Tryk "Enter" for at gå til indhold

Måske du – også – tænker?

Vi får oftest spørgsmålet: Hvordan når I det hele? Og det er egentlig ganske enkelt. Handler om planlægning af havearbejde, planlægning af byggeprojekter og konstant koordinering af arbejdsopgaver og alt vi gør.

Vores første mail

Vi har fået vores første email med et spørgsmål:

“Hvordan når I det hele? Hus, have, arbejde, dyr… Det virker til at I har gang i rigtig mange projektet. Og tager jeg ikke fejl, så er I også ved at renovere hus?” 

Spørgsmålet er fra Helle. Og for at gøre Helle retfærdighed, så var hendes hilsen noget længere og startede ud med at fortælle, at hun er glad for at følge vores blog. Det er vi super glade for 😀 Dejligt at høre, Helle. Og mange tak for dit spørgsmål.

Har du et spørgsmål til os, så er du velkommen til at skrive til os kontakt@nymolle1900.dk

Du skal desuden også være meget velkommen til at kommentere vores blogindlæg – og ligeledes stille spørgsmål der. Vi lover at svare 🙂

Tilbage til Helles spørgsmål…. Og jo vi har gang i mange projektet. Og jo, vi er ved at renovere hus.

Vi overtog gården Nymølle i maj 2017. Og er begyndt en renovering af huset fra ende til anden. Alt får en tur, så vi får huset forvandet til vores drømme hjem.

Det kan lige tilføjes at vi bor ganske fint i huset, imens vi renoverer. Vi er flyttet ind i en del af huset, og tager rum efter rum – flytter til nye rum og renoverer de rum, vi er flyttet ud af. Så det er nu ganske overskueligt 🙂

Huset er desuden langt fra falde færdigt. Vi har et ganske fint køkkent, blot et gammelt og meget slidt køkken. Vi har fine rum, blot gamle og nedslidte. Derfor får det hele en kærlig hånd og bliver shinet op med ny el, varme, maling osv. – men det tager tid, da vi arbejder med respekt for det gamle og oprindelige.

Desuden har skiftet vores oliefyr ud med jordvarme, hvilket vi har omtalt i et tidligere blogindlæg – læs om vores etablering af jordvarme her

Udvendigt er huset dog i rigtig god stand. Der er nye vinduer og nyt tag, hvilket også var en af årsagerne til at vi faldt for huset. Så ja, vi renoverer indvendigt og får huset ført ind i det 21-århundrede. Det er dog et projekt, som vi ikke har travlt med. Vi tager det i etaper, og som vi har lyst og energi. Vi bor godt og alt nyt er blot luksus, så det er med den tankegang vi arbejder fremad.

Rom blev desuden ikke bygget på én dag – og vi har tiden foran os.

Sideløbende med at vi renoverer huset, så slapper vi af med at ordne haven. Vigtigt at pointere, at vi slapper af med at ordne haven.

Nogle mener måske, at vi har gang i mange projektet. Det føler vi nu ikke, at vi har. Vi laver det vi har lyst til. Hverken mere eller mindre. Og i det tempo, som vi kan følge med – vi er begge enige om at sikre pauser, hygge med venner og alt det andet.

Pointen er planlægning af havearbejde

Der er dog sket meget på Nymølle, siden vi overtog i maj 2017. Det er vi godt klar over.

Der er dog fortsat lang vej endnu, før vi er færdige – og det er netop en del af charmen, ved at være flyttet på landet i et gammelt hus. Vi bliver aldrig færdige, så vil altid have noget at tage os til – skønt ikke?

Måske nogen tænker, at det er et mareridt. Så skal man nok ikke flytte i et gammelt hus. Og man skal nok ikke flytte på landet og have dyr, for det kræver konstant arbejde… og vi elsker det!

Vi er dog rigtigt gode til at lave to-do lister og planlægge, hvad og hvornår tingene skal laves. Ellers nåede vi ikke alt det, som vi når.

Så for at svare på dit spørgsmål, Helle, så må svaret være planlægning. Projektplanlægning om du vil.

Vi sætter os gerne ned med en kop kaffe – og laver en planlægsningsliste. Det gør vi faktisk hver uge, hvor vi planlægger hvad der skal gøres denne uge. Vi har desuden en renoveringsplan for huset, ligesom vi for længst har lavet en haveplan for haven – ikke at der ikke kan ske ændringern, men en overordnet plan har vi og vi er gode til at følge vores planlægning.

Månedligt forsøger vi at kigge fremad og planlægge den næste måned – det næste kvartal. Og hver uge laver vi – som sagt – en plan for, hvad denne uge skal indeholde.

Også er vi begge vilde med at vinkle opgaver af på lister, hvilket kun gør det nemmere – og sjovere – at overholde planerne.

Så planlægning må væres svaret på, hvordan vi når alt det vi gør.

Planlægning gjort nemt…

Den nemmeste måde at komme igang med planlægning er egentlig at begynde at tænke bagud fra målet.

Tager vi f.eks. den opgave det er at få slaget årets lam. Vi ved at vi i november skal have slagtes lam. Datoen er sat i kalenderen og det hele er aftalt med slagteren.

Nu tænker vi bagud fra den dato. Planlægger de ting, som vi skal have gjort klar. Og det gøres ganske nemt ved at spørge: hvad skal vi have styr på

  • Lært Lam at komme, når vi kalder (eller helt præcis, når vi kommer med mad)
  • Lavet transportpapir – det er lovkrav ved transport af levende dyr.
  • Gjort klar i stalden, til at dyrene kan afhentes her.

3 punkter, som vi nu plotter ind i vores planlægning.

Sidste to punkter klares ugen op til, at dyrene bliver hentet – punkt 1, har vi dog været igang med i længere tid. Det handler om at have en spand korn med ned på marken, når vi besøger vores får og lam… så lærer de hurtigt at komme.

Sidenhen har vi trænet vores lam og får til at få ind i en lille fold, som vi kan transportere dyrene i – hjem til stalden, hvorfra slagteren henter dyrene.

Det virker måske af meget arbejde, for at blive slagtet, men det gør hele slagtning meget mere rolig og mindre stresset. Så det handler om dyrevelfærd, ligesom det handler om at gøre tingene nemt for os. Det er bare nemmere at flytte dyr, som gerne vil flyttes, end dyr, som er skræmte og bange.

Egentlig er det præcis, sådan vi tænker med alle projektet vi laver og starter på Nymølle. Hvad er målet og hvilke punkter skal vi igennem for at nå dertil, også plottere vi de enkelte punkter ind i kalender og vores planlægning.

får lam mark indhegning spælsau

Her står vores lam og får. De kommer nu spænende, når vi kommer ned til dem – og går gerne i den lille jern indhegning, som står bagved fårene.

Mon de er klar over, at de trænes til at skulle til slagtning?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *