Spirer frø hurtigt frem og får “lange ben”, som det hedder, så kan planten reddes ved at prikle planten om i ny jord – og plante dybt. Det har mange fordele at prikle planter om!
Succes med forspiring af planter og blomster
Desværre er mange kommet af den opfattelse, at det er besværligt at forspire egne planter til haven. Ikke mindst at det er besværligt at prikle planter.
Måske fordi mange starter med noget forkert? Starter forsvært? At forspire stauder fra frø kræver ekstra viden om forspiring, men at forspire sommerblomster – såvel de fleste grøntsager – er ganske nemt.
Det er virkelig ærgerligt at forspiring har fået sådan et dårligt ry. Det er ganske nemt. Og der er mange penge at spare! Tag nu bare de frø jeg forspirede for 29 april – stolt kavaler.
Læs om såning af stolt kavaler her
Stor besparelse ved at så selv
Jeg betalte 5 kr for et brev med frø. En helt anden pris en at købe stolt kavaler planter på planteskolen, hvor der hurtigt betales 30-50 kr for en enkelt plante, som kan plantes i haven.
Jeg forspirede 1/3 del af frøene. Den sidste 2/3 dele bliver sået direkte i haven. Stolt kavaler er det nemlig intet problem at så direkte i haven.
Fordelen ved at forspire er dog at få dækket bedet hurtigere, så der ikke spirer ukrudt frem. Desuden blomster de forspirede frø tidligere, hvilket betyder en langt længere blomstring i haven.
Og jeg har hverken brugt speciel lys, varmemåtte eller alt det andet “smarte”, som er til salg alle steder – og skulle hjælpe til større succes.
Måske ved mere besværlige planter alt dette udstyr har sin berettigelse. Langt de fleste frø spirer dog ganske nemt uden – start med dem og få en succes oplevelse. Ikke mindst få erfaring, så man har lyst til at kaste sig ud i såning af stauder og mere besværlige planter såsom tomater, chili, artiskok o.l.
I bund og grund kræver de fleste frø blot varme og vand. Behov, som NEMT opfyldes i en vindueskarm – eller et drivhus.
Prikle planter er redningen ved forspiring
Endnu en af årsagerne til at mange ikke synes at få succes med forspiring af planter, er at frøene spirer hurtigt frem – og begynder at strække sig efter solen. Resultatet er, at planterne får “lange ben”, som det så mærkeligt hedder.
Altså at stilken bliver lang, og bladene på planten først sidder HØJT oppe af stilken. Ofte vil planten begynde at vælte.
Det er dog absolut intet problem at redde en plante med “lange ben”. Handler ganske enkelt om at prikle planter om. Mine frø har også spiret lidt for hurtigt denne gang – det har været for varmt i vindueskarmen, hvorfor frøene hurtigt er spiret frem og straks det sker begynder planten at søge mod lyset.
Ved at prikle planter om – altså tage hvert enkelt plante og plante i ny jord – så kan “skaden” nemt løses.
Jeg skriver “skaden” i citationstegn, for det er faktisk ikke nogen decideret skade. Det kan faktisk ende med at blive en langt sundere plante. Imens planten er så ung, som den er nu, så kan den lange stamme nemlig nemt sætte rødder på stilken – når plantet dybt – og dermed får man en sundere plante til udplatning i haven. Netop fordi der er langt flere rødder på planten.
Frøene blev sået 29. april. Allerede 2. maj var spiret frem, som ses af foto her. Nu skriver vi 11. maj – og jeg vil prikle mine planter om. En og en tager jeg de små planter og potter om i en større potte.
Jeg planter ganske enkelt planten dybere end den tidligere har stået i jorden. Jeg lader blot 1-2 cm stikker over jorden. Og dermed har jeg rettet op på problemet med “lange ben”. Nu flyttes planterne desuden udenfor, hvor de kan vokse videre – før plantning ud i haven på endeligt voksested.
Bonus råd til at prikle planter
Bemærk forresten at jeg har priklet planten om i en temmelig stor potte for dette lille skud. Jeg prikler desuden ikke om i så- og priklejord for stolt kavaler – gør jeg heller ikke for kålplanter. Årsagen er at jeg ved at her er tale om et frø, som vokser hurtigt. Derfor den store potte. Og med den hurtige vækst, så skal der også næring til – derfor almindelig pottemuld at prikle planter om i.
Modsat så- og priklejord, som jeg ville have brugt ved svagt og langsomt voksende planter – og desuden have pottet om i en ganske lille potte, som løbende gøre større og større.
Igen det handler om at kende sine frø. Og det sker ved erfaring, såvel at prøve sig frem. Meget kan også læses online, men intet er så godt som at forsøge selv – og med succesoplevelser, så får man bare lyst til at prøve mere og mere. Bedste råd til forspiring af planter, start nemt.
Tilføjes skal det desuden i forhold til at forspire stauder – i forhold til, hvorfor mange ikke får succes med forspiring af stauder. LANGT de fleste stauder spirer først efter frost, så en tur i fryseren 2-3 uger med frøene, såning og HØJ varme på jorden er løsningen for de fleste stauder.