Tryk "Enter" for at gå til indhold

Forårsrengøring af vores havedam

Rengøring af havedam er måske så voldsomt sagt. Handler blot om at fjerne nedfaldsblade fra havedammen – for at undgå, at de ligger og rådner.

Rengøring af havedam

Har idag været en tur i havedammen. Ikke for at svømme. Ej heller for at flytte planter – eller omplante vandplanterne. Det er alt for tidligt til den salgs endnu.

Jeg har dog været igang med at fiske blande op af vores havedam. Vinteren igennem er massevis af blade faldet af træerne, som har fundet vej til vores havedam. De skal nu fiskes op med fiskenet, for at undgå at de varmere temperaturer her i marts, gør at bladene begynder at rådne – og dermed suger alt ilt i havedammen, med det resultat at vandet bliver mudret og grumset.

Vi har forresten intet filter, uv-lys eller anden af sådanne rensningsanlæg koblet til vores havedam. Det er slet ikke nødvendigt, når man blot sørger for årlig rengøring af ens havedam – ved ganske enkelt at fjerne nedfalds blade.

Nå ja! Også selvfølgelig ikke har fisk i ens havedam. Det har vi ikke, da vi netop ønsker et vandhul til glæde for insekter – især salamander, frøer og tudser.

Vores havedam er egentlig blot skabt, for at vi kan nyde vandspejlet – såvel for at tiltrække vanddyr til haven. Egentligt lidt samme koncept, som med vores frugthave vi netop er ved at forvandle til en blomstereng – til glæde for naturens insekter og bestøvere, som er hårdt presset i naturen.

Læs om forvandligt af græsplæne til blomstereng her

Vild have – og vild havedam

De seneste år er det større og større fokus på naturens insekter, som har det hårdt i naturen – da deres levesteder er pressede. Det samme gælder dog for mange af de insekter, som lever i vand. Her mangler også levesteder, hvor fisk ikke har overtaget – fisk og vandinsekter fungerer bare ikke godt sammen.

Det er desuden vældig hyggeligt med en havedam. Utroligt alt det dyreliv, som har glæde af sådan et lille vandhul – så tager jeg gerne en tur med fiskenet, for at fiske nedfaldsblade op en gang årligt. Trods det ikke ligefrem er vejr til vandpjaskeri – og virkelig heller ikke er en dejlig luft fra sådanne våde blade.

blade havesø havebassin

Affaldet ender på komposten, hvor det kan få lov at rådne videre – og forvandles til næring til køkkenhaven.

Læs om hjemmelavet kompost her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *