page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Det er lidt sjovere at gøre det selv…

Visse planter er smukkest, når de plantes mange sammen. Gaura – på dansk pragtkærte – er en af dem. Og sås desuden nemt fra frø, som gør det billigt…

Dyrkning af Gaura (pragtkærte)

Det startede tilbage i marts måned. Frøene blev sået i en såbakke og spirede hurtigt frem. Sidenhen priklet om et par gange. Først i en mindre potte og dernæst i en større potte.

Helt præcist startede det tilbage i sommeren 2019, hvor vi var på ferie i sverige. Mødte denne skønne plante, som jeg sidenhen lærte hed gaura – pragtkærte på dansk. Fik læst op på planten, som var en staude og skulle være nem at dyrke selv. Det skulle prøves. Ikke mindst da jeg ikke fandt den lys pink “gaura lindheimeri” i nogen planteskoler. Frø blev bestilt hjem fra england…

Læs om ferien på havebesøg i sverige

Nu er frøene vokset til deciderede planter, som er klar til at komme ud i haven. Har haft planterne frem og tilbage fra vindueskarmen og ud i haven, de sidste dage – for at vænne planterne til vejret udenfor.

Nu skal de plantes ud i haven, hvor planterne rigtigt kan få lov at vokse sig store. Og er vi heldige, så blomstrer de fra august – indtil frosten sætter ind.

Min erfaring er dog, at såede stauder godt kan springe blomstringen over første år. Dermed er der mere at glæde sig til næste år – og det er nu sjovt, når man kan få lov at så selv.

Læs om dyrkning af billige stauder her

Dyrkning af stauder

Det er en herlig og nem måde at få MANGE stauder til haven, når man dyrker selv. Et alternativ til frøformerede stauder er at dyrke fra rødder og knolde – såvel deling.

Især haveiris dyrkes fra knolde – såkaldte rhizhomet – sælges til nærmest ingen penge. Lægges i jord, så knolden er halvt dækket og halvt over jorden. Også er det blot at vente.

Iris haveiris hvid

Har fortiden 18 hvide haveiris – Iris Germanica – ved at spire frem i planteskolen. De blev langt i jorden i maj. Allerede spiret fint frem, så de er klar til at blive plantet ud i et nyt bed til efteråret.

Præcis ligesom med gaura – pragtkærte – så gør det ikke noget, at det tager tid. Handler blot om planlægning. Altså at komme tidligt igang. Bedet til gaura blev først klargjort i april. Det er plantet til med alle de øvrige planter, venter blot på gaura kommer og bidrager fra nu.

På fotoet ovenfår ser det måske ikke ud til at alle rødder er i vækst. Det er de dog – der er små fine skud på hver eneste knold. Og de 18 planter står mig i ikke mere end et par hundrede kroner (inklusiv levering).

haveiris hvid iris

Fordelen ved at købe stauder fra knolde er også at udvalget ofte er langt større. Mange planteskoler har kun få varianter af de forskellige planter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.