en rosenhæk, som jo egentlig blot et langt bed kun med roser. Vi har også en mamelukærme alle, et bed langs hækken forbeholdt min farfars frø af mamelukærmer. Og jeg har mit pæonbed.
Jeg elsker pæoner. Og trods der er massevis af selskabsplanter i mit pæonbed, så er fokus pæonerne.
De 15 pæoner i mit pæonbed – eller rettere sagt 30 pæoner, 15 forskellige sorter – som står i mine to store bede med pæner er nøje udvalgt. Pæoner er valgt, så jeg har sikret blomstring af pæoner fra slutningen af maj og indtil slutningen af juli er sikret blomstring.
Først og fremmest, så er mine mange pæoner valgt fordi de er nogle af mine favoritter. Mit pæonbed er altså nærmest min samling af favorit bonderoser og silkepæoner.
Pæonbedet er anlagt tilbage i april 2018. Pæonerne er skaffet hjem fra nær og fjern – en del fra udlandet – og alle er plantet som små knolde, som gør forsendelse lettere. Når der plantes knolde, så går der 2-3 år førend blomstring. Nu er tredje sommer knoldene er i jorden og det tegner til en FANTASTISK sæson for mine bonderoser og silkepæoner.
Læs om plantning af pæoner her
Bonderoser og silkepæoner
Det er en fejl at tro at pæoner er pæoner. Der er forskellige arter af pæoner. Bonderoser er f.eks. sin egen art, ligesom det gælder for silkepæoner at det er sin egen art. Dertil kommer adskillige hybrid varianter – mest kendt er nok de japanske ITOH pæoner. Nå ja! Også er der selvfølgelig også træpæoner. ITOH pæoner er faktisk en krydsning imellem træpæoner og silkepæoner.
I mit pæonbed har jeg kun bonderoser og silkepæoner – foruden en enkelt krydsning imellem de to.
Bonderoser er de første pæoner til at blomstre. Blomstringen begynder slut maj og varer knap 14 dage ind i juni.
Det plejer at passe med at blomstringen er ovre, når de første silkepæonerne begynder at blomstre midt juni. Jeg har dog en helt speciel skøn krydsningen imellem bonderoser og silkepæoner, som hedder Coral Sunset. Den blomstrer midt imellem – én uges overlap med bonderoserne og en uges overlap med de første silkepæoner.
Coral Sunset er den smukkeste koralrøde pæon, som jeg kender. Den er nærmest laksefarvet og den er noget så yndig i solen. Skumringstid kan nærmest få pæonen til at ligne den glitrer af sølv på bladene.
Blomster hovederne er desuden vældig store. Det er en kæmpe stor pæon at blomstre så tidligt – normalt blomstrer de store pæoner først senere på sæsonen, men det er også en krydsning med de tidligere bonderoser.
Støvdragerne er desuden helt fortryllende. Et kig ned i sådan en pæon er noget så smukt.
Selskabsplanter til pæoner
Nå! Det skulle ikke handle om mine mange fantastiske pæoner. Det skulle handle om gode planter at plante omkring pæoner.
Trods monokultur sjældent er en god ide – hverken for planterne eller for havens skønhed – så er pæoner lidt sin egen. Pæoner vil faktisk helst have en plads helt for sig selv, for at de skal trives optimalt. Pæonknolden må endelig aldrig skulle kæmpe om pladsen med andre planter, så vil pæoner mistrives. Dertil kommer at pæoner faktisk heller ikke bryder sig om at blive klemt på bladene.
Så ja! Pæoner er lidt af en egoist plante. Det er også netop derfor at jeg har et bed til mine favorit pæoner. Her sørger jeg for de optimale vækstforhold.
Bedet er f.eks. anlagt på en skråning – har bygget et stendige til mine pæoner – dermed sørges for at vand løber fra knoldene hurtigst muligt. Således at knoldene aldrig kommer til at soppe i vand.
De mange planter i pæonbedet er mindst ligeså nøje udvalgt, som pæonerne. Faktisk er her hovedsageligt plantet sommerblomster, som er sået fra før. Foruden nogle enkelte stauder, som er valgt fordi de vokser langsomt – vigtigst af alt, at de sætter pælerødder og ikke spreder sig.
Zoomer vi ned imellem pæonerne, så er violfrøstjerner ved at vokse frem. Violfrøstjerne spreder sig normalt meget nemt ved frø, men ikke denne sort. Det er Hewitts Double, som er steril.
Når pæonerne er færdig med blomstringen i slutningen af juli, så står massevis af violfrøsterne som en pinksky henover pæon bedet. Og fra slutningen af august gøres de selskab af massevis af stoltkavaler.
Stoltkavaler er en etårig sommerblomst. Helt perfekt naboplante til pæoner. Roden er kompakt og henover sommeren er væksten lille, først fra august – når pæonerne er færdige – så begynder væksten virkelig. Og dermed også blomstringen, som perfekt tager over for pæonerne.
I løbet af weekenden skal jeg have plantet de mange stoltkavaler, som jeg har forspiret, ud i pæonbedet.
Fingerbøl som selskabsplanter til pæoner
Det er også nu jeg forspirer fingerbøl – endnu en god selskabsplante til pæoner. Vel at mærke, hvis man sørger for at få klippet alle frøstande væk. Fingerbøl spreder sig voldsomt ved frø.
Når jeg i oktober/november hiver de afblomstrede stolt kavaler op af jorden og smider på komposten, så planter jeg massevis af forspirede fingerbøl ud i mit pæonbed. Henover vinteren står fingerbøl som et flot grønt jorddække, hvilket jeg bilder mig ind også beskytter pæonerne på en måde.
Fingerbøl blomstrer samtidigt med pæoner i juni og juli, så fingerbøl er ikke bare gode selskabsplanter til pæoner, men også en rigtig god komplementær plante. Pæoner har de runde hoveder, hvor fingerbøl har de lange spir – helt perfekt komplementær planter. Begge er desuden sådan lidt mormoragtige – på den gode måde – så matcher rigtig godt sammen.
Endeligt har jeg også lidt Floks imellem pæonerne. Floks er en rigtig fin staude at plante sammen med pæoner, da floks har en pælerod og trods floks godt kan brede sig en del, så kan floks nemt presset på plads – undertrykkes om man vil – af pæoner. Floks starter desuden blomstring i august, når pæoner tager af.
Så med fingerbøl, floks, stoltkavaler og violfrøstjerne har jeg fire super gode selskabsplanter til mine pæoner. Og et fantastisk smukt bed fra slutningen af maj indtil frosten sætter ind.
Nå ja! Og der er naturligvis sat massevis af forårsløg i pæonbedet. Fra slutningen af februar er bedet dækket af først skilla, dernæst vibeæg og til slut tulipaner. På denne måde har jeg mit pæonbed dækkes af blomstrer fra slutningen af februar og november. Det er da ganske godt gået for et pæonbed, når man tænker på at pæoner kun blomster i juni og juli.
Med den note, så vil jeg slutte mit blogindlæg. Kaffen er netop løbet igennem og jeg skal have den hældt på kaffekanden. Rigtig skøn lørdag! Jeg var tidligt oppe og en tur i haven, førend jeg skrev dette blogindlæg – og tænker at bruge resten af dagen i haven. Jeg skal have plantet stoltkavaler ud i mit pæonbed.