page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Guide til formering af roser

Jeg har snart lavet mange stiklinger af roser – eller rettere sagt, så har jeg lavet mange roser til haven ved at lave rose stiklinger i efteråret, også bare vente på vækst.

Formering af egne roser

Der kan være mange årsager til at formere roser. Måske man har en skøn rose i haven, som man gerne vil have flere af – og ikke lige kender navnet på.

Årsagen kan også bare være at man gerne vil have flere roser i haven. Og ikke ønsker at bruge de mange penge, som det koster at købe roser. Roser er trods alt ganske dyre planter

En tredje årsag kan selvfølgelig også bare være, at man er vild med at lave stiklinger.

Nå ja! Eller alle tre årsager, på en og samme tidpunkt. Sådan er forklaringen vist for mig. Kan aldrig få for mange roser. Vi vil gerne forlænge vores rosenhæk. Vores rosenhæk består af 30 roser og vi tænker at gøre rosenhækken dobbelt så lang, så skal bruge næsten 30 roser igen.

Jeg kender godt nok navnet på sorten, men 30 roser er mange roser. Derfor jeg vil lave en masse stiklinger af roser.

rosenhæk dyrkning roser formering

Nu i efteråret er det PERFEKTE tidspunkt til at tage stiklinger af roser. De fleste vil se at deres roser skyder med massevis af lange grønne grene, her i efteråret. Og det er netop disse grene, som skal bruges til at lave rose stiklinger af.

Læs om planting af rosenhæk her

Guide til at lave rose stiklinger

rose stiklinger roser stikling formering dyrkning hjemmelavet

Det giver sig selv, at der først skal klippes nogle stiklinger af roser. Dertil skal selvfølgelig bruges en sund rose – eller 30, som vi har det i vores rosenhæk. Planten bør være mindst 2 år gammel, da planten dermed sætter mange og lange skud i efteråret. Og ja, så er det egentlig blot at fatte en saks, kraftige handler også få klippes en masse stiklinger af roser.

Klip stiklinger, som er ca. 30 cm lange. Klip alle blade af og lav et skråt snit i bunden af stiklingeren – klip toppen af (og HUSK at vær opmærksom på, hvad der er top og bund – plantes med bunden nedad)

Derefter er det blot at stikke rose stiklingerne i en godt sandet jord.

Normalt har jeg brugt en lerpotte. Sat stiklingerne langs kanten af potten. Og det fungerer super fint, hvis der er tale om en håndfuld stiklinger. Men har man plads i køkkenhaven, så er det næsten endnu bedre at grave en rende – og lade stiklinger gro her. Læs om stiklinger af roser i potter her

Gevinsten ved at stikke sine rose stiklinger i jord i haven, er at man kan få placeres stiklinger skævt i jorden. Det hjælper til bedre vækst. Roser har nemlig sovende øjne langt dens grene, så ved at få stiklingerne ned på siden, så aktiveres alle de sovende øjne – som godt nok ikke bliver til knopper med blomst, når dækket af jord, men bliver til rødder.

Jeg har lavet en skrå rende til mine rose stiklinger i et højbed i køkkenhaven. Randen er ca 20 cm dub. I bunden af randen har jeg fyldt en god portion sand, da vi har en ret god lerjord. Roser vil gerne have en sandet jord at vokse i, når man tager stiklinger af roser.

Dernæst er det blot at stikke stiklinger af roser ned i sandet, så de ligger skråt i jorden. Og sluttelig fylde på med jord, så roserne stikker 7-10 cm over jorden.

rose stiklinger roser stikling formering dyrkning hjemmelavet

Nemt ikke? Og herfra er det bare at vente.

Dyrkning af roser af rose stiklinger

Det kræver tålmodighed at dyrke sine egne roser. Det er ikke til sommer at man kan nyde de første roser – ej heller begynde at plante sine stiklinger af roser ud i haven.

Faktisk skal rose stiklinger blot stå her i jorden indtil næste efterår. Samme tid næste år, så kan man kigge til roserne.

Indskyder lige: I løbet af foråret vil man opleve at roserne begynder at skyde. Nå ja! Og nogle vil ikke, dem kan man så vælge at kasseren. Blot hive op af jorden. Hav dog lige tålmodighed. Og vente med at kasser nogle stiklinger førend vi er i juli. Det tager tid at lave stiklinger af roser

Er der massevis af rødder på roserne i efteråret – næste år – så kan man vælge at grave op og potte stiklinger i en potte for sig selv, hvor den kan vokse til. Førend den plantes ud i haven til næste efterår igen.

Nogle stiklinger vil dog kun have sat sparsomt med rødder, disse er det bedre bare at lade være i jorden. Og vente endnu et år, førend de plantes ud i haven.

Dermed sagt. Fra man har klippet sine rose stiklinger i efteråret, så går der 2 år førend man kan plante ud i haven. Og først når man har plante ud i haven og rosen har haft første sommer på plantestedet, så skal man begynde at behandle rosen som sine øvrige roser – altså med årlig beskæring, gødning osv.

Stiklinger af roser kræver altså tålmodighed. Derudover kræves der ikke så meget, udover sikre vanding. Stiklingerne må ikke tørre ud, hvilket man især skal være opmærksom på henover sommeren.

Gevinsten ved ens tålmodighed er dog gratis roser til haven, som man selv har fremavlet. Og ved at tage stiklinger, så får man en præcis kopi af moderplanten. Netop også derfor det er så vigtigt kun at tage stiklinger af sunde planter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.