Tryk "Enter" for at gå til indhold

Kunsten at få en tæt hæk

Der er mange holdninger til klipning af hæk, såvel mange “regler” og mange guides. For at få en tæt hæk, så er der dog kun én ting, som gælder…

Hvornår skal hækken klippes?

Nogle “regler” siger hækken skal klippes før sankt hans. Ellers bliver hækkens grene for tykke og hækklipning bliver mere besværligt.

Andre “regler” anbefaler at vente med at klippe hæk indtil juli. Dette for at fugle dermed er færdig med at yngle i hækken.

Endnu andre regler siger, at hækken kan nøjes med at klippes i august. Dette for at man dermed kan nøjes med at klippe hækken én gang årligt.

Når det kommer til ønsket om at have en tæt hæk, så er der dog kun én regel der gælder – og der er langt til “nøjes”. For en tæt hæk, så gælder det nemlig at hækken ikke kan klippes ofte nok. Sådan da!

Trods jeg er fan af en tæt hæk, så skal det nu heller ikke lyde som om jeg ikke er glad for fugle. I alle mine mange år med hækklipning – mit først job, som teenager var havemand – så har jeg dog aldrig oplevet at genere en rede. Tros jeg er stødt på en fuglerede i en tyk hæk, så er fuglemor blevet pænt liggende imens jeg klippede færdig.

Klipning af hæk

Bøgehæk klipning hæk

Weekendens helt store projekt har været at få klippet hækken. Normalt plejer jeg at klippe hæk i start juni, men i år har det været ekstremt tørt – jeg har derfor ladet hækken få lidt bedre fat, førend jeg begynde med klipning af hæk.

Nu skal hækken dog klippes!

Jeg klipper tæt. Meget tæt. Bøgehækken er 3 år gammel – plantet i november 2017. Mange ville vente med at klippe hækken indtil hækken har nået sin rette tykkelse, sådan gør jeg ikke. Jeg ønsker hækken skal være super tæt – helt fra begyndelsense.

Ved at klippe hækken tæt – altså holde en tynd hæk – de først år, så opbygges en større forgrening i hækken. Det sikrer hækken også står tæt og flot hele vinteren.

Jeg klipper 2-3 gange årligt. Her de første år 3 gange, men på sigt 2 gange årligt – i juni og igen slut august. Derved sikres en tæt og skarp hæk. Ved at klippe ofte er arbejdet langt nemmere, da det kun er tynde grene der klippes væk – og tætheden i hækken opbygges langt hurtigere, da hvert klip skaber mere forgrening.

Læs nærmere om pasning af hæk her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *