page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Vi har fået post…

Netop kommet fra arbejde til at finde to kasser på dørtrinnet. SKØNT!
– Indholdet i kasserne er årets nye georginer knolde, som vi har bestilt hjem.
Glæder os til at se de nye Georginer blomstre!

Bestillinger af Georginer online

Vi elsker at gå i plantecentre. Det skal der ikke herske nogen tvivl om! Det er dog blevet super nemt at få planter til haven, siden vi bare kan bestille online.

Især større buske og træer bestiller vi gerne online, da vi slipper for at skulle kæmpe med trailer og hjemtransport fra plantecenteret.

Endnu en fordel ved de mange online forretning, som sælger haveplanter, er det store udvalgt. Desuden giver de online plantecentre mulighed for at vi kan se flere fotos af blomsterne – og få en længere beskrivelse af de enkelte planter.

Det er især skønt ved bestilling af Georginer knolde at kunne se lidt flere billedere af planterne – og deres blomster. Fremfor de meget lidt beskrivende og fortællende etiketter på planter – og de poster, som man køber Georginer knolde i.

Georginer knolde er i sig selv ganske ucharmerende. Ligner mest af alt en kartoffel med rødder.

Georginer er forresten i familie med kartoflen og Georginer knolde kan spises, præcis ligeosm kartofler – vend dog til efter at have nydt de smukke blomster.

Det er nemlig netop blomsterne, ved Georginer, som er noget værd. Georginer blomstrer med nogle fantastiske blomster – og blomstere mere og mere, des flere blomster man plukker.

Georginer er virkelig en skøn haveplante!

Georginer blomster var umoderne

Trods de mange smukke Georginer, så har Georginer i mange år været umoderne. Det er kun indenfor de sidste par år, at Georginer er blevet moderne igen. 10 år tilbage, så var der ikke ret mange havcecentret – ej heller online havecentre – som solgte Georginer.

Læs mere om Georginer her

Idag er Georginer heldigvis moderne igen. Vi har nu altid været meget glade for Georginer – er begge vokset op med bedsteforældre, som havde Georginer i haven. Vi er især vilde med den voldsomme blomstpragt, som Georginer knolde giver.

Utroligt at man kan lægge en knold i jorden i marts-april måned, som ikke ligner meget andet end en trevlet kartoffel, og i løbet af sommeren skyder en kæmpe busk op. For til august og indtil frosten sætter ind, levere hundredevis af blomster.

Jo tak! Vi er glade for Georginer

Vi har allerede en del Georginer. De er på samme måde, som de nye Georginer til haven i år, nøje udvalgt igennem en vinter. Bestilt hjem fra webshops, som sælger Georginer.

Bestilling af Georginer skal gøres i starten af februar. Der starter de fleste webshops at sælge Georginer – og det er en god ide at være tidligt ude, da de flotteste Georginer hurtigst er udsolgt.

Siden hen er knoldene lagt i jorden, passet og plejet og vi har nydt blomstringen i sensommeren.

Sidste år havde vi 10 krukker med Georginer i forskellige sorter. Krukkerne stod til parade på en sti vi har foran vores hus – fantastisk smukt syn.

Det er desuden ganske praktisk med georginer i krukker, da Georginer skal graves op – når frosten kommer. Georginer tåler ikke frost og skal opbevares frostfrit vinteren igennem.

Læs om vinteropbevaring af Georginer knolde her

Læs om vinteropbevaring af Georginer knolde her

Vi vil helt sikkert gentage succesen det var med Georginer i krukker, igen i år. I år vil vi dog farvekoordinere Georginerne foran huset – tænker det bliver flot.

Vores georginer blomster 2018

Ovenfor ses vores flotte georginer, som vi havde stående foran huset i 10 krukker. Det var hovedsageligt Georginer af sorten pom-pom, som vi er aller størst fan af.

Vi var glade for hver og en af dem – og glæder os til at få dem i jorden igen.

Fremhæves skal dog Jan Van Schaffelaar, som virkede klarede sig fantastisk. Rigtig god busket vækst, utroligt mange blomster og meget smukke blomsterhoveder.

Jan Van Schaffelar får får desuden 5-6 cm blomster, hvor pom-pom georginer normalvis får 7-10 cm blomster. Det var virkelig flot med de mange mindre blomstre hoveder, som var spredt flot udover hele busken. Den kan anbefales!

Fremhæves skal helt sikkert også klassikeren “Arabian Night”, som virkelig er en af de smukkeste pom-pom Georginer – og får usædvanligt store blomster på 10-15 cm.

Georginer knolde i krukker

Vi kan desuden kun anbefale at dyrke Georginer i krukker! Det fungerer virkelig godt!

Der kan være 2 knolde i en potte med diameter på 30 cm.

Endnu en fordel ved at dyrke Georginer i krukker er at krukkerne kan flyttes frem, når de blomstre.

Georginer i krukker er især praktisk, hvis man gerne vil have planterne et sted i haven, hvor man ofte er – og gerne vil have blomster hele sommeren.

Vi har de nyplantede krukker stående bagerst i haven, hvor vi let kan komme til dem – og flytter dem frem foran huset, hvor vi færdes meget, når blomstringen begynder.

Indtil da, har vi andre blomster i krukker foran huset – således at vi altid har blomster, hele foråret og sommeren foran huset.

Vi er ved at have fået opbygget en temmelig god cirkulation med tulipaner, valmuer og georginer.

Tulipaner lægger vi i jorden i efteråret. Krukkerne stilles frem i februar, når tulipanerne begynder at komme af jorden. Krukkerne med tulipaner blomster fra midt marts og indtil midten af maj. Herefter fjerne vi krukkerne med tulipaner, og lader tulipaner visne ned – gemt bag en hæk – og graver i slut juni løgene op, tørre dem… også starter det hele forfra til november.

Efter tulipanerne sætter vi krukker frem med valmuer. Valmuer sår vi i start februar og har stående bag en hæk – i læ – indtil slut maj, hvor krukkerne stilles foran huset. Herefter kan vi nyde blomstringen i juni og juli, hvorefter krukkerne med valmuer erstattes af Georginer.

Georginerne blomstre fra august og indtil frosten sætter ind. I år havde vi Georginer i blomst indtil midt november, så det er faktisk kun december, januar og februar vi ikke har blomster foran huset – december har vi et par juletræer stående foran huset, så faktisk kun januar og februar vi ikke har noget foran huset, til at pynte.

Årets Georginer – temaet er pink

I år er planen at holde krukkerne med georginer i pink. Vi går desuden fra 10 krukker foran huset, til 6 krukker med georginer foran huset. Vi havde 3 pink Georginer, som vi er rigtig glade for – Adas Atraction, Jan Can Schaffelar og Addison June.

Dertil har vi i år, desuden købt 3 nye pink Georginer.

Alle tre nye pink Georginer har noget større blomster, 15-18 cm, hvilket vi tænker vil blive flot overfor de mindre pom-pom Georginer. De nye Georginer er desuden af typen Dekorativ Georginer, som er georginer der næsten laver en pom-pom, men med blomsterblade. Desuden er Dekorativ Georginer ofte i changerende farver – evanah er et godt eksempel på en changerende Georgin med både hvid og pink.

Det skal nok blive super flot, foran huset.

Desuden har vi købt en 7 andre nye Georginer i mørkerød og hvid, som vi tænker skal plantes i et bed i haven, hvor farvetemaet er mørkerød – de hvide skal bløde de kraftige røde lidt op, så de står tydeligere frem.

Plantetid for Georginer knolde

Det er endnu for tidligt at plante georginer – medmindre man har et drivhus eller frostfrist sted med meget lys. Georginer bør plantes i slut marts.

De leverede Georginer, som vi netop har fået med posten, skal derfor blot blive i papkassen – her er de pakket rigtigt fint med avis omkring. Kassen stiller vi i værkstedet ved siden af Georginerne fra sidste år, som overvintrer frostfrit i værkstedet.

Georginer knold vinteropbevaring frostfri

Glæder os til, at vi kan plante Georginerne – og glæder os vildt til at se de mange smukke blomster!

Først, så glæder vi os til at se tulipanerne blomstre. De er allerede godt på vej. Der går ikke længe, før krukkerne med tulipaner foran huset vil være fyldt med blomster.

Læs om dyrkning af tulipaner i krukker her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *