page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Handler om at komme tidligt igang…

Jeg er allerede godt igang med dyrkning af stedmoderblomster, som skal pynte i haven til foråret – og godt ud på sommeren.

Såning af stedmoderblomster

Stedmoderblomster er en toårig sommerblomst. Såning gøres et år og næste år blomstrer planten. Det samme gælder for fingerbøl, stokroser og andre toårige sommerblomster.

Omvendt er det for de etårige sommerblomster, som blomstrer samme år de såes.

For en lille måned siden såede jeg stedmoderblomster og fingerbøl. De er spiret godt frem og nu er det tid til prikling af de mange fremspirede planter.

Læs om såning af stedmoderblomster her

Hurtig indskydelse. Egentlig sjovt at vi kalder stedmoderblomster for en sommerblomst. Stedmoderblomster blomstrer jo fra marts og indtil juni, så blomstringen er jo først og fremmest i foråret. Når vi kommer til juni, så er stedmoderblomster jo allerede ved at afblomst og vil være blevet temmelig ranglede og kedelige at se på.

Dyrkning af stedmoderblomster

prikling forspiring såning såbakke

Såning af stedmoderblomster gør jeg i en lille plastpakke med så- og priklejord. Når frøene er spiret, så prikler jeg hver enkelt plante over i en såbakke.

Ja! Jeg bruger en såbakke. Endnu for tidligt at bruge en forspiringsbakke. Forskellen er størrelsen på rummene. Min såbakke har 30×30 mm rum, som er perfekt til forspiring af stedmoderblomster – eller som såbakke til større frø, såsom ærter, maj o.l. førend de priklet over i en større forspiringsbakke.

Jeg har godt nok en smart push plate, men bruger den ikke til at prikle med. Der bruger jeg bare en gammel skruetrækker, som jeg først laver et hul og dernæst fisker en lille plante. Og dumper ned i hullet. Det fungerer langt nemmere end at bruge pushplate, som får lavet nogle alt for store huller.

pushplate push plate såbakke forspiring

Min push plate er dog GENIAL til at få de mange små planter ud af såbakken. Jeg lægger blot min pushplate på jorden og stiller såbakken ovenpå, så får jeg løsnet alle de 150 planter på én og samme gang. Og kan derfra nemt potte de mange planter videre til en forspiringsbakke – når det tid altså kommer om 1 måneds tid.

dyrkning såning forspiring prikling stedmoderblomster

2 såbakker fyldt med nye blomster. Her er fingerbøl, som skal udplantes til efteråret i stensætningen imellem alle mine pæoner. Og her er alle de mange stedmoderblomster, som jeg skal bruge til krukker til foråret.

Læs om udplantning af fingerbøl her

Dyrkning af stedmoderblomster og fingerbøl tager noget tid, når man vil forspire og så selv. Jeg synes det er hyggeligt. Såning er hurtigt gjort. Prikling er det, som virkelig tager tid. Omvendt, så er det et SKØNT job at sidde og nørkle med på græsset, i skyggen.

Nu får planterne lov til at vokse til i løbet af den næste måned, derefter prikles over i større plante hul – hvor der samtidigt skiftes til almindelig plantejord, for at give mere næring.

Til efteråret plantes fingerbøl ud i haven. Stedmoderblomsterne tages indenfor i stalden , hvor de står mindre udsat. Og til foråret pottes stedmoderblomsterne i krukker, som stilles ud i haven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.