Vores nye David Austin roser er ankommet – utroligt at den “lille” pose indeholder 30 roser. Dobbelt utroligt, at den er leveret helt fra england med posten.
David Austin Roser
Der findes mange skønne roser. Og der er helt sikkert mange dygtige producenter af roser.
Når det kommer til de skønne engelske roser, så er der dog intet bedre sted at handel end David Austin.
Vi er vilde med engelske roser! De er store, volumiøse og ofte med en kraftig duft. Perfekte egenskaber for en rose.
Vi har allerede flere engelske roser i haven. Og da vi besluttede at lave en rosenhæk, så var der ingen tvivl!
Det skulle være med engelske roser!
Naturligvis fra David Austin!
Nu har vi fået leveret roserne. De kom med posten imens vi har været på arbejde. Dejlig nemt.
Ikke desto mindre…
Trods vi ofte bestiller planter på nettet. Og på trods af at vi mange gange får leveret løg og frø fra udlandet, så er det nu alligevel utroligt at vi i denne papirspose har 30 roser – leveret fra england. Ganske sikkert og uden problemer.
Det er trods alt én ting at få leveret en pose med frø eller nogle løg – men planter. Det er altid ekstra vildt.
For 3 dage siden var indholdet i sækken her, plantet i en planteskole i england. Idag står de i vores garage og venter på at blive plantet ud i haven… det sker dog først til weekenden.
Formentlig på søndag.
Lørdag skal vi lige have gjort bedet til roserne helt færdigt.
Vi har allerede været godt igang med at gøre vores nye rosenbed til vores hæk af engelske roser klar – vi mangler dog en smule. Vi skal blandt andet lige have lavet en stentrappe, som jeg lover at vende retur med nærmere information om senere.
Læs om klargøring af rosenbed her
Det er selvfølgelig barrods roser vi har fået leveret – ellers ville det ikke være muligt at have 30 roser i den papirspose.
Barrodsroser plantes i efteråret. Helt præcis nu og her, i november. Barrodsroser er desuden billigere, da de er nemmere at transportere og håndtere – end roser i potter.
Ulempen ved barrodsroser – den eneste ulempe – er at der kun plantes barrodsroser om efteråret.
Derudover er barrodsroser præcis ligeså sunde, gode og store som roser i potter.
Og…
Lad os nu afsløre, hvad det er for roser vi har bestilt. Eller helt præcis, hvad det er for rose. Vi har nemlig bestilt 30 roser af samme sort.
Rosen hedder Harlow Carr.
En virkelig fantastisk rose! Meget sund og modstandsdygtig overfor angreb af plantesygdomme.
Bedst af alt, så er Harlow Carr en af de kraftigst duftende engelske roser – det bliver fantastisk med en hel hæk af disse duftende roser.

Hej Rune
Sjovt at støde på dig her i min søgning efter rosen Harlow Carr – jeg har selv en enkelt som er helt fantastisk, som jeg også købte direkte fra David Austin for nogle år siden. JA den har de mest fantastiske blomster… Så nu skal jeg have skaffet en til til sommerhuset. Havde håbet der var en planteskole i Danmark der solgte dem, men snublede i stedet over dig – hvor hyggeligt!!
Håber det går godt med bedet – I kan virkelig glæde jer!
Bedste hilsener, tidl. kollega Johanne
Hej Johanne
Hvor sjovt at “se” dig her 😀 Håber du har det godt 😀
Harlow Carr er bare en fantastisk rose. Vi har bestilt fra David Austin, da vi netop heller ikke har kunnet finde den i DK – hvilket egetnlig er en skam, for det er en skøn rose.
Vi glæder os til de begynder at blomstrer. Fik plantet en hel hæk med 30 Harlow Carr roser i vinter, så det skal nok blive smukt 🙂
Bedste hilsner herfra!