Tryk "Enter" for at gå til indhold

En “pause” for mamelukker

Havens mamelukker er ved at være færdige for i år. Nu skal planterne hives op – og trods det altid er lidt vemodigt, så er det også skønt at få ryddet op i haven.

Lad det – hurtigt – blive sagt…

Trods overskriften “En pause for mamelukker”, så skal vi helt sikkert have mamelukker i haven igen – og allerede næste sommer.

“Pausen” er kun den naturligt tvungne i forbindelse med vinteren.

Mamelukker skal helt sikkert være en del af haven igen næste år! Elsker denne skønne, fine og flittige plante. Kunne tilføje robuske og enormt nemme plante.

Forstår ikke, hvorfor etårige sommerblomster har så dårligt et ry. Selvfølgelig kræves der såning i foråret, såvel som fjernelse i efteråret. Derudover er etårige sommerblomster dog ganske nemme.

Bevars! Stauder kommer igen år efter år. Og vi er da bestemt også glade for stauder. Arbejdet med stauder er dog – efter vores erfaring – noget mere tidskrævende. Stauder skal klippes ned i foråret, deles hvert 2-3 år. Desuden sakl de fleste stauder bindes op og støttes henover sommeren. For ikke at tale om gødes, vandet og deadheades, for at sikre blomstring over en lang periode.

Skønnest af alt ved de etårige sommerblomster er deres fantastiske blomstring. Det gælder for alle etårige sommerblomster, de blomstrer hele sommer – og langt ud på efteråret. Gødning kræver de ikke, vand behøves sjældent og der er intet behov for deadheading. Der blomstres, blomstres og blomstres i et virvar.

Kan kun på det kraftigste anbefale dyrkning af etårige sommerblomster. Fremhæves skal især tagetes, tallerkensmækker og mamelukker. Hver og en er ubeskriveligt skønne – og succesfulde år efter år.

Guide til dyrkning af mamelukker

Nu siger kalender oktober. Det er derfor måske lidt et forkert tidspunkt at tænke på dyrkning af sommerblomster. Og dog! Det er faktisk et perfekt tidspunkt at tænke på sommerblomster. Det er netop nu, at frø skal høstes.

Høst af frø er endnu en af fordelen ved sommerblomster. Har man først fået – eller købt – lidt frø til etårige sommerblomster, så kan der år efter år høstes frø. Sommerblomster er altså virkelig en billig plante til haven. Og det bliver hurtigt til mange frø, til rigtigt mange sommerblomster.

Og høst af frø gøres nemt, når planterne er hevet opad jorden – og det er nemt at vende og dreje planterne.

Mamelukker frø

Læs om høst af mamelukker frø her

Vi har allerede høstet frø igennem de seneste uger. Det altid en god ide, at høste af flere omgange – for at være sikker på at få gode frø.

Nu høstet de sidste. Derefter kommes de afblomstere planter på komposten.

God kompost af sommerblomster

Den store mængde grøn plantevækst er perfekt til komposten. Der er virkelig masser af næring for orme, så planterne bliver hurtigt forvandlet til god kompost jord.

Det er helt spildt at køre på genbrugspladsen med sommerblomster, når de hives opad jorden i efteråret. Kom dem på komposten, så er de visnet ned til foråret – og kan bruges som jordforbedring i havens bede.

Såtid for mamelukker

De fleste sommerblomster klarer sig ganske fint ved at blive sået direkte i haven – når frosten er ovre, hvilket oftest er i maj.

Vil man fremskynde blomstring, så kan man dog med god fordel forspire indendøre. Det kan gøres i vindueskarmen fra start marts – og dermed sikres blomstring allerede fra maj.
Læs om forspiring af mamelukker her

Ved at så direkte i havens bede i maj, så blomster sommerblomster til juli – og langt ud på efteråret. For mange – især tagetes – indtil frosten sætter ind.

Sås der dirkte i havens bede i maj, så er det blot at lave en lille rille i jorden med en finger. Drysse frø og dække rillen. For et mere naturligt og vildt look, så kan frø også bare strøes løst i havens bede, hvorefter bedet rives igennem.

Pasning af mamelukker

Når det kommer til pasning, så er mamelukker nemt. Ekstremt nem.

Vandingt behøves kun, hvis det er ekstremt varmt – i flere uger. Sommeren 2018 var vanding nødvendigt. Trods en varm sommer her i 2019, så har vi ikke vandet en eneste gang. Mamelukker foretrækker faktisk en tør jord.

I forhold til gødning, så det heller ikke nødvendigt – så lad være.

Opbinding er heller ikke nødvendigt, hvis blot der sørges for at så tæt. Faktisk kan der ikke sås for tæt. Og der behøves ikke bruges tid på udtynding. Nemt ik?

Apropos opbinding og støtte. Hård regn og blæst kan vælte planterne, men det er bare et spørgsmål om at gå ud og skubbe dem op igen – så rejser de sig fint.

Kort sagt. Fra mameluk frøene er sået i haven i maj, indtil oktober, så det bare at nyde planterne.

Er jorden luget før såning. Der såes tæt, så spirer mamelukfrøene hurtigt og dækker lynhurtigt jorden – og kvæler dermed for ukrudt. Intet behov for lugning. Skulle der dukke lidt ukrudt op, så skærmer blomsterne nemt for dem. Mamelukker bliver hurtigt en hel hæk – eller busk – af blomster.

Først i oktober skal der arbejdes igen. Her skal planterne hives op.

Nemmere bliver det virkelig ikke, at få massevis af blomster i haven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *