Tryk "Enter" for at gå til indhold

SUPER billige stauder ved frøformering

Skal der bruges mange stauder til haven, så er frøformering af stauder en god løsning – det er både sjovt, enormt billigt og resultatet er super sunde planter til haven.

Frøformering af stauder til haven

I forlængelse af gårdagens blogindlæg om deling af primula – læs blogindlægget her – så skal idag følge et blogindlæg om fordelen ved frøformering af stauder.

Overskriften afslører at det er en vældig blillig løsning til at få mange stauder til haven, til nærmest ingen penge. Nu skal alt dog ikke handle om penge, så vil starte med at fremhæve lidt andre fordele ved at dyrke stauder fra frø.

Først og fremmest skal nævnes muligheden for at få stauder, som ikke lige sælges på planteskolerne eller i havecentre.

Intet ondt sagt om planteskole eller havecentre. Udvalget er dog ofte begrænset til, hvad alle vil have. Logisk nok, da det er en forretning. Det kan dog være svært at finde mere specielle planter, som også kan være sjove til haven.

Dernæst skal nævnes fordelen for sundere planter. Ved frøformering af stauder i ens egen have, så er planterne allerede tilpasset haven fra start. Planterne er desuden ikke transporteret over store afstande og holdt i live under kunstlys o.l.

Nå ja! Og lad os være ærlige. Planter vi selv dyrker i vindueskarmen, drivhuset eller på anden vis, de får bare en helt anden kærlig behandling – i sammenligning med masseproduktion på kæmpe store gartnerier.

Billige stauder til haven

Prisen er dog også en rigtig god fordel ved frøformering af stauder. Det er ekstremt billigt at dyrke stauder fra frø.

Tilbage i december bestilte jeg forskellige frø hjem fra england. Mest 2-årige og 1-årige sommerblomster – mærkeligt nok er udvalget i Danmark meget begrænset. Jeg bestilte dog også en pose med pragtært – også kaldet Gaura.

Martin og jeg var en tur rundt i sverige forrige sommer, hvor vi besøgte flere skønne have. Vi besøgte blandt andet Norrvikens Trädgärdar, som er en fantastik smuk – og meget stor – have. Da vi var der i juli blomstrede en fantastisk smuk pragtært, som jeg har fundet frø fra.
Læs om haver i sverige her

Betalte 2 pund for frøene, hvilket svarer til ca. 15 kr. Jeg fik 18 frø. 14 spirede frem, hvoraf to af planterne sidenhen er gået til – så resultatet er blevet 12 planter. Alt i alt har jeg altså betalt 1,25 kr. pr. plante – det er billigt for stauder til haven. Og kan ofte gøres billigere, når der købes større mængder frø – men nu skal jeg ikke bruge 50 eller 100 planter. Ikke i denne omgang i hvert fald.

Dyrkning af stauder fra frø

Frøene blev sået i så- og priklemuld. Det skete i februar måned i en såbakke, som blev placeret over en radiator. Lys er ikke nødvendigt i første omgang for spiring af frø – gælder alle frø, at det i første omgang handler om fugtig jord og varme.

Indskyder lige. Langt de fleste stauder behøver frøst frost før de vil spire. Det er derfor en god ide ved frøformering af stauder at komme frøene i fryseren 2-3 uger før såning.

For at sikre større varme til jorden – og undgå fordampning af væden i jorden – så var jorden dækkes af plastik. Efter frøene var spiret frem, så blev plastik fjernet og såbakken placeres i vindueskarmen – et sydvendt vindue, for at sikre mest mulig lys.

Ved frøformering af stauder går det langtsomt i starten. Virker nærmest som en uoverskuelig opgave, som man er begivet sig igang med. Mist dog ikke modet. Det er helt normalt, at det går langsomt.

Prikle og ompotning af frøformerede stauder

I maj var planterne 2-3 cm høje – det er altså kun 1 måned siden. Og de så meget spinkle ud – lignede slet ikke noget, som ville nå i vækst i år. De blev priklet om, så de fik mere plads. Og nu en måned senere, så er væksten kommet godt igang – de sidste 14 dage har virkelig rykket.

Nu skal planterne pottes om, så de får mere plads. Fylder større potter med jord og trykker den nuværende potte ned i jorden, for at lave en fordybning – super nem måde at potte planter om på.

Derefter fjenes potten fra stiklingen, som dumpes ned i hullet i den nye potte. Nemmere kan det ikke gøres!

Ej heller mere skånsomt for planten. Der er absolut ingen forstyrring af rødder eller risiko for at knække rødder.

Nu skal planterne have lov at gro videre. Kommer til at ske voldsomt meget den næste månedstid – og fra slut juli, så vil de først blomster begynde at vises. Ved frøformering af stauder, så er først års blomstring dog ikke helt så voldsomt. Er det dog ikke også sådan med stader fra planteskolen? Det er først fra andet år, at planterne virkelig tager fat og viser sig i alt deres pragt.

Stauder pragtært

2 Kommentarer

  1. Esther
    Esther 19. juni 2020

    Hej Rune, jeg er en læser der er kommet fra haveblogs.dk, og jeg læser af og til med her. I er så grundige i beskrivelserne, og jeg må sige, at det lader til at I ikke har noget imod at ting er besværlige og tager tid! Stauder er sjove at så fra frø. Jeg har haft stor succes med bakkenellike, sibirisk røllike, gyldenlak og coreopsis. De blomstrer alle på andetåret efter såning. Nogle stauder, som farvebælg, perovskia og solhat vokser dog vildt langsomt. Her skulle jeg måske have købt færdige planter… men så på den anden side, det er jo en del af charmen, og glæden bliver så meget større når de endelig blomstrer. Ikke for at være pedantisk, men Gaura hedder på dansk Pragtkærte, ikke Pragtært. Jeg er enig i, at det er en vidunderlig blomst. Tak for en god blog!

    • Rune - Nymolle1900
      Rune - Nymolle1900 23. juni 2020

      Hej Esther

      Tak for din hilsen. Dejligt du læser med – og tak for de pæne ord om vores blog.

      Du har helt ret, frøformering af stauder er super sjovt. Ikke mindst, når det lykkedes. I bund og grund er alt frøformering ganske sjovt og en ret god læring i forhold til planten. Vores erfaring er helt sikkert også, at det oftest giver langt sundere planter – vores ide er, at det skyldes det hele går langsomt.

      Tak for rettelsen ang. Gaura. Du har da fuldstændig ret! Kendte den ikke før vi stødte på den forrige sommer. Og jeg har da vist stiret mig helt blind på, hvad jeg “ønskede” planten skulle hedde. Jeg har i hvert fald overset det ekstra “k” i navnet. Der er desværre heller ikke så meget skriveri om Pragtkærte. Der er en sørgelig tendens til ikke at bruge de danske navne 🙁 Tag bare fingerbøl – sælges og omtales ALLE steder, som digitalis. Det er det samme med georginer. Nu har vi danskere brugt georginer, som betegnelsen i LANG tid – siden mange havefolk har fået øjnene op for de engelske haver, så begynder vi at bruge Dahlia. Nå, visse ting skal man bare lade flyve… Du skal dog have tak for rettelsen. Pragtkærte vil jeg huske. Glæder mig til mine frø blomstrer. Rigtig god sommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *