Når løjtnantshjerte er afblomstret, så får løjtnantshjerte gule blade. Det er ikke særligt pænt. Løsningen er at løjtnantshjerte klippes ned, lige når blomstringen slutter. Derved skyder planten igen…
Fra grøn jungle til løjtnantshjerte med gule blade
Når det kommer til stauder i foråret , så er løjtnantshjerte klart en af mine favoritter. Det er en skøn staude, som blomstrer i maj.
Jeg er specielt glad for den voldsomme vækst, som løjtnantshjerte har. I løbet af april begynder de første skud at komme op af jorden – smukt samspil med tulipaner – og når vi kommer til maj, så står løjtnantshjerte som en 1 meter høj busk. Dækker smukt for alle de mange tulipanblade, som er ved at visne ned.
De fleste forbinder måske løjtnantshjerte med en sådan lidt mormorplante. Det er det måske også, med de fine pink blomstrer – som forresten er geniale i buketter. For mig, så giver løjtnantshjerte dog også nærmest en helt jungle stemning i et bed. Jeg er virkelig glad for løjtnantshjerte, som totalt dækker et bed med massevis af grønt – grønt, som vajer i forårsvinden.
Når det er sagt! Ligeså fantastisk smuk løjtnantshjerte er i maj, så bliver løjtnantshjerte også grim i løbet f juni. Det plejer at passe rimelig godt med at omkring 1-2 uger inde i juni, så får løjtnantshjerte gule blade.
At løjtnantshjerte få gule blade handler delvis om at planten mangler vand. Juni er normalt en tør måned i Danmark. Mest af alt skyldes de gule blade, at planten er ved at visne ned. Anemoner i skoven gør det samme, efter blomstring. Samme gælder det med tulipaner. Her ser vi det bare ikke HELT så voldsomt, som når en stor staude visner ned.
Gule blade på løjtnantshjerte kan dog kun udskydes et par uger, ved at sikre vanding. Derfor vander vi ikke. Det er spild af vand. Det er uundgåeligt at løjtnantshjerte får gule blade inden vi når juli.
Løsning er at løjtnantshjerte klippes ned i juni.
Løjtnantshjerte skal klippes ned – to gange årligt
Normalt klippes stauder ned i februar – altså efter vinteren, for dermed at give plads til ny vækst i foråret.
Mange af de tidligt blomstrende stauder har dog glæde af at blive klippet ned efter blomstring.
Det gælder blandet andet ridderspore, som blomstrer i juli. Ved at klippe ned efter blomstring fås endnu en blomstring i sensommeren. Det ved de fleste vist… ?
Sådan gælder det også for løjtnantshjerte. Det pynter desuden gevaldigt på haven ved at løjtnantshjerte klippes ned efter blomstring. Derved får man fjernet alle de gule blade, og undgår at se planten visne ned i haven. Det pynter bare ikke.
Om man er heldig at få endnu en blomstring det afhænger lidt af vejret i juli – mængden af vand. Det er nu også ligemeget om løjtnantshjerte blomstrer igen. I løbet af nogle uger, så skyder planten med nye grønne skud – skud, som dækker jorden af. Anden gang løjtnantshjerte skyder, så bliver planten ikke så høj. I foråret bliver løjtnantshjerte en 1 meter høj busk. I sensommeren bliver løjtnantshjerte en 30-50 cm høj busk – eller nærmere bare bunddække – hvilket passer helt perfekt! Så giver løjtnantshjerte nemlig plads til sensommerblomsterne. Samtidigt med at planten står flot grønt – vel at mærke, hvis løjtnantshjerte klippes ned i juni.
Efter løjtnantshjerte klippes ned…
Normalt lader jeg altid mine tulipaner i haven visnes ned – helt af sig selv. Og jeg bruger egentlig aldrig tid på at fjerne de visne tulipaner. Jeg sørger istedet for at stauder hurtigt dækker bedet af og dermed skjuler de mange tulipaner, som er ved at visne ned.
Efter løjtnantshjerte klippes end, så ser det dog herrens ud. Ligner at bedet er ved at gå ud, trods det nu ikke er. Derfor går jeg bedet igennem og fjerne alle de visne tulipaner – det er HELT ok at gøre her i juni, når bladene er visnet ned.
Samtidigt får bedet en lugning. Det er nu ikke meget ukrudt vi plages af – netop fordi bedene er dækket af blomster størstedelen af året. Og det pynter da utroligt meget på bedet, at få fjernet alt de visne. Fra at bedet så helt forfærdelig trist ud efter løjtnantshjerte klippes ned, så ser bedet helt hæderligt ud efter en oprydning.
Nu bliver der lige en lille pause i blomstringen på 14 dage – såvel det helt dækkede blomster bed af grønt. Det er også okay. Dermed får sensommer blomsterne bedre plads til at vokse frem.
Sensommer blomsterne i bedet er solhat og hjortetrøst –såvel ridderspore, som får anden blomstring i sensommeren.
Sommer blomstringen i bedet er først sene pæoner og ridderspore. Her i bedene har vi kun sarah bernard pæoner, som er en skøn silkepæon, som blomstrer meget sent. Netop nu er også de enormt mange roser i bedet lige ved at springe ud – 14 dage, så kommer de første blomster.
At den pink have tager en pause i blomstringen er kun okay. Og helt bevidst planlagt. Dermed skabes nemlig fokus på stendiget, som ligger op til den pink have. Stendige står på sit smukkeste netop nu – fyldt med massevis af tidlige pæoner og fingerbøl. Det er noget så smukt.