page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Forlæng sæsonen for friske krydderurter

Normalt klippes krydderurter kun, når der skal laves mad. For at sikre en fortsat forsyning af friske krydderuter fra haven, så er det nødvendigt med en kraftig sommer klipning af krydderurter…

Krydderurtehave

Trods krydderuterne er ved at være gamle, så er det kun for nyligt vi fik anlagt vores krydderurte have – som en forlængelse af den kommente køkkenhave, som vi er ved at anlægge.

Læs om krydderurtehaven her

Krydderurter har vi indtil for nylig haft i krukker. Faktisk var noget af det første vi plantede, da vi overtog Nymølle tilbage i maj 2017, en masse krydderurter i krukker. Først i år har vi fået anlagt krydderurtehaven. Og nu er det tid til den årlige sommer klipning af krydderurter – denne gang ikke til madlavning, men for at sikre en fortsat forsyning af friske krydderurter.

Klipning af krydderurter

I juli blomstrer krydderurterne og trods det er vældig smukt, så stopper væksten også efter blomstring – og dermed muligheden for at høste friske krydderurter fra haven, til madlavning.

Problemet er dog nemt løst, ved en klipning af ens krydderurter.

Opgaven er nem. Klip alle blomster væk – tag gerne lidt ekstra bladmasse med – derved snydes planten til endnu en vækst. Dermed bliver det muligt at høste friske krydderurter indtil frosten sætter ind – uden at beskadige planten og sætte plante tilbage.

Så ja! Det har altså temmelig afgørende betydning at få foretaget denne sommer klipning af ens krydderurter.

På ovenstående foto er det timian. Oregano, salvie, løvstikke – sågar også purløg – bør klippes tilbage her i juli.

Nogle vil måske sige at det ikke gør meget ved smagen og der fortsat fint kan høstes fra ens krydderurter, uden at klippe blomsterne væk.

Smagen skal jeg undlade at kommentere. Smag er forskelligt. Og kan man lide smagen af afblomstrede krydderurter, så værsgo… Jeg takker nej tak.

At høste fra en krydderuter, som blomstrer – eller er afblomstret – er dog ikke sundt for planten. Og vil blive nogle temmelig kraftigere blade og grene, som høstes. Modsat de små fine og lækre blade. Her kan hverken smag diskutteres eller sundheden for planten. For timian gælder det desuden at der IKKE bør høstes efter anden blomstring, som kommer i løbet af september.

Samme gælder det egentlig også for oregano og rosmarin, men her er reglen mindre kraftig. Oregano giver dog sig selv – samme med salvie – at det naturligt stopper med høsten i løbet af, senest november. Til den tid har planten smidt alle blade.

Ved senere klipning skabes åbne sår i planten, hvilke kan få planten til at fryse voldsomt tilbage i løbet af vinteren. Og dermed er der stor sandsynlighed for at der årligt skal købes nye krydderurter. Og det er jo bare spild.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.