Jeg ved, at det er kontroversielt at skrive – men det er TID til at klip roser ned. Også trods der endnu er risiko for frostvejr…
Beskæring af roser – og klip af græsplæne i frostvejr
Vi er gået igang med at klippe græsset. Det er alt for tidligt, hvis græsset skal trives – det ved vi. Pointen er dog at græsset skal gå ud.
Læs om vores anlæg af blomstereng her
Anderledes er forklaringen med at klip roser ned nu og her. Roserne skal overleve. Naturligvis! Jeg er mægtig glad for alle mine mange roser.
Der er dog efterhånden ved at udvikle sig en frostvejr forskrækkelse herhjemme. Sidste uge plantede jeg krukker til med forårsblomster – og tog mine krukker med forårsløg frem – med det resultat at jeg siden har fået et par kommentarer, om jeg ikke er modig.
Nej da! Jeg er ikke modig, fordi jeg sætter forårsblomster i krukker nu. Stedmoderblomster, primula og andre tidlige forårsblomster klarer fint lidt nattefrost.
Tag bare den gule stedmoderblomst på billedet ovenfor. Den har stået ude i 1 uge. Oplevet gentagne nattefrost – og den trives. Samme gælder det for mine primula. Og samme gælder det også for mine forårsløg i krukker…
Naturligvis vil jeg næste sigen. Forårsløg tåler fint frost. Frost er intet problem for tulipanløg i krukker, det er regn som er problemet – og den fare er ovre nu.
Og det er intet problem at klip roser ned nu og her. Faktisk vil jeg kraftigt anbefale det, medmindre man ligefrem har nogle frostfølsomme roser – altså roser, som skal dækkes over igennem vinteren.
Klip roser ned – og få sundere roser
Jeg er naturligvis ikke i tvivl om at vi fortsat kan få dage med frost – det er helt normalt med frost både i marts og april. Alene de 4 år vi har boet på Nymølle, så har vi også haft frost ét år i maj. Så jeg er klar over risikoen for nattefrost endnu. Vi havde frost så sent som i nat.
Ikke desto mindre, så anbefaler jeg kraftigt at klip roser ned NU!
Må hellere allerede nu sige, at jo, der er risiko for at roser får frostskader. Den helt store risiko for frostskader er dog ovre. Vi skal være meget uheldige, hvis vi oplever minus 10 grader igen i marts – såvel at vi oplever flere dage med hård frost hele dagen, såvel nattefrost. Det er ikke normalt, hvormed risikoen for roserne også er ved at være ovre.
Roserne er nemlig ved at skyde. Prøv bare at tag et kig på roserne i haven, så vil enhver hurtigt se massevis af knopper og sideskud. Kort sagt, så går der virkelig ikke længe førend roserne begynder at skyde sådan for alvor. Og trods der er risiko for frostskader, så er der større risiko for at overføre sygdomme fra sidste år – til dette års blomstring, blade og knopper – hvis alt det visne og døde ikke fjernes.
En hurtig løsning på disse svampesygdomme er at sprøjte roser flere gange igennem vækstsæsonen. Det ønsker vi dog ikke. Og derfor opvejer vi de forskellige risici – og da frostskader er mindst, så vælger vi at klip roser ned nu. Gevinsten er sundere og flottere roser, uden gift og sprøjtemidler.
Guide til at klip roser ned
Jeg har tidligere lavet en mere udførlig guide til beskæring af roser. Jeg vil derfor ikke gentage igen, men blot komme med en hurtig guide til at klip roser ned.
Læs om korrekt beskæring af roser her
Den hurtige guide er at starte med at klippe alle roser 1/3 del ned. Derefter begynder man at tynde rosengrene væk – helt enkelt, så skal alt død fjerne, såvel alt der er mindre end en blyanttykkelse.
Handler ganske enkelt om at fjerne alle overflødige grene – altså grene, som alligevel ikke kan bære en rose eller ti. Og det kan en tynd gren ikke, hvorfor ALLE grene tyndere end en blyant fjernes.
Tilbage står man med en masse kraftige skud, som inden længe vil sætte massevis af sidegrene – og derpå massevis af rosenknopper og sidenhen rosenblomster.
Efter beskæring af roserne luges omkring roserne – vigtigt at fjerne ALLE rosenblade omkring rosen – og der tilføres topdressing.
Tilføjes skal lige, at ovenstående guide til klip af roser gælder for roser, som har blomstret 3 gange i haven. Yngre roser skal klippes mere ned.