Tryk "Enter" for at gå til indhold

Såtid for toårige blomster

Det er nu, at de toårige blomsterfrø skal i jorden, hvis man skal se blomster næste år – det gælder blomster såsom fingerbøl, forglemmigej, stedmoderblomst, hornviol, akeleje, gyldenlak, marieklokke, skarleje og vellugtende aftenstjerne.

Det hører sig til…

I en bondehave og i en engelsk have, der skal være fingerbøl – også kaldes digitalis. Vi anlægger vores have med inspiration fra både den klassiske bondehave, men især også med inspiration fra den engelske have. Og naturligvis skal vi derfor have fingerbøl i haven.

Fingerbøl er toårig. Første år er planten grøn, næste år sætter planten blomster – disse skønne spir med de karakterisktiske fingerbøl lignende blomster, som især brombasser er helt tossede med at kravle ind i.

Sår man fingerbøl i juli – eller fra midt juni – så vil planten vokse op og være grøn i denne sommer. Næste sommer kan vi dermed nyde synes af blomsterne i havens bede.

Tanken er at udplante planterne i vores store pæonbed. Pæonerne er ved at være afblomstret slut juni, og det vil være perfekt at lade fingerbøl tager over her i juli.

Fingerbøl blomstrer hele juli. Nogle frøposer lover godt nok blomst maj, juni og juli – det må dog være udenfor Danmark. Hos os blomstrer fingerbøl fra midten af juni og hele juli. Derefter overtager violfrøstjerne og akele, såvel som stoltkavaler blomstringen indtil frosten sættter ind.

Såning af fingerbøl

Toårige blomsterfrø kan sås i potter og bakker. Her kan de spire og gro indtil de i sensommeren kan blive plantet ud på det sted, hvor de skal blomstre til foråret.

Det aller letteste er dog at så frøene direkte på et jordstykke – eller blot kaste frø i blomsterbedet. eller sås direkte på et jordstykke. Det besværliggør dog lugning en del, såvel som netop kræver lugning – for at ukrudt ikke kvæler de nye planter.

Vi sår i en plantebakke. Sår i så- og priklejord, som er ukrudtsfri. Derved får frøene den bedste start. Ved at så i plantebakke gør det også vanding lettere. Den største gevinst ved at så i plantebakke er at kunne styre mængden af sol. Juli bliver hurtigt meget solrigt – her stiller vi plantebakken i skyggen, og flytter ud i solen sidst på eftermiddagen.

Guide til såning af fingerbøl

fingerbøl

Vi har fyldt en plantebakke med så- og priklejord. I bunden af plantebakken er lagt en avis – det er med til at holde på vandet i bakken, så jorden holdes fugtig længere.

Før såning af frøene gennemvandet jorden i plantebakken – og vandet får lov til at trænge ned i jorden.

fingerbøl frø digitalis

Frø fra fingerbøl er ganske små – på størrelse med birkes. Det er derfor let at komme til at så for tæt, hvilket er en dum ide! Det gør bare, at der senere skal fjernes en masse planter.

I en standard pose med frø til fingerbølblomster er der en mængde som på ovenstående foto – det er rigeligt til sådan 2 bakker, også til 3. Vi sår ca. halvdelen i bakken her. Ingen grund til at så for tæt.

Man kan købe frø efter bestemte farver og former. Man kan også selv høste frø fra to-årige planter, man allerede har i haven, når de er ved at have modne frøstande – det er dog først senere for fingerbøl, at der kan høstes frø.

Tager man selv frø, er man ikke sikker på efterkommernes farver, og måske bliver blomsterne også lidt mindre, men der kan være både stolthed og spænding ved at dyrke blomster af egne frø, og det er samtidig en natur- og klimavenlig måde at få haven fuld af blomster på.

Vi har ikke tidligere haft fingerbøl i haven, så vi har været ude og købe en pose frø. Fundes en pose med en blanding af pink og hvide fingerbølblomser – perfekt til vores pæonbed, som netop er holdt i pink og hvide farver.

Forspiring af fingerbøl

fingerbøl digitalis forspiring

Efter såning stilles plantebakken i skyggen, hvor den får morgensol og aftensol. Det er varme frøene har brug for i starten – ikke sol. Og det får frøene rigeligt af her i planteskolen, hvor er også er god plads fortiden.

Vi har jo netop for nylig tømt planteskolen for størstedelen af planterne, som er kommet ud i vores nye pink blomsterbed.

Læs om det nye pink staudebed her

Nu er det bare at vente. I løbet af en 1-2 uger vil frøene begynde at spire – og bakken være dækket af små grønne skud. Til den tid flyttes pakken forsigtigt ud i solen, hvor planterne får lidt mere sollys – på de mest solrige dage, bliver plantebakken dog her i skyggen.

4 Kommentarer

  1. Jette
    Jette 22. juli 2020

    Tak for god og præcis introduktion. Deter sen bedste guide vi har kunnet finde på nettet. Nu vil vi også kaste os ud i at forsøge med såning af digitalis. God sommer til Jer

    • Nymolle1900
      Nymolle1900 23. juli 2020

      Hej Jette

      Velbekom. Dejligt at vores blogindlæg kan bruges.

      Held og lykke med dyrkning af digitalis – humlebiern ELSKER dem. Fantastisk sjovt at sidde og kigge på humlebiernes leg i blomsterne.

      Skøn sommer til jer 😀

  2. Lisbeth steensborg
    Lisbeth steensborg 11. juli 2019

    Kære Rune og Martin. Her får I en hilsen og en tak fra en erfaren, gammel havedyrker, som lige i dag har opdaget jeres blog og til sin store glæde og overraskelse allerede har fundet gode råd, som kan bruges i – min have. Nu vil jeg følge jer. Det er virkelig tegn på overskud, at I også orker at skrive om, hvad I går og pusler med. jJeg ved jo, at der er meget arbejde forbundet med jeres projekt, eller jeg vil hellere kalde det jeres dagligdag eller landlige tilværelse, for I lever jo i det, kan jeg forstå, og et projekt kan man jo “gå til og fra” og indimellem sætte på pause, og det kan man ikke med jeres, selvom det også rummer en vision og I har et mål. I udtrykker livsglæde i forbindelse med det, I har gang I. Det er dejligt, at I vil indvie os andre i det. Tak fra en normalt meget nøgtern og jordbunden pensioneret biblioiekar. Held og lykke med det hele!

    • Nymolle1900
      Nymolle1900 11. juli 2019

      Hej Lisbeth

      Mange tak for den søde hilsen. Den er vi bestemt glade for. Vi er også rigtig glad for at høre, at du kan bruge noget af den information vi deler. Det er altid dejligt. Det er jo en del af årsagen til at vi netop skriver, for at andre kan få glade af de erfaringer vi gør os 🙂

      At vi tilmed kan være med til at hjælpe – eller i hvert fald inspirere – en erfaren havedyrker, det er jo bare endnu mere dejligt.

      Mest af alt er vi dog utroligt glade for at høre, at du kan fornemme livsglæde i vores blog. Ellers rettere sagt i vores beskrivelse og fortælling om vores liv her på Nymølle. Vi er nemlig utroligt lykkelige og elsker alle de mange projekter vi har gang i. Som haveejer må du også selv vide, at der altid er noget at tage fat i – netop den del sætter vi stor pris på, hvilken man vist også er nødt til for at kunne have gang i sådan et projekt vi har sat igang 🙂 Vi når dog også bøger – for lige at berolige en pensioneret bibliotekar. Der bliver læst massevis – pauser skal der jo også til, hvor en god bog eller avis er skøn adspredelse.

      Endnu engang mange tak for din søde hilsen. Rigtig dejligt sommer til dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *