November – og vi skal vi til det igen-igen, lægning af tulipanløg i krukker. Genbruger jord fra georginer – og blander min egen jord til tulipaner af jord og grus, for at sikre en veltrænet jord til mine tulipanlæg.
Genbrug af jord til tulipaner – genbrug fra krukker med Dahlia
De seneste år er jeg begyndt at genbruge jorden fra krukker med dahlia knolde igen, som jord til mine tulipaner i krukker.
Det fungerer super godt! Nå ja! Og det gør at jeg ikke behøver købe ny jord igen og igen.
Tulipaner behøver desuden ikke nogen næring i jorden, når de lægges. Det er jo først om flere måneder at løgene får brug for næring. Så kun super herligt at kunne genbruge.
Efter flere måneder med dahlia knolde, så er jorden dog blivet noget mere kompakt. Ikke helt optimalt til lægning af tulipanløg, som gerne skal have en veldrænet jord. Dilemmaet er dog hurtigt løst ved at blande jorden med sand – jeg bruger mursand 0-8mm. Det er billigt i indkøb og fungerer genialt til at sikre godt træn til tulipanløg i krukker.
Jeg blander i forholdet 1 del sand til 2 dele jord. Det har jeg fundet er et fint blandingsforhold af jord til tulipaner.
Formering af tulipanløg med løglasagne
Okay! Løglasagne referer måske ikke helt til metoden, som jeg bruger det til.
Løglasagne med forårsløg referer til at man lægger forskellige sorter af forårsløg i flere niveauer i en krukke. Ganske enkelt for at sikre en længere blomstring – i og med at de forskellige lag af forårsløg blomstrer på forskellige tidspunkter.
Den oprindelige metode med løglasagne gør dog at løg blandes sammen. Og jeg kan derfor ikke holde styr på de forskellige sorter. Derfor bruger jeg ikke metoden. Jeg bruger dog ideen fra løglasagne til formering af tulipanløg.
Jeg sorterer mine løg i 2 kategorier – de store løg, som helt sikkert vil give en flot blomstring næste år. Og de mindre løg, som skal vokse sig større.
Tredje og sidste kategori – de helt bittesmå løg – har jeg allerede sortere fra og kasseret, tilbage da jeg gravede tulipanløg op af jorden. Jeg gemmer kun mellemstore og store løg.
De mellemstore løg, som måske vil blomstre næste år – men hvor fokus hovedsageligt er på at sikre større løg – lægger jeg nederst i krukken med løg.
Professionelle avlere ville nok dedikere en mark til disse løg. Den slags plads har jeg dog ikke. Der er desuden rigeligt plads i krukken, når jeg lægger løgene i lag.
Øverste lag lægger jeg de store løg. Sørg for at ingen af løgene i krukken rører hinanden – det er snart det eneste vigtige at fokusere på, ved lægning af tulipanløg i krukker.
Nå ja! Også selvfølgelig godt dræn, men det er allerede sikret i form af min blandede jord til tulipaner i krukker.
Læs nærmere om lægning af tulipanløg i krukker her
Jeg lægger årligt flere tusinde løg i krukker. Sidste år havde jeg knap 200 krukker med tulipanløg – mon ikke jeg når det samme, hvis ikke lidt flere krukker, i år.
Nu har jeg lagt de første mange tulipanløg i krukker. Fortsætter arbejdet med lægning af tulipaner de næste aftener. Herligt aftensjob her i november. De få lyse dagstimer, hvor jeg har tid til at nå i haven, bruges på lægning af massevis af forårsløg rundt i havens bede.
Lægning af forårsløg i haven – sikre tulipanløg
Har lige omkring 1500 forårsløg – fordelt over både tulipaner, påskeliljer og prydløg – som skal lægges lagt stalden, hvor Rune har plantet lavendel. Dertil kommer endnu et nyt bed, som skal lægges med en små 1000 forårsløg. Og – som årligt – lidt supplering af tulipaner rundt i havens bede.
De fleste forårsløg – krokus, prydløg, vintergækker og påskeliljer – kommer fint igen, år efter år og formeret langsomt år for år. Omvendt er det med tulipaner. Her sker en gradvis forsvinden af løg – i havens bede.
I havens bede lægges kun såkaldt sikre tulipaner – også kaldet flerårige tulipanløg. Der sker dog gradvis en forsvinden af tulipanløg, trods kun lagt sikre tulipanløg. Ganske enkelt fordi formering af tulipanløg i havens bede går langsommere end de gamle tulipanløg når at rådne væk.
At tulipanløg rådner væk handler netop om korrekt jord til tulipanløg. Rettere sagt at der ikke sker en optimal tørring af tulipaner henover sommeren. Dertil at får vi et vådt efterår – som f.eks. i år – så sker en større forrrådnelse.
Ideelt skulle alle tulipanløg graves op og tørres. Det ville dog blive alt for stort arbejde med alle tulipanløg i haven. Det gør jeg kun med tulipanløg i krukker, hvorfor jeg også årligt får flere og flere tulipanløg – altså af dem jeg har i krukker.
Supplerer de sikre tulipanløg lidt, hvert år – rundt i havens bede – så er jeg sikker på at have en flot blomstring af forårsløg (inklusiv tulipaner) også i havens bede.