Tulipanerne i krukker er færdige. Nu skal krukkehaven plantes om – og trods det næppe er til at se, så forvandles opstillingen til et espalier til ærteblomster. Ganske nemt.
Krukkehaven foran huset
Vi bor i et kalket hus, så det er ikke praktisk med bede helt op til huset. Derfor har vi en sti langt huset – praktisk til stiger og stillads, når der skal kalkes. Desuden herligt til, når vinduer skal vaskes.
For det ikke skal blive kedeligt, så har vi dog massevis af krukker foran huset. Vi kalder det krukkehaven. Hele foråret har vi nydt massevis af tulipaner i krukker, såvel andre flotte forårsløg.
Læs om dyrkning af tulipaner i krukker her
Nu er tulipanerne færdige. Krukkerne skal væk og hele “udstillingen” skal ændres til et espalier til ærteblomster. Det er måske ikke til at se for krukker med tulipaner, men krukkerne står ovenpå en whiskeytønde. Ovenpå er lagt to fliser. Dermed er skabt en opsætning til at stable krukkerne med tulipaner.
På denne måde får whiskeytønden flere gode funktioner. I vintermånederne står her et juletræ med lys. Nu fjernes fliserne og der stilles et espalier til ærteblomster i whiskeytønden.
Espalier til ærteblomster
Er det ikke smart? Jeg er selv vældig glad for ideen. Det fungerer super godt.
Mit espalier til ærteblomster er af jern. Det vejer nok til ikke at flyve væk, men ganske handy at flytte rundt. Vinterhalvåret ligger det på loftet. Nu er det hentet ned og sat op i whiskeytønden.
Ærteblomsterne trænger virkelig også til at komme på ud og vokse på et espalier til ærteblomster.
Forspiring startede indenfor i slytningen af februar. Nu er planterne vokset godt frem – løbende klippet ned, for at skabe forgrening. De sidste dage er planterne vænnet til vejret udenfor og nu skal planterne plantes ud.
Læs om dyrkning af ærteblomst her
Opbinding af ærteblomster til espalier
I første omgang skal ærteblomster bindes til espaliet. Når først ærteblomsterne har fået fat i espaliet, så klatret de nemt af sig selv – og behøver ikke yderligere opbinding.
For at ærteblomsterne skal blive fordelt pænt på hele espaliet, så er det dog en god ide løbende at hjælpe planterne til at tage fat det “rigtige” sted – så hele espaliet i løbet af den næste månedstid bliver dækket af ærteblomster.
Hvad med tulipanerne?
Krukkerne med tulipaner er fjernet fra krukkehaven. Endnu tømmes krukkerne dog ikke. Løgene skal jo – naturligvis – genbruges igen, næste år.
For at tulipaner vil blomstre igen, så skal bladende dog visne ned – før opgravning. Derved samlet ny energi i løgene, til endnu en blomstring. Det er også nu at løgene sætter sideløg, hvilket hjælper med til formering af tulipanerne – så der kommer flere og flere tulipanløg.
Tulipanerne er derfor flyttet til et “skjult” sted i haven. Her kan tulipanerne stå og visne ned.
For at hjælpe til at sikre mest mulig energi i løgene, så fjernes de mange frøstande. Ingen grundt til at løgene skal bruge energi på at sætte frø – de bliver alligevel ikke sået.
Jeg klipper derfor alle frøstande af, så kun bladene står og visner ned.
Vigtigt at huske at vande løgenen fortsat – vand, gødning og masser af sol er nødvendige for at sikre næste års blomstring.
I havens bede sker det helt automatisk, når det regner – og gødning får løgene, når havens bede løbende gødes.
Især vanding er vigtigt at huske, trods krukkerne står udenfor. Jorden i krukkker tørrer hurtigere ud end jorden i havens bede. Så husk at vande krukker med tulipaner, hvis du vil forsøge dig med at genbruge løgene næste år.
Når løgene er visnet ned – sker her i løbet af maj og juni – så tømmes krukkerne og løgene lægges til tørring. Også er vi klar til at plante krukker igen til efteråret.
Havens bede med tulipaner står forresten endnu flot – flottest på afstand, da mange tulipaner allerede er ved at takke af for i år. Flot er det dog, endnu. Og nøj, hvor jeg nyder de mange farver i haven.