Min farfar var meget dygtig til at dyrke mamelukker. Jeg har arvet de sidste af hans frø – og nu skal jeg forsøge at gøre farfar kunsten efter med dyrkning af mamelukker.
Dyrkning af mamelukker
Det er egenligt ikke fordi, at såning af mamelukker er særligt svært. Dyrkning af mamelukker kan sagtens gøres ved blot at strø frø i foråret, når jorden er over 10 grader.
De mameluk frø jeg har er dog efterhånden meget gamle. Min farfar døde for 2 år siden, og siden har frøene blot ligget og ventet på at jeg fik have. Derfor griber jeg såning af mamelukker lidt anderledes and, og vil forspire frøene indendøre – netop for at sikre mig, at der kommer planter. Det ville være forfærdeligt, hvis farfars frø bare går til spilde og ikke får spiret – der er helt sikkert temmelig meget affektionsværdi i disse frø, som jeg har fra min farfar.
Jeg har derfor samlet en masse mælkekartoner og juicekartoner, som jeg har skåret over. Tænker jeg kan bruge dem som plantekasser til dyrkning af mamelukker i vinduet.
Ganske nemt!
Fyldte juicekartonerne med så- og priklejord, lavede en rille til frø og dryssede lidt frø i. Sprayede jorden med vand, så jorden var let fugtigt. Satte såbakken i en pose og stillede til forspiring i et østvendt vindue.
Jeg må nok desværre forberede mig på, at mange af frøene ikke spirer – men kan jeg blot få lidt planter, så er jeg glad. Så har jeg noget at arbejde videre på.
Jeg har nemlig frøene fra min farfar, som gik bort for 2 år siden. Min farfar var meget dygtig til dyrkning af mamelukker og farfars mamelukker er meget gamle – og flere har han selv fremavlet.
Husker især en meget smuk pink blomst med hvide striber. De stod i massevis i krukker hos min farfar og farmor – håber jeg kan få disse mamelukfrø til at spire.
Har for en uge siden sået Mamelukker inde, som nu er kommet op af jorden og har de første kronblade.
Jeg er i tvivl om når de bliver lidt større, om de skal plantes om enkeltvis i en større potte inden de skal ud eller om de bare skal have lov at stå i en klynge ved om eller udplantningen.
Det er første gang jeg har sået Mamalukker, frø jeg har fået af en bekendt.
Hej Bodil 🙂
Sikke en skøn gave! Mamelukker er virkelig bare en skøn plante til haven – du kan se frem til et KÆMPE blomsterflor 🙂 Mamelukker blomstrer, blomstrer og blomstrer – virkelig en skøn plante 🙂
I forhold til omplanting, så vil jeg normalvis anbefale at du prikler de små planter ud i hver deres lille skjuler – hvilket du sagtens kan gøre to gange, før du planter ud i haven.
MEN! Nu har du først forspiret for 1 uge siden. Vil næsten anbefale at du blot planter de små planter direkte ud i haven. Risikoen for nattefrost er vist ovre. Og jordtemperaturen er allerede fint til mamelukker.
Næste år – når du sår de frø, du høster fra dine planter i år – så kan du så 30% af dine frø i start marts. Prikle dem om efter 2-3 uger til hver deres potte – hvilket du evt. kan gøre en ekstra gang. Og til maj kan du plante ud i haven – hvor du med FORDEL kan drysse de resterende 70% frø omkring planterne. Derved får du hurtigt blomster – og når de forspirede planter er afblomstret, så har frø du har sået direkte på friland lavet gode planter, som tager over. Sådan gør jeg. Og har Mamelukker fra juni og indtil frosten sætter ind 🙂
Held og lykke med det!
Hej Martin
Tak for råd og vejledning omkring behandling af mine spæde Marmelukker.
Har endnu ikke plantet dem ud, da vejrmeldingen ikke har været til det med frost om natten og nu et par gange haglbyger her hvor jeg bor.
Venter spændt på varmere vejr så de kan komme ud, men jeg passer og plejer dem godt her inde til vejret er med dem.
Venlig hilsen
Sæby Nordjylland
Velbekom 🙂 Dejligt at kunne hjælpe, trods jeg er glad for at høre at du endnu ikke har plantet ud. Planterne skulle nu nok have klaret snevejret, men de have nok fået en lidt hård start på livet i haven. Vent du til weekend med at få plantet din mamelukker ud 😀 Mon ikke, at vi kan regne med at snevejr er forbi, for nu 🙂
Rigtig skøn tirsdag til dig 🙂
Hej
Jeg har sået mamalukærme frø, men ved ikke hvordan de ser ud når de er spiret! Jeg synes de ligner døvnælder …. er det mon “ukrudt” jeg har gået og passet og vandet? De er mørkegrønne og ca 20 cm med lidt takkede blade …
Hilsen Kit
Hej Kit
Ved ikke lige, om jeg vil sige at mamelukærme ligner døvnælder, når det spirer frem.
Men altid svært at se, hvad der spirer frem – førend planterne rigtigt er vokset til.
Men bladene er da sådan lidt ru og hårede… har dog desværre ingen fremspirede, som jeg kan sende fotos af nu og her. Alle mine er godt oppe af jorden.
Jeg ville da næsten vente og se, hvad du får.
Held og lykke med det.
Vh. Martin